Zoonoser er sygdomme, der overføres fra dyr til mennesker. Zoonotiske tarminfektioner opstår efter indtagelse af forurenede fødevarer eller vand, eller efter kontakt til inficerede dyr eller mennesker.
 
Generel udvikling
Bakterielle tarm-patogener overvåges via laboratoriemeldesystemet. Desuden er levnedsmiddelbåren infektion individuelt anmeldelsespligtig på blanket 1515, såfremt der er mistanke til et bestemt måltid eller fødevare.

Antallet af salmonellatilfælde steg fra 1659 i 2007 til 3654 (67 pr. 100.000) i 2008, figur 1.

Salmonella Typhimurium (2002 tilfælde, tabel 1) var den hyppigste serotype. I 2008 var der seks gange så mange tilfælde af denne type som i 2007. Værd at bemærke var en høj incidens blandt spæd- og småbørn, tabel 2.

Salmonella Enteritidis (638 tilfælde, tabel 1) steg 12 % i forhold til 2007, mens gruppen af øvrige serotyper (1014 tilfælde) steg 37 %. Denne gruppe fordelte sig på 119 forskellige serotyper.

Der blev i 2008 registreret 3454 tilfælde (63 pr. 100.000) af Campylobacter jejuni/coli-infektioner, 11 % færre end året før, figur 1.

Der blev registreret 330 tilfælde (6,0 pr. 100.000) af Yersinia enterocolitica, 23 % flere end 2007, figur 1.
 
Der blev registreret 161 tilfælde (2,9 pr. 100.000) af verocytotoksin-produce­rende E. coli (VTEC), næsten det samme antal som året før.
I 2008 var 19 (12 %) af VTEC-tilfældene forårsaget af serogruppe O103 og 15 (9 %) af serogruppe O157.
VTEC-infektioner og tilfælde af hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS) er klinisk anmeldelsespligtige. Der blev anmeldt 139 VTEC-tilfælde, hvoraf fire havde HUS. Desuden blev der anmeldt to tilfælde af HUS, hvor VTEC ikke blev påvist.

Yderligere oplysninger om antallet af bakterielle tarminfektioner præsenteres på SSI's Tarminfektionsmonitor.

Infektioner erhvervet i udlandet
I 2008 har SSI gennem telefoninterview indhentet rejseoplysninger for alle salmonellapatienter samt patienter med Campylobacter bosiddende i de tidligere Nordjyllands, Århus og Roskilde amter.
Patienterne blev spurgt om dato for sygdomsdebut, samt hvorvidt de i perioden syv dage inden debut havde været i udlandet, og i givet fald i hvilke lande.

Oplysningerne forelå for 83 % af alle salmonella- og 82 % af campylobacter-tilfælde i de tre tidligere amter. Blandt disse var 33 % af campylobacter-tilfælde erhvervet i udlandet, mens det for Salmonella Enteritidis var 61 %, Salmonella Typhimurium 7 % (omfatter årets mange udbrud) og for gruppen af øvrige salmonella serotyper 35 %. Dette sidste tal dækker over stor variation mellem forskellige serotyper. 
 
Kommentar
For første gang siden 1998 var der i 2008 flere tilfælde af Salmonella end Campylobacter, og for første gang siden 1990 var Salmonella Typhimurium hyppigere end Salmonella Enteritidis. Dette skyldes især et usædvanligt stort udbrud med Salmonella Typhimurium med fagtypen U292, EPI-NYT 27-33/08.
Men der blev også registreret udbrud af andre fagtyper, bl.a. DT135, DT3, U288 og U312, EPI-NYT 49/08 og EPI-NYT 9/09.
Derudover var der en fortsat stigning i antallet af infektioner med gruppen af øvrige serotyper.

Forbedrede data om udlandsrejse viste, at Salmonella Enteritidis nu overvejende er rejseassocieret, mens Salmonella Typhimurium helt overvejende erhverves i Danmark. Det sidste skal dog ses i lyset af de mange udbrudstilfælde i 2008.

Den markante stigning i antallet af salmonellatilfælde er usædvanligt i et land, der ellers er velanset for en stor indsats mod salmonella. For at fastholde den danske fødevaresikkerhed er det vigtigt at få belyst, hvilke faktorer der har forårsaget denne unikke situation.

Campylobacter er fortsat en meget hyppig årsag til bakterielle tarminfektioner. Den vigtigste smittekilde er fjerkræ, og omkring 1/3 er sandsynligvis importerede infektioner.
(S. Ethelberg, K. Mølbak, Epidemiologisk afd., K.E.P. Olsen, F. Scheutz, ABMP)

Opgørelse over individuelt anmeldelsespligtige sygdomme, udvalgte laboratoriepåviste infektioner og sentinelovervågning af influenza 

11. marts 2009