 |
|
 |
 |
|
|
| GIGTFEBER - FEBRIS RHEUMATICA |
|
|
| Årsag |
| Gigtfeber skyldes en immunologisk reaktion (autoimmun), der efterfølger en halsbetændelse forårsaget af gruppe (gr.) A streptokokker. Det er en sygdom, der kan involvere hjerte, led, hud og centralnervesystemet. |
|
|
|
| Forekomst |
Gigtfeber optræder fortrinsvis hos børn og unge i 5-15 års alderen, og er et stort problem i mange udviklingslande. Det vides ikke, hvor mange tilfælde af gigtfeber, der ses årligt i Danmark, men et forsigtigt skøn er ca. 20 tilfælde per år.
|
|
|
|
| Smitteveje og reservoir |
| Gigtfeber skyldes en immunologisk reaktion på en tidligere halsbetændelse med gr. A streptokokker. Smitte med gr. A streptokokker kan ske fra person til person ved direkte kontakt, nysen eller hosten. Hvorvidt en person udvikler gigtfeber efter en gr. A streptokokinfektion afhænger af mange faktorer, såvel hos bakterien som hos det enkelte individ. Gigtfeber smitter ikke. |
|
|
|
| Symptomer |
| Cirka 3 uger efter overstået halsbetændelse forårsaget af gr. A streptokokker optræder de første symptomer på gigtfeber, der kan stamme fra: Hjerte: Som regel mærker patienten ikke umiddelbart til hjertesygdommen, men særlig beskadigelsen af hjerteklapperne kan efter en årrække medføre kronisk hjertesygdom og kan i værste tilfælde være invaliderende og livstruende. Led: Leddene bliver ømme, varme, røde og hævede. Knæ, hofte- og fodled angribes oftest, men finger- og håndled kan ligeledes blive involveret. Ofte vil mere end et led være angrebet ad gangen, og symptomerne kan springe fra led til led. Varigheden af det enkelte leds påvirkning er 2-7 dage. Der er ingen vedvarende skader på leddene. Hjerne: Pludselige ufrivillige og formålsløse bevægelser eller muskelsvækkelse ses. Kan være suppleret med psykiske symptomer. Endelig kan patienten have feber og hududslæt. Ikke alle symptomerne ses hos alle patienter med gigtfeber. |
|
|
|
| Diagnose |
| Stilles på baggrund af ovenstående symptomer og på yderligere undersøgelser af patienten. Dette vil inkludere en blodprøve til påvisning af forhøjede værdier af antistoffer rettet mod gr. A streptokokker, kaldet anti-DNAse B- og antistreptolysin- antistoffer. Det er ofte nødvendigt at måle disse antistoffer flere gange, for at se om de stiger eller falder som tegn på nylig gr. A streptokok infektion. |
|
|
|
| Behandling |
| Akut vil patienten blive sat i antibiotisk behandling. Ledgenerne kan behandles med smertestillende piller. For at undgå nye streptokokinfektioner, og dermed opblussen af gigtfeberen, sættes patienterne i årelang antibiotisk profylakse. |
|
|
|
|
 |
|
|
 |
|