Hurtigdiagnostik for malaria medfører rationel malariabehandling - men øget forbrug af antibiotika

Overforbrug af antibiotika til behandling af formodede bakterielle infektioner har globalt medført en alvorlig stigning i spredningen af antibiotikaresistente bakterier. Især fattige lande med begrænsede sundhedsfaciliteter kæmper med voksende resistensproblemer som følge af unødvendig brug af antibiotika.

Mere rationel malariabehandling ved hjælp af forbedret diagnostik

Mange af de fattige lande plages samtidig af malaria. Og ligesom det unødvendige forbrug af antibiotika medfører resistens, har man i årevis kæmpet med overforbrug af malariamedicin. På grund af utilgængelig malariadiagnostik behandles mange patienter med feber unødvendigt med malariamedicin, idet man ofte behandler mod malaria for ”at være på den sikre side”. Det høje forbrug af malariamidler har i årenes løb ført til alvorlig spredning af malariaresistens i både Afrika, Asien og Sydamerika.

Som del af den globale kamp imod malaria er mere rationel malariabehandling derfor blevet indført i de sidste 5-10 år. Dette er sket ved hjælp af omfattende udbredelse af hurtigdiagnostik for malaria (malaria rapid diagnostic tests, RDTs). Der er udarbejdet nye nationale vejledninger om malariabehandling, som understreger, at kun patienter med påvist malaria skal behandles med malariamedicin, hvorimod en patient med negativ malariatest ikke skal have malariabehandling. I den forbindelse melder sig spørgsmålet, om begrænsningen af brugen af irrelevant malariamedicin til behandling af patienter med feber til gengæld fører til et øget forbrug af antibiotika, særligt pga. fraværet af pålidelig diagnostik af bakterielle infektioner?

Når der ikke behandles for formodet malaria øges antibiotikaforbruget

Et omfattende internationalt multicenterstudium har nu belyst dette spørgsmål vha. en række kliniske studier i Afrika og Asien. I alt 522.480 børn og voksne med akut febersygdom medvirkede i 9 studier i hhv. Cameroon, Ghana, Nigeria, Tanzania, Uganda samt Afghanistan. Resultaterne af multicenterstudiet er publiceret i det ansete engelske tidsskrift BMJ.

Samlet viste studierne, at flere patienter modtog behandling med antibiotika i sundhedsklinikker, som benyttede malaria hurtigdiagnostik til udredning af patienter med feber. Effekten var særligt markant hos patienter med negativ malaria-test: Hele 69% af patienterne med feber, men med negativ malaria-test, blev behandlet med antibiotika, hvilket vurderes at repræsentere et unødvendigt overforbrug. Den gavnlige effekt af øget malaria-testning og dermed formindsket forbrug af malariamedicin ser derfor ud til at øge forbruget af unødvendig antibiotikabehandling. Dette sker på trods af WHO’s anbefalinger om ikke at anvende antibiotika til generel behandling af ikke-alvorlig febersygdom. Forskerne bag studierne slår fast, at der er behov for en udvidet indsats i mange lande for at øge adgangen til mikrobiologisk diagnostik og for at sikre udbredelsen af målrettet og ansvarlig antibiotikabehandling for at undgå yderligere spredning af antibiotikaresistens.

Medforfatter af artiklen er Lasse Vestergaard, læge og ph.d., Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse ved Statens Serum Institut. Multicenterstudiet er gennemført af ACT Consortiet (www.actconsortium.org), baseret på London School of Hygiene and Tropical Medicine, og finansieret af Bill & Melinda Gates Foundation i perioden 2008-2016, hvori Lasse Vestergaard har deltaget med sine studier i Tanzania på vegne af Københavns Universitet, Rigshospitalet og Statens Serum Institut.

Læs den videnskabelige artikel i BMJ: Impact of introduction of rapid diagnostic tests for malaria on antibiotic prescribing: analysis of observational and randomised studies in public and private healthcare settings. 

Kontaktperson: Lasse Vestergaard, læge ph.d., e-mail: lav@ssi.dk.

Foto: ACT Consortium.