 |
|
|
|
|
| |
| URINVEJSINFEKTIONER - BLÆREBETÆNDELSE OG NYREBÆKKENBETÆNDELSE |
|
|
| Årsag |
Urinvejsinfektioner omfatter infektioner i urinblæren (blærebetændelse, cystitis) og i nyrebækken (pyelonefritis). Under normale omstændigheder er der ikke bakterier i urinen. Tilstedeværelse af bakterier i urinen kan give symptomer på urinvejsinfektion, men det er ikke altid tilfældet.
|
Sygehuserhvervede infektion
Sygehuserhvervede urinvejsinfektioner omfatter ligeledes infektioner i blæren (cystitis), i nyren (pyelonefritis) og i nyrebækkenet (pyonefrose), som er erhvervet under hospitalsindlæggelse.
De vigtigste patogene mikroorganismers som er skyld i sygehuserhvervede urinvejsinfektioner er E. coli , Enterococcus sp., Klebsiella sp., Proteus sp., Pseudomonas sp , Staphylococus aureus, Staphylococus saprophyticus og Candida sp., hvilket er de samme bakterier og svampe som giver urinvejsinfektioner erhvervet uden for sygehusene. Infektioner med Klebsiella sp., Proteus sp., Pseudomomas sp og Staphylococus aureus ses dog lidt hyppigere blandt de sygehuserhvervede urinvejsinfektioner. |
|
|
| Forekomst |
| Urinvejsinfektioner er meget hyppige sygdomme, der især rammer kvinder, der ikke fejler noget andet. Malformation af urinvejene hos børn og besværet urinafløb hos ældre patienter disponerer til urinvejsinfektioner, og i disse grupper dominerer drenge og mænd. |
|
|
|
| Smitteveje og reservoir |
Urinvejsinfektioner skyldes i de fleste tilfælde, at tarmbakterier invaderer blæren gennem urinrøret. Bakterierne stammer fra området omkring endetarmsåbningen og deres vandring op gennem urinrøret modvirkes bl.a. rent fysisk af den tilbagevendende urinstrøm ved vandladning. Fysisk skade på urinrøret, for eksempel hos kvinder ved samleje og instrumentering af urinrør med katetre fremmer infektionsrisikoen.
|
|
|
|
| Symptomer |
Svie eller smerter ved vandladning er det hyppigste symptom. Andre symptomer kan være hyppig vandladningstrang, skyet og ildelugtende urin. Børn under fem år har ofte nogle mindre karakteristiske symptomer, såsom slaphed, irritabilitet, nedsat appetit og opkastninger. Lændesmerter, høj svingende feber og stærk sygdomsfølelse tyder på, at infektionen har spredt sig til nyrebækkenet. Fra nyrebækkenet kan infektionen sprede sig til blodet og give blodforgiftning.
|
|
|
|
| Diagnose |
| Diagnosen stilles bedst ved kvantitativ dyrkning af urin på et laboratorium efter korrekt urinopsamling og forsendelse. |
|
|
|
| Behandling |
Urinvejsinfektioner behandles med antibiotika.
|
|
|
|
| Vaccination |
Forebyggelse ved vaccination er ikke mulig.
|
|
|
|
| Andet |
Særlige forhold gør sig gældende ved graviditet. Normalt er der ikke indikation for at undersøge for bakterier i urinen, hvis ikke der er symptomer. Bakterier i urinen med eller uden symptomer kan hos gravide give alvorlig nyrebækkenbetændelse omkring fødselstidspunktet. Derfor undersøges urinen rutinemæssigt hos alle gravide, og ved fund af bakterier behandles uanset tilstedeværelse af symptomer. Specielt tilstedeværelsen af streptokokker i kvindens urinveje/vagina under graviditeten kan øge risikoen for abort og for barselsfeber.
Se evt. også afsnittene om: |
|
Streptokokker
Streptokokinfektion hos nyfødte
|
|
|
|
|
|
|
|
