SSI advarer mod truslen af multiresistente bakterier – EU bør gå forrest i kampen mod antibiotikaresistens

Antibiotikaresistens er ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO en af de allerstørste trusler mod menneskers sundhed.  Før antibiotika blev tilgængeligt i 1940’erne, døde mange mennesker af simple infektioner som difteri, lungebetændelse og infektioner i sår. Et massivt overforbrug af antibiotika i store dele af Europa og i lande udenfor Europa har ført til, at flere og flere bakterier er blevet resistente mod en eller flere slags antibiotika. Antibiotikaresistente bakterier lader sig ikke stoppe af landegrænser, og uhensigtsmæssig brug af antibiotika i andre lande kan koste liv i Danmark. Derfor efterlyser ekspert fra Statens Serum Institut nu, at EU udstikker konkrete minimumsmål for reduktion af antibiotikaforbrug.

”Det anslås, at der hvert eneste år dør over 25.000 europæere som følge af infektioner med bakterier, der har udviklet resistens mod antibiotika. Når du rejser til udlandet, er der risiko for, at du bringer antibiotikaresistente bakterier med tilbage til Danmark, hvor de kan sprede sig. Derfor er de massive resistensproblemer, som vi ser i Sydeuropa og flere lande uden for Europa, vores allesammens problem. Hvis der ikke gøres en helhjertet indsats i disse lande meget snart, risikerer vi, at operationer som eksempelvis knæ- og hofteoperationer bliver langt farligere at udføre, fordi der kan opstå infektioner med multiresistente bakterier, som ikke kan behandles med antibiotika”
Ute Wolff Sönksen, overlæge på Statens Serum Institut, som overvåger antibiotikaforbrug og -resistens i Danmark tæt

Uhensigtsmæssig brug af antibiotika i andre lande kan koste liv i Danmark

Der er stor forskel på omfanget af uhensigtsmæssig brug af antibiotika i forskellige dele af verden. Selvom antibiotikaforbruget i Danmark også er steget de seneste år, kommer den største trussel stadig fra landene omkring os. Antibiotikaresistente bakterier lader sig ikke stoppe af landegrænser, og uhensigtsmæssig brug af antibiotika i andre lande kan koste liv i Danmark, advarer hun:

”Selvom der de senere år er sket en stigning i forbruget af bredspektret antibiotika herhjemme, og selvom vi lokalt på enkelte sygehuse har udfordringer med spredning af særligt resistente bakterier, så er vi heldigvis stadig langt fra den situation, som vi ser i flere lande i Sydeuropa og uden for Europa, hvor et stort overforbrug og forkert brug af antibiotika har skabt massive problemer med bakterier, der er resistente over for antibiotika. I Danmark er antibiotika receptpligtig, og vi har som det eneste land et landsdækkende overvågningssystem, hvor overvågningen af antibiotikaforbrug og -resistens er samlet på ét sted på Statens Serum Institut. Det giver et unikt udgangspunkt for forskning og for at kunne tilpasse behandlingen og vejledninger og kunne sætte ind med indsatser, som forhindrer spredning af resistente bakterier og fremmer et rationelt antibiotikaforbrug. Men vi er ikke en isoleret ø, og hvis der ikke sættes ind over for det uhensigtsmæssige forbrug af antibiotika i de lande, hvor resistente bakterier er et stort problem, vil problemet sprede sig til Danmark også”
Ute Wolff Sönksen

Hun mener derfor, at EU bør udstikke nogle minimumsmål for reduktion af uhensigtsmæssig antibiotikaforbrug, som de enkelte lande skal overholde, og støtte de lande, der har størst udfordringer med antibiotikaresistens, gennem f.eks. rådgivningsbistand, hjælp til bedre overvågning mm.

EU bør fastsætte minimumsmål

EU oprettede i 2016 et netværk, hvor medlemslandene kan drøfte problemstillinger om antibiotikaresistens og dele viden om, hvad der virker. Inden midten af 2017 skal alle EU-lande have udarbejdet nationale handlingsplaner, der indeholder konkrete nationale målsætninger for reduktion af infektioner og bekæmpelse af antibiotikaresistens. Men målene fastsættes af de enkelte lande selv, og EU har ikke angivet nogle minimumsmål – og det er ikke ambitiøst nok, mener hun.

”Vi risikerer, at det går, ligesom man så med klimaindsatsen, hvor det også var op til de enkelte lande at sætte egne mål – så det kun bliver de lande, som i forvejen har fokus på at nedbringe uhensigtsmæssigt forbrug af antibiotika, der sætter sig ambitiøse mål og gør en stor indsats for at nå dem, mens de lande, hvor der virkelig er store resistensproblemer, ikke kan eller vil gøre nok. Hvis vi ikke handler, risikerer vi, at det danske sundhedsvæsen bliver alvorligt udfordret. Effektive antibiotika er et vigtigt fundament for næsten alle de kliniske specialer. Derfor skal truslen om resistens tages alvorligt”
Ute Wolff Sönksen 

SSI overvåger antibiotikaforbrug og -resistens i Danmark tæt

Statens Serum Institut står for den nationale overvågning af antibiotikaforbrug og antibiotikaresistens i Danmark. Alle klinisk mikrobiologiske afdelinger på hospitalerne, som undersøger bakterier i patientprøver for resistens, sender resultaterne fra disse undersøgelser til SSI. SSI deltager i overvågningsprogrammet DANMAP sammen med DTU Fødevareinstituttet og DTU Veterinærinstituttet. DANMAP (Danish integrated antimicrobial resistance monitoring and research programme) registrerer antibiotikaforbrug til dyr og mennesker samt resistensforekomsten i bakterier fra dyr, fødevarer og mennesker Hvert år i november udgives en fælles DANMAP-rapport.

SSI er også knudepunkt i det europæiske og internationale samarbejde: SSI leverer data på antibiotikaforbrug og -resistens i Danmark til de to europæiske overvågningsprogrammer European Antimicrobial Resistance Surveillance Network (EARS-Net) og European Surveillance of Antimicrobial Consumption Network (ESAC-Net) under ECDC (European Centre for Disease Prevention and Control) og indberetter til WHO, hvis der registreres en ny antibiotikaresistens i Danmark. Det er også SSI, der holder øje med resistensudviklingen i de andre lande og bringer denne information videre til de klinisk mikrobiologiske afdelinger, så de hele tiden er opdateret og ved, hvad de skal holde øje med.

Statens Serum Institut arbejder desuden for at hindre spredning af resistente bakterier og har f.eks. lige udgivet en ny National Infektionshygiejnisk Retningslinje i april 2017, som skal hindre spredning af resistente bakterier på hospitalerne.

Sådan opstår antibiotikaresistens

Antibiotikaresistens kan forekomme ved mutationer (dvs. ændringer) i bakteriernes gener. Antibiotikaforbrug øger mutationshyppigheden i bakteriernes gener og fremmer derved udvikling af resistens. Overdreven og uhensigtsmæssig brug af antibiotika accelererer fremkomsten af antibiotikaresistente bakterier. Når bakterier udsættes for antibiotika vil de bakterier, der er følsomme over for den pågældende type antibiotika, blive dræbt, mens resistente bakterier kan fortsætte med at formere sig. En af ulemperne ved brugen af bredspektrede antibiotika (antibiotika der rammer mange forskellige typer bakterier) er, at risikoen for resistensudvikling stiger. Det er derfor vigtigt, at disse typer af antibiotika kun anvendes til alvorlige infektioner.

Uhensigtsmæssig brug af antibiotika er, når:
  • Antibiotika anvendes mod infektioner, som de ikke virker på. Antibiotika virker kun mod bakterier og ikke mod virussygdomme som f.eks. forkølelse og influenza. 
  • Antibiotika ikke udskrives i rette mængde, styrke eller varighed. For lav dosis, forkert varighed eller forkert behandlingsinterval fastholder infektionen og fremmer udviklingen af resistens.
  • Antibiotika tages forkert f.eks. hvis patienten ikke tager medicinen sådan som lægen har ordineret den (f.eks. hvis man vælger at holde pause i nogle dage). Patienten vil ikke have nok antibiotika i kroppen til at bekæmpe infektionen, så bakterierne vil overleve og kan udvikle resistens.
  • Antibiotikabehandlingen ikke justeres i takt med, at der opnås viden om, hvilken bakterie der er skyld i sygdommen. Ved alvorlige infektioner anvendes der indledningsvist bredspektrede antibiotika for at give effektiv behandling mod flest mulige bakteriearter. Når bakteriearten kendes skal behandlingen justeres til en mere målrettet type antibiotika.

 

Ute Wolff Sönksen

Kontakt

Ute Wolff Sönksen , Overlæge , Ref.laboratoriet f Antibiotikaresistens
T. 32689133 @. uws@ssi.dk Se profil