Bestilling af sæsonvacciner indenfor det offentlige program 2026
Information om Influenzavacciner
På baggrund af information fra WHO om de cirkulerende stammer i sæsonen 2025-2026 er vaccinesammensætningen for sæsonen 2026 følgende:
-
A/Missouri/11/2025 (H1N1)pdm09-lignende stamme
-
A/Darwin/1454/2025 (H3N2)-lignende stamme
-
B/Tokyo/EIS13-175/2025-lignende stamme.
Der distribueres to 3-valente influenzavacciner til børn og voksne: Influvac og Vaxigrip. SSI udleverer den vaccine, der aktuelt er på lager, når ordren modtages.
Vacciner leveres i hele pakninger og skal anvendes til de målgrupper, der fremgår af Sundhedsstyrelsens indstilling til målgrupper for sæsonvaccinationsprogrammet 2026, samt iht. den gældende bekendtgørelse.
Til aldersgruppen 69+, som vaccineres under bekendtgørelsen, distribueres den adjuverede influenzavaccine, Fluad.
Influenzavaccinerne leveres i forfyldte sprøjter. Der medfølger ikke kanyler.
Regionerne udpeger vaccinatører som kan bestille influenza- og covid-19-vacciner til vaccination iht. bekendtgørelsen. Bestilling skal foregå i SSI Webshop. Evt. spørgsmål vedr. offentlig program henvises til regionerne.
| Produkt | SSI vnr. |
| Influvac, pakke á 10x1 dosis | 106299 |
| Vaxigrip, pakke á 10x1 dosis | 106296 |
| Fluad, adjuveret vaccine til aldersgruppe 69+, pakke á 10x1 dosis | 106301 |
Information om covid-19-vacciner
Til det offentlige program distribueres Comirnaty XFG både på frost og køl. Ved levering på køl vil holdbarbeden på de optøede vacciner være mellem 2-8 uger.
Covid-19-vacciner leveres i hætteglas. Der medfølger ikke sprøjter og kanyler.| Produkt | SSI vnr. |
| Comirnaty XFG voksne fra 12 år (grå hætte) RTU, pakke á 10x6 doser (frost) | 106927 |
| Comirnaty XFG voksne fra 12 år (grå hætte) RTU, pakke á 10x6 doser (optøet) | 106929 |
| Comirnaty XFG børn fra 6 mdr. -11 år (blå hætte) RTU, pakke á 10x6 doser (frost) | 106930 |
Bestilling
- Der åbnes for bestilling i SSI Webshop den 15. september.
- Bestillinger skal foretages med de varenumre og kundenumre, som SSI har oprettet til det offentlige vaccinationsprogram.
- Såfremt den private aktør anvender en underleverandør til udførelse af vaccinationer, er det udelukkende den private aktør, der er berettiget til at bestille vacciner hos SSI.
- SSI skal have modtaget bestillinger senest kl. 13:00 to arbejdsdage før den faste leveringsdag (dvs. hvis fast leveringsdag er onsdag, skal bestilling modtages senest mandag kl. 13:00). Se fast leveringsdag ud fra leveringsadressens postnummerområde.
Levering
- Levering af vacciner sker i henhold til SSI’s almindelige Salgs- og leveringsbetingelser.
- SSI leverer én gang ugentligt på hverdage (mandag-fredag).
- Hvert vaccinationssted har en fast ugentlig leveringsdag, som er afhængig af vaccinationsstedets postnummerområde.
- Det er ikke muligt at ændre leveringsdag.
- SSI leverer som udgangspunkt mandag til torsdag i tidsrummet kl. 8.00-15.30 og fredag kl. 8.00-14.00. I nogle tilfælde kan tidsrummet dog forlænges som følge af leverancemængde og vejrforhold.
- Der skal være en person til stede til at modtage leveringen.
- SSI leverer vaccinerne på køl i hele pakninger. Sygehusapotekerne har mulighed for at få covid-19-vacciner leveret på frost.
- Ved varemodtagelsen skal modtageren kontrollere, at leverede varer stemmer overens med følgesedlen. Eventuelle afvigelser skal meddeles SSI hurtigst muligt og senest to hverdage efter modtagelsen. I tilfælde af difference mellem bestilte og leverede vacciner, er det ligeledes modtagerens ansvar at informere SSI.
- Ved afvigelser udreder SSI i samarbejde med modtageren hurtigst muligt årsagen.
- Leverede vacciner og emballage tages ikke retur.
- SSI forbeholder sig ret til at foretage delleverancer.
- Det vil være muligt at bestille ekstralevering i de sidste 3 uger af sæsonudrulningen mod betaling.
Generelt
- Regionerne er ansvarlige for kommunikationen med de private aktører vedrørende vaccineudrulningen. Eventuelle spørgsmål henvises til regionerne.
- SSI er ansvarlig for, at GDP-reglerne overholdes frem til modtagelse på vaccinationsstedets leveringsadresse. Herefter er varemodtageren ansvarlig for korrekt håndtering af vaccinerne og for overholdelse af GDP-reglerne.
- SSI's betalingsbetingelser er løbende måned + 30 dage.
- Henvendelser vedrørende den offentlige vaccineudrulning skal sendes til SSI på mail til sæsonudrulning@ssi.dk.
INFLUENZA-NYT
I løbet af vaccinationssæsonen opdateres INFLUENZA-NYT på SSI's hjemmeside løbende og efter behov. Formålet er at kunne give en hurtig information om væsentlige emner i relation til influenza, herunder konkrete nyheder samt evt. leveringsinformation.
Generelt
Generelle oplysninger på SSI Bestilling gælder ikke for sæsonvaccinationsudrulningen i den offentlige vaccinationsprogram.