 |
|
|
|
DANMAP -
Overvågning af antibiotikaforbrug og -resistens i Danmark |
Antibiotikaresistens er gennem de sidste 20 år blevet et stigende problem, og i visse lande så stort, at det kan true folkesundheden. Produktionen af nye antibiotika kunne i mange år følge med udviklingen på resistensområdet, så industrien hele tiden kunne tilbyde nye stoffer, som var effektive mod resistente bakterier. Men i de sidste 10-15 år har resistensudviklingen overhalet antibiotikaproduktionen. Der forekommer nu bakterier som årsag til infektion hos mennesker, hvor der ikke findes et markedsført antibiotikum, man kan behandle patienterne med. Denne udvikling har først og fremmest sin årsag i umådeholdent forbrug af antibiotika: Ethvert brug af antibiotika vil selektere – udvælge – de bakterier, der enten naturligt er resistente eller som på en eller anden måde har tilegnet sig resistensegenskaben.
I slutningen af 1980`erne dukkede der på engelske, franske og siden amerikanske sygehuse nogle enterokokker op, der var resistente over for vancomycin (VRE). Dette er et antibiotikum, som hidtil havde været effektivt mod selv multiresistente grampositive bakterier og derfor et af de sidste muligheder for behandling. Da der ikke var oplagt sammenhæng med det relativt lave forbrug af vancomycin på sygehusene, fik man mistanke til landbrugets anvendelse af antibiotika som vækstfremmere, dvs tilsat foderet som hjælp til at få produktionsdyr til at vokse hurtigere. Et af disse vækstfremmere var avoparcin, et antibiotikum af samme familie som vancomycin, og dermed risiko for krydsresistens: Hvis en bakterie blev resistent over for avoparcin, var den også resistent over for vancomycin. Det danske landbrug anvendte i begyndelsen af 1990´erne omkring 10-20 tons avoparcin om året. Til sammenligning brugtes der årligt omkring 35 tons antibiotika til behandling af mennesker, heraf kun omkring 25 kg vancomycin.
En række danske undersøgelser viste, at der fandtes VRE hos næsten alle kyllinger og svin, der fik avoparcin i foderet, og bakterierne kunne dyrkes fra kød fra disse dyr, der lå til salg i fødevarebutikker. Brugen af avoparcin som vækstfremmer blev straks forbudt af den danske landbrugsminister, og resten af EU fulgte trop i løbet af et år.
Da der ikke indtil da havde været nogen systematisk overvågning af resistensforholdene over for vækstfremmerantibiotika hos bakterier fra produktionsdyr eller mennesker, og da vores viden var ringe om risikoen for mennesker, der indtog fødevarer med disse bakterier, blev der i 1995 påbegyndt et samarbejde mellem Statens Veterinære Serumlaboratorium (nu Fødevare- og Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet), Levnedsmiddelstyrelsen (nu Fødevarestyrelsen) og Statens Serum Institut. Lægemiddelstyrelsen, der registrerer antibiotikaforbrug i Danmark, blev også inddraget. I dag er Statens Serum Institut og Lægemiddelstyrelsen underlagt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Fødevare- og Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet er underlagt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Fødevarestyrelsen er underlagt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Formålet med samarbejdet er at
- Overvåge forbruget af antibiotika
- Overvåge forekomsten af antibiotika resistens i produktionsdyr, fødevarer og mennesker
- Undersøge sammenhængen mellem forbruget af antibiotika til dyr og mennesker og forekomsten af antibiotika resistens blandt bakterier fra produktionsdyr, fødevarer og mennesker
Overvågningsarbejdet blev kaldt DANMAP, behændigt sammenbragt af: Danish integrated ANtimicrobial resistance Monitoring and reseArch Programme.
En gang årligt udarbejder Statens Serum Institut, Fødevarestyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Fødevare- og Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet en rapport som publiceres af Zoonosecentret, senest DANMAP 2008, der kan hentes i pdf-format på DANMAPs hjemmeside.
I rapporten publiceres resultaterne fra overvågningen det pågældende år, dvs resistensforhold for en lang række forskellige bakterier samt antibiotikaforbruget til mennesker og dyr, både til terapeutisk brug og som vækstfremmere. I år 2000 er det danske landbrug helt ophørt med brug af vækstfremmere, en fornem reaktion på kritikken af et unødvendigt overforbrug af antibiotika.
Danmark hører til et af de lande i Verden, der bruger mindst antibiotika pr. indbygger, hvilket også afspejles i de relativt gunstige resistensforhold blandt almindelige sygdomsfremkaldende bakterier.
Danmark deltager i det europæiske monitoreringsnetværk for antibiotikaforbrug The European Surveillance of Antimicrobial Consumption (ESAC) samt i et tilsvarende program omkring antibiotikaresistens- The European Antimicrobial Resistance Surveillance System (EARSS).
EARSS hjemmeside indeholder en tilgængelig database med sammenlignelige og validerede data om prævalensen af antibiotikaresistens hos de mest relevante invasive bakterier i Europa. ESAC's hjemmeside indeholder en tilgængelig database med sammenlignelige og validerede data om antibiotikaforbruget fra talrige lande i Europa.
DANMAP repræsenterer et succesrigt forbillede for andre lande, idet et sådant samarbejde mellem de nævnte institutioner åbenbart er ret unikt, og få andre lande kan demonstrere en så detaljeret registrering af antibiotikaforbrug og resistensforekomst. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
