Overvågning af antibiotika og resistens har aldrig været vigtigere

Den danske overvågning af antibiotikaforbrug og resistensudvikling blandt dyr, mennesker og fødevarer har siden 1996 gjort det muligt på et videnskabeligt grundlag, at kunne udpege og understøtte initiativer til at bekæmpe antibiotikaresistens. DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet og Statens Serum Institut er parterne bag DANMAP-overvågningsprogrammet. Programmet var det første af sin art i verden og fremhæves ofte i udlandet som det gode eksempel.

Antibiotikaresistens er af Verdenssundhedsorganisationen WHO blevet udråbt til at være en af de største trusler mod menneskers sundhed, der kan medføre ikke kun betydelig sygdom, men også få betydelige økonomiske konsekvenser. EU's medlemslande forpligtede sig i 2016 til at bidrage til kampen mod antibiotikaresistens ved at udfærdige nationale handlingsplaner til bekæmpelse af udvikling og spredning af resistente bakterier. Det danske Sundhedsministerium udgav derfor i juli 2017 – med støtte fra en arbejdsgruppe under det Nationale Antibiotikaråd – en national handlingsplan for antibiotika til mennesker, der fastsætter tre målbare mål for det humane antibiotikaforbrug, der skal være opfyldt frem til år 2020. Den danske overvågning af antibiotika og resistens blandt dyr, mennesker og fødevarer kan være med til at udpege yderligere indsatsområder til bekæmpelse af resistens. DANMAP-rapporten for 2016 udkom den 5. oktober 2017.

Milepæle igennem tiden

Den meget detaljerede overvågning af antibiotikaforbruget til produktionsdyr og mennesker har givet et videnskabeligt fundament til forskellige initiativer, der har nedbragt antibiotikaforbruget i fødevareproduktionen betydeligt uden at gå på kompromis med produktionen og under hensyntagen til bevarelse af en generel høj dyrevelfærd. Dette har bl.a. ført til det forbud mod antibiotiske vækstfremmere til dyr, som fra 2006 har været gældende i hele EU.

DANMAP’s fokus på brug af antibiotika til husdyr har også medvirket til, at Fødevarestyrelsen i 2010 indførte Gult kort-ordningen, som påbyder besætninger med højt antibiotikaforbrug at bruge mindre. Således var 2016 det tredje år i træk, hvor der blev målt væsentlige reduktioner i brugen af antibiotika til dyr. Fra 2015 til 2016 var der således et fald på i alt 5 %, hvilket skyldes især en reduktion i antibiotikaforbruget til svin, der faldt med 4 % fra året før. Ordningen har medvirket til, at der samlet er brugt ca. 20 % mindre antibiotika i svinestaldene i 2016 end i 2009, hvor forbruget var på sit højeste i tiden efter antibiotiske vækstfremmere blev forbudt.

Derudover har DANMAP-data været brugt aktivt af husdyrbruget selv, som frivilligt har minimeret brugen af cephalosporiner – et kritisk vigtigt antibiotikum til behandling af mennesker. Således besluttede man at reducere brugen af cefalosporiner i svin i 2010, fulgt af en lignende frivillig ordning af brugen i kvæg i 2014.

Det tætte samarbejde mellem forskellige sektorer i DANMAP har ligeledes bidraget til at rette et overordnet fagligt og politisk fokus på antibiotikaforbrug og –resistens og har været medvirkende til dannelsen af Det Nationale Antibiotikaråd i 2010.

Endelig har data fra DANMAP været benyttet ved udarbejdelsen af Sundhedsstyrelsens antibiotikavejledning fra 2012. Denne udstikker bl.a. retningslinjer for at reducere brugen af cephalosporiner og fluorkinoloner til behandling af humane infektioner.

Uden den stabile og mangeårige overvågning igennem DANMAP er der al mulig grund til at tro, at Danmark ville have haft større resistensproblemer, end vi oplever i dag. Gennem årene har overvågningsdata både vist, hvor der er brug for mere viden og forskning, og hvor der var behov for at søsætte initiativer for at bekæmpe og forebygge problemer.
Ute Wolff Sönksen, overlæge ved Statens Serum Institut

Moderne overvågning er med til at udpege vigtige indsatsområder

DANMAP-data bruges altså til løbende at holde øje med og skabe overblik over eksisterende resistenser i Danmark. Indsamlede data har fx skabt grundlag for Sundhedsstyrelsens vejledning til håndtering af human MRSA. Men nyetablerede overvågningsområder og overvågningsmetoder har også været med til at udpege behovet for en kommende vejledning til forebyggelse af spredning af de multiresistente carbapenemase-producerende enterobakterier (CPE) på danske sygehuse.

Også i fremtiden vil data fra overvågningen være vigtige, for at kunne vurdere omfanget af nyopdagede resistensgener, som skønnes at have særlige evner for smittespredning eller for at kunne medføre betydelig sygdom for mennesker. Her er det især vigtigt, at overvågningen de seneste år ikke kun er baseret på resistensbestemmelse af bakterier baseret på klassiske dyrkningsmetoder, men også på sekvensdata fra bakteriers DNA. Med nye sekventeringsmetoder kan man fx påvise særlige resistensgener med evne til spredning ikke kun i samme, men i forskellige beslægtede bakteriearter.

Inspirationskilde for omverdenen

DANMAP har inspireret udviklingen af lignende overvågningsstrategier verden over.

”Danmarks erfaringer med at bruge så lidt antibiotika som muligt, men så meget som nødvendigt for at behandle syge dyr og mennesker, har gennem mere end to årtier været en inspirationskilde globalt”
påpeger afdelingschef fra DTU Fødevareinstituttet Flemming Bager 

Læs mere

Statens Serum Institut, DTU Veterinærinstituttet og DTU Fødevareinstituttet har siden starten stået for overvågningsprogrammet. Den tværfaglige tilgang til arbejdet er et godt eksempel på, hvordan man håndterer problemer ud fra en One Health tankegang. One Health bygger på den forståelse, at de sygdomsrisici og udfordringer, der opstår i det komplekse samspil mellem dyr, fødevarer, mennesker og miljø skal håndteres ved at fokusere samlet på alle områder på tværs af sektorer.

Læs mere om DANMAP-rapporten for 2016 i EPI-NYT 44 – 2017. Læs også om formålet bag DANMAP-programmet, se highlights fra overvågningen for 2016 i pressemeddelelserne om rapporten og hent de seneste overvågningsdata fra DANMAP’s hjemmeside. Vigtige resultater fra DANMAP-overvågningen vil blive præsenteret ved det årlige DANMAP-seminar den 15. november på Statens Serum Institut, som man også kan tilmelde sig, på DANMAP's hjemmeside.

Fakta om antibiotikaresistens

Behandling med antibiotika skal dræbe sygdomsfremkaldende bakterier i både dyr og mennesker. Desværre kan antibiotikabehandling også medføre, at bakterierne udvikler resistens overfor den type antibiotika, der behandles med, hvorfor disse så ikke har en effekt.

Resistente bakterier kan smitte mellem mennesker, og bakterier kan overføre resistens til hinanden. Men resistente bakterier overlever som regel bedre, hvis der er antibiotika til stede. Derfor er det vigtigt at have et samlet fokus på at bruge så lidt antibiotika som muligt til både dyr og mennesker.

Bakterier kender ikke grænser, og antibiotikaresistens i et land kan dermed skabe problemer ud over landets grænser. Brugen af antibiotika til både dyr og mennesker er således et globalt problem.

Kontakt

Statens Serum Institut: Overlæge Ute Wolff Sönksen
Tlf.: 3268 9133
uws@ssi.dk

DTU Fødevareinstituttet: Afdelingschef Flemming Bager
Tlf.: 3588 6996
fbag@food.dtu.dk

DTU Veterinærinstituttet: Professor Karl Pedersen
Tlf.: 3588 6201
kape@vet.dtu.dk

Ute Wolff Sönksen

Kontakt

Ute Wolff Sönksen , Overlæge , Ref.laboratoriet f Antibiotikaresistens
T. 32689133 @. uws@ssi.dk Se profil