 |
|
|
|
| EPI-NYT |
Overvågning og forebyggelse af smitsomme sygdomme
Epidemiologisk afdeling
|
|
| Redaktør: Susanne Samuelsson |
| . |
|
| Tel.: 3268 3038 - Fax: 3268 3874 -
- ISSN: 1602-4184 |
| Rådgivning af sundhedspersonale: Tel.: 3268 3037 (8.30-11.00 og 14.00-15.00) |
|
|
|
|
| Influenzavaccination 2003/2004 |
Influenzavaccine 2003/2004
For at sikre den bedst mulige beskyttelse mod influenza, skal vaccinen indeholde de mest aktuelle stammer af de tre influenzavirus, som fortsat cirkulerer globalt:
1. A/New Caledonia/20/99 (H1N1)-lignende
2. A/Moscow/10/99 (H3N2)-lignende
3. B/Hong Kong/330/2001-lignende.
Alle tre virusstammer er uændrede fra sidste sæson. Vaccination skal alligevel gentages, da beskyttelsen fra sidste års vaccination vil være reduceret. Vaccine fra sidste sæson kan ikke bruges pga. manglende holdbarhed.
Risikogrupper
Sundhedsstyrelsen anbefaler uændret vaccination af personer tilhørende nedenstående risikogrupper:
· Personer, der går til behandling eller kontrol for kroniske lungesygdomme, hjerte-karsygdomme eller diabetes mellitus.
· Personer med medfødte eller erhvervede immundefekter; HIV- smittede personer, se nedenfor.
· Personer med andre sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko.
· Personer, der bor på plejehjem eller lignende, idet lægen ud fra lokale forhold må vurdere, om der er behov for at vaccinere den pågældende beboer.
· Personer på 65 år og derover.
Børn over 6 måneder, der tilhører en af disse risikogrupper, anbefales vaccination. Børn med astma og cystisk fibrose kan få forværrede lungesymptomer og behov for indlæggelse, hvis de får influenza.
Patienter med dissemineret sklerose har ved influenzasygdom en risiko for nye attakker, mens der ikke er fundet øget risiko for nye attakker som følge af vaccination.
Vejledning om eventuel vaccination af HIV-smittede vil kunne gives på den infektionsmedicinske afdeling, der følger patienten.
Vaccination
Influenzaepidemier forekommer her i landet i perioden december-april. Vaccinationen bør derfor fornyes hvert år i oktober/november. Beskyttelsen indtræder ca. 1 uge efter vaccination. Børn i alderen 6 måneder til 9 år, der ikke tidligere er influenzavaccinerede, bør have to vaccinationer med fire ugers mellemrum. Alle andre skal kun have én vaccination. Børn i alderen 6 til 36 måneder skal have halv dosis.
Beskyttelsesgrad
Beskyttelsen afhænger især af overensstemmelsen mellem cirkulerende virus og virusstammerne i vaccinen. Hos yngre, raske personer forebygger vaccination 70-90% af sygdomstilfældene. Hos ældre personer er beskyttelsen mod almindelig influenzasygdom noget lavere, ca. 60%. Beskyttelsen mod alvorlige komplikationer, hospitalsindlæggelser og dødsfald hos de ældre, er op til 70%.
Bivirkninger og kontraindikationer
Vaccinen indeholder dræbt virus, og giver derfor ikke influenza. Den kan forårsage forbigående lokale reaktioner med rødme og ømhed omkring injektionsstedet. Der ses ikke flere tilfælde med feber eller anden almen påvirkning hos influenza- end hos placebovaccinerede personer.
Personer, der er overfølsomme over for hønseæg eller andre af indholdsstofferne (fx antibiotikarester, formalin eller thiomersal), og hvor tidligere reaktion er af anafylaktoid karakter (urtikaria, angioødem, astma, allergisk rhinitis eller anafylaktisk shock), bør ikke vaccineres.
Allergi over for indholdsstofferne formaldehyd og thiomersal vil oftest manifestere sig som kontaktdermatitis, hvor lappeprøver kan være positive. Kontaktdermatitis er ikke en kontraindikation, og for at undgå reaktioner kan vaccinen gives i.m.
Gravide bør normalt kun vaccineres, hvis de tilhører en af de nævnte risikogrupper.
Thiomersal
Thiomersal anvendes som konserveringsmiddel eller findes som en rest fra fremstillingsprocessen i visse inaktiverede vacciner, herunder influenzavacciner. Thiomersal har ikke været brugt i børnevacciner i Danmark siden 1992.
WHO udsendte i august 2003 en udtalelse om thiomersal i vacciner. På baggrund af flere store undersøgelser af velernærede børn født til tiden konkluderer WHO, at kviksølvindholdet i vacciner ikke er forbundet med nogen sundhedsrisiko. Halveringstiden for ethyl-kviksølv, som er i thiomersal, er langt kortere (under 1 uge) end for methyl-kviksølv, som er i fisk mv. (1½ måned). Herudover bliver ethyl-kviksølv aktivt udskilt via tarmen, mens methyl-kviksølv akkumuleres i kroppen.
Helt små børn og gravide er sårbare grupper, som man traditionelt vil give en særlig beskyttelse. Man kan til disse grupper anvende vaccine uden thiomersal. SSI har hjemtaget to influenzavacciner, hvoraf den ene er uden thiomersal. Begge vacciner er godkendt af Lægemiddelstyrelsen til vaccination af både børn og voksne.
Antivirale midler
Neuraminidasehæmmere virker mod både influenza A og B virus, men er ikke et alternativ til forebyggelse ved vaccination. De kan bruges som et supplement til behandling og forebyggelse af influenza hos patienter, der trods vaccination får influenza, eller til patienter, der ikke er vaccinerede pga. kontraindikationer.
Gratis influenzavaccination
Sidste sæson var første gang, der var et tilbud om gratis influenzavaccination til alle over 65 år. I alt 30% af borgere over 65 år, godt 238.000 personer, tog imod dette tilbud.
Der var stor forskel på tilslutningen; i Københavns Kommune, hvor man i syv år har tilbudt gratis vaccination, var dækningsgraden 60%, herefter fulgte Frederiksberg Kommune med 44% og Frederiksborg Amt med 40%, lavest var Viborg Amt med 17%. I alt 5% af vaccinationerne blev af helbredsmæssige årsager foretaget i den vaccineredes eget hjem; i Københavns Kommune blev 18% vaccineret i eget hjem.
Ordningen fortsætter, og betaling for vaccination foretaget inden udgangen af 2003 udgør 110 kr. Betalingen dækker alle udgifter, og der må ikke opkræves yderligere betaling. Hvis vaccinationen af helbredsmæssige årsager bliver foretaget i den vaccineredes eget hjem, bortset fra plejehjem, beskyttede boliger, ældreboliger eller plejeboliger, er betalingen 275 kr. Bekendtgørelsen kan ses her.
(S. Samuelsson, Epidemiologisk afd., M. Stellfeld, Medicinsk afd.)
24. september 2003
Også i dette nummer:
Patienter med laboratoriepåvist Listeria monocytogenes, 2. kvartal 2003 sammenlignet med tilsvarende periode i 2002 samt hele 2002
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
