Vaccinationsdækning
Tilslutning til børnevaccinationsprogrammet
Tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet opgøres ud fra data fra sygesikringsregisteret, se mere på side om overvågning af vaccinationer.
Med SSI’s applikation under www.ssi.dk/data kan man vælge at få data vist på et danmarkskort, og således hurtigt få overblik over vaccinationstilslutningen i kommuner og landsdele.
Applikationen indeholder data for vaccinerne i det danske børnevaccinationsprogram, dvs. difteri, stivkrampe, kighoste, polio, livmoderhalskræft (HPV), visse former for meningitis/blodforgiftning*, mæslinger, røde hunde og fåresyge samt data for influenzavaccinationer. Der er mulighed for at tilpasse opgørelserne på køn, relevante fødselsårgange, kommuner og landsdele.
Data bliver i starten opdateret en gang om måneden. Efter en opdatering vil applikationen typisk vise data med 3 måneders forsinkelse. I takt med, at Det Danske Vaccinationsregister (DDV) implementeres i 2013, vil opdateringen kunne gøres hyppigere og tiden, fra en vaccination er givet, til den indgår i opgørelsen, vil blive reduceret tilsvarende.
Link til ”sådan bruger du overvågning i tal og grafer, vaccinationstilslutning”
Sidst redigeret 29. februar 2016