Salmonella infektion

Salmonellose

Salmonella infektioner forårsages af Salmonella enterica, som er sygdomsfremkaldende tarmbakterier. Salmonellose er oftest en fødevarebåren infektion, men kan mere sjældent være vandbåren. Salmonella opdeles i mere end 2.500 forskellige såkaldte serotyper. Enkelte af disse serotyper (Salmonella Typhi og Paratyphi) forekommer udelukkende hos mennesker, medens langt hovedparten af salmonellatyperne kan findes i forskellige dyrearter og i nogle tilfælde i omgivelserne.

Infektion med zoonotiske salmonella (fødevareinfektion) giver typisk almen utilpashed, diaré, ondt i maven, eventuelt kvalme, opkastninger, og/eller feber. Infektionen ledsages ofte af ledsmerter, muskelsmerter og hovedpine. Hos nogle få procent af patienterne spredes bakterierne udenfor tarmkanalen, og kan dermed forårsage bl.a. blodforgiftning. Senfølger efter salmonella infektion omfatter bl.a. ledsmerter (reaktiv artrit), knuderosen og irriteret tyktarm. Salmonella Typhi er årsag til højfebril og ofte alvorlig sygdom som følge af blodforgiftning (tyfus).

Salmonella findes i hele verden, og er en af de almindeligste årsager til fødevarebåren infektion. Forekomsten af Salmonella steg gennem 1980 ’erne og 1990 ’erne, og toppede i Danmark i 1997, hvor der registreredes godt 5.000 tilfælde. Især typerne S. Enteritidis og S. Typhimurium dominerer i Danmark. I 2009 blev der indberettet 2164 salmonella-episoder, men det reelle tal er højere idet ikke alle tilfælde diagnosticeres.

Tilfælde af salmonellainfektioner overvåges gennem laboratoriemeldesystemet. Ved mistanke om smitte fra en bestemt fødevare eller måltid skal tilfældet desuden anmeldes til Embedslæge og Statens Serum Institut ved Sundhedsstyrelsens formular 1515.

I vores del af verden er produktionsdyr det vigtigste reservoir for Salmonella, og smitte forekommer gennem ”jord-til-bord”-kæden. Hvor æg og fjerkræ tidligere var hyppige smittekilder, er svinekød eller produkter heraf nu almindelige kilder til infektion i Danmark. Mange importerede kødprodukter kan endvidere være forurenede. Salmonella kan også erhverves ved indtagelse af fx. rå, forurenede grøntsager, bønnespirer og frugt, krydderier og nødder. Betydningen af disse kilder er måske stigende. Kæledyr, herunder eksotiske dyr som krybdyr og skildpadder, udgør en anden smittekilde. I restaurationer og storkøkkener kan mennesker, der er raske bærere af disse bakterier, bidrage til smittespredning via forurening af mad. Person-til-person-smitte er meget sjældent forekommende. Der fremlægges årligt et smittekilderegnskab.

Tarminfektion med Salmonella kan ikke skelnes fra andre almindelige årsager til diaré (gastroenteritis). Diagnosen stilles ved påvisning af bakterier i fæces, blod, eller andet prøvemateriale. I nogle tilfælde kan der påvises salmonella antistoffer i blodet.

Rigelig indgift af væske for at forebygge og behandle dehydrering som følge af diaré og opkastninger. Antibiotikabehandling gives til patienter hvor bakterierne har spredt sig uden for tarmen samt til særlige patientgrupper med alvorlig underliggende sygdom.

Man kan ikke vaccinere mod de zoonotiske salmonella. Forebyggelse mod Salmonella udføres i hele ”jord-til-bord”-kæden ved at reducere, kontrollere eller monitorere forekomsten af Salmonella i dyrefoder, produktionsdyr, virksomheder der fremstiller og forarbejder fødevarer samt detailhandel. God omtanke i køkkenet er forbrugerens vigtigste forholdsregel.