Tidlig, svær svangerskabsforgiftning forbundet med øget risiko for hjertemisdannelser

Kvinder med så alvorlig svangerskabsforgiftning, at de bliver forløst inden uge 37, har øget risiko for at føde børn med hjertemisdannelser, viser ny forskning fra Statens Serum Institut.

Den nye undersøgelse viste, at kvinder hvis svangerskabsforgiftning gjorde, at de skulle føde for tidligt, havde stærkt øget risiko for at føde børn med hjertemisdannelser: risikoen var syvdoblet for kvinder med svangerskabsforgiftning, som fødte inden graviditetsuge 34 og næsten tredoblet for kvinder, som fødte efter uge 34 men inden uge 37. Til gengæld havde kvinder med svangerskabsforgiftning, som fødte til termin, ikke en øget risiko. Resultaterne gjaldt ikke kun for en eller to slags hjertemisdannelser, men for de fleste typer, fra de allerværste til mindre huller mellem hjertekamrene.

De nye resultater baserer sig på data om alle fødende kvinder i Danmark fra de nationale sundhedsregistre. På baggrund af disse data kunne forskerne finde frem til næsten to millioner kvinder, der fødte et eller flere børn i perioden 1978-2011. 18.038 børn blev født med en hjertemisdannelse.

Forskerne sammenlignede data fra graviditeter med og uden forskellige former for svangerskabsforgiftning, blandt disse knap 10.000 graviditeter, hvor kvinden havde lidt af svangerskabsforgiftning, der var så slemt, at hun skulle forløses inden uge 37. Blandt de sidstnævnte var svangerskabsforgiftning forbundet med en øget risiko for hjertemisdannelser hos barnet.

Resultaterne er netop offentliggjort af det ansete videnskabelige tidsskrift, Circulation.

Udtryk for hidtil uforudsete mekanismer?

”Det spændende ved studiets resultater er, at vi så sammenhængen både i forbindelse med den enkelte graviditet og over flere graviditeter. Det vil sige, at et barn født for tidlig, fordi dets mor havde den såkaldte tidlige svangerskabsforgiftning (svangerskabsforgiftning hvor kvinden er så syg, at hun skal forløses inden uge 34), havde en kraftigt øget risiko for en hjertemisdannelse – men udover det havde barnets mindre søskende, født et par år senere efter en ukompliceret graviditet, også den samme øgede risiko for at have en hjertemisdannelse! Og omvendt: hvis en kvinde tidligere havde født et barn med en hjertemisdannelse, havde hun en øget risiko for tidlig svangerskabsforgiftning i senere graviditeter. Det var uventet! Det tyder så på, at de samme mekanismer kan være i spil i opståen af både hjertemisdannelser og nogle former for svangerskabsforgiftning, og de kommer fra moderens side. Derfor kunne en bedre forståelse af svangerskabsforgiftning hjælpe os til at forstå, hvordan hjertemisdannelser opstår,” siger Heather Boyd, seniorforsker på Statens Serum Institut.

Det er i forvejen kendt, at der er en sammenhæng mellem svangerskabsforgiftning og øget risiko for senere hjertesygdomme hos moderen. Og sammenhængen mellem graviditetsproblemer og hjertesygdomme og andre senfølger, er et emne bl.a. forskerne på Statens Serum Institut ser nærmere på for at skaffe endnu mere viden om emnet.

”Hvis en kvinde har svangerskabsforgiftning, skulle man måske overveje at screene alle hendes børn for hjertemisdannelser. Ikke bare det barn født efter graviditeten med svangerskabsforgiftning, men alle hendes børn. Også en gravide kvinde, som tidligere har fået et barn med en hjertemisdannelse, skulle måske overvåges lidt tættere for svangerskabsforgiftning”, siger Heather Boyd.