Mere end 200 forskellige virus er i stand til at forårsage luftvejsinfektion. Mange af infektionerne er ikke mulige at adskille klinisk. Infektioner med luftvejsvirus udviser en udpræget årstidsvariation, hvilket især gælder influenza, respiratorisk syncytial virus samt metapneumovirus, som alle optræder i vinterhalvåret. Disse virus kan dog ses hele året hos immunkompromitterede patienter, eller patienter hjemvendt fra andre egne af verden.

Andre virus optræder hele året eller mere uregelmæssigt, hvilket gælder adenovirus, rhinovirus, coronavirus og parainfluenzavirus.

Immunkemisk påvisning af luftvejsvirus er i dag forladt, og påvisning sker hurtigst og mest sensitivt med PCR teknik, som udføres som sammedagsdiagnostik, hvilket vil sige, at analyseresultatet foreligger samme dag, såfremt prøven er laboratoriet i hænde inden kl 9.00.

Undersøgelser kan rekvireres enkeltvis for hvert virus, men ofte vil det være indiceret at undersøge for flere virus i samme prøve.

Analyserne er opdelt i analysepakker, hvor PCR A (R-nr. 223A) påviser influenza A og B, RSV A og B samt humant metapneumovirus. Disse analyser er særlig indiceret i vinterhalvåret. PCR B (R-nr. 223B) påviser parainfluenza type 1, 2 og 3 samt adenovirus. PCR C (R-nr. 223C) påviser rhinovirus samt coronavirus OC43, coronavirus 229E og coronavirus NL63.

Hos immunkompromitterede patienter har RSV, influenza-, parainfluenza- og adenovirus vist sig at kunne forårsage alvorlige pneumonier. For adenovirus vedkommende evt. ledsaget af svær leverpåvirkning.

For de øvrige virus vides mindre om patogenisitet, men coronavirus OC43 og 229E har givet anledning til epidemier. Næsten alle virus er beskrevet som årsag til nosokomielle infektioner.

Andre analyser med relation til luftvejsvirus:
Serologisk diagnostik (antistoftiterbestemmelse i to blodprøver taget med mindst en uges mellemrum) til påvisning af infektion med adeno-, influenza-, parainfluenza- og RS-virus har især epidemiologisk interesse.

Serologisk diagnostik (påvisning af IgG og IgM antistof i en enkelt blodprøve taget så tidlig som muligt i sygdomsforløbet) til påvisning af infektion med Epstein-Barr virus (mononukleose).

Serologisk diagnostik (påvisning af IgG og IgM antistof i en enkelt blodprøve taget så tidligt som muligt i sygdomsforløbet) til påvisning af infektion med cytomegalovirus (mononukleose og pneumoni).

PCR undersøgelse for cytomegalovirus i luftvejssekret og plasma (anbefales ved infektion hos immunkompromitterede).

Direkte påvisning af enterovirus ved PCR i svælgpodning.

Ved formodning om non-virale årsager til luftvejsinfektion kan der foretages nedenstående analyser:

R-nr. 101 Alm. bakteriologisk undersøgelse af blod: Dyrkning, identifikation, resistensbestemmelse

R-nr. 114 Chlamydophila pneumoniae: Dyrkning
 
R-nr. 117 Chlamydia trachomatis: PCR

R-nr. 115 Chlamydophila psittaci: PCR

R-nr. 143 Mycoplasma pneumoniae mfl.: Dyrkning

R-nr. 132 Legionella: PCR

R-nr. 311 Chlamydia arter: Antistoffer (CKT)

R-nr. 082 Pneumocystis jiroveci (tidl. carinii): PCR