PDF-ikonPrintikon

Generelle rejseråd

Ved rejse i udlandet er det vigtigt at vide noget om, hvilke smitsomme sygdomme, der findes på rejsemålet, hvordan de smitter, og hvordan de forebygges. Statens Serum Institut giver herunder gode råd om forebyggelse af sygdom før, under og efter rejsen

Før rejsen

Det er vigtigt, at man kontakter lægen i god tid inden afrejse, gerne mindst seks uger før, så der er god tid til at give de nødvendige vacciner og eventuelt ordinere medicin.

Lægen kan yde rådgivning ud fra oplysninger om den rejsendes alder og helbredsforhold i øvrigt. For nogle grupper (fx gravide, børn, ældre, kronisk syge og immunsvækkede) kan der være særlige forhold ved rejse, der kræver en lægelig vurdering.

Derudover er der fire forhold, der bør være oplyst, før man kan forvente at få den optimale rådgivning:

  • rejsemål (land/by, hvilken rækkefølge)
  • rejsens længde
  • rejsemåde (fx charter, erhvervsrejse, rygsæksrejse, udstationering)
  • rejseadfærd (fx kontakt til dyr, tæt kontakt til lokalbefolkningen, seksuel kontakt til lokalbefolkningen)

Der kan også være behov for rådgivning i relation til en lang række andre forhold. Nogle af disse kunne være:

Under transporten til rejsemålet

Immobilitet

Langvarig stillesidden i forbindelse med rejse kan hæmme tilbageløbet af blod fra benene, føre til hævelse af benene, og i værste fald give anledning til dannelse af blodpropper.

Det tilrådes derfor så vidt muligt at bevæge fødder og ben under transporten. Risikoen for at få blodpropper i benene er højere hos personer over 40 år, hos personer, der indtager hormonpræparater med østrogen (fx p-piller), hos gravide, og hos personer, der for nyligt er blevet opereret i benene.

Personer med tendens til hævede ben eller som er i risiko for blodpropper tilrådes at anvende støttestrømper under transporten.

Jetlag

Ved hurtig rejse gennem flere tidszoner kan der optræde jetlag, dvs. en forstyrrelse i døgn- og søvnrytmen.

Den bedste måde at håndtere jetlag på er så hurtigt som muligt at forsøge at tilpasse sig rytmen i den nye tidszone ved fx at indpasse måltider og søvn herefter, eventuelt allerede på rejsen.

Lægemidlet melatonin kan afhjælpe jetlag og kan fås på recept.

Ulykker på rejsemålet

Den hyppigste årsag til dødsfald i forbindelse med rejse er ulykker.

Det drejer sig hovedsageligt om trafikulykker, drukneulykker og vold. Ofte optræder ulykkerne for personer, der samtidigt er påvirket af alkohol eller andre rusmidler. Det anbefales generelt at have en rejseforsikring, der dækker både omkostninger til behandling af sygdom og skade pådraget i forbindelse med ulykker i udlandet.

Hvis man vil undgå trafikulykker må det generelt frarådes at leje knallert eller motorcykel. Hvis man lejer bil, skal man sørge for at tjekke bilens stand og funktioner. Man bør endvidere sætte sig ind i lokale trafikregler, overholde hastighedsgrænser, og aldrig køre, når man har drukket alkohol.

Ulykker i vand skyldes enten drukning, nærdrukning, eventuelt med varig hjerneskade til følge, eller rygmarvsskader efter udspring på lavt vand. Ulykkerne kan opstå til søs, ved strand eller sågar i swimmingpools. Man bør have respekt for vand og være opmærksom på, at der under fjerne himmelstrøg fx kan opstå hurtige og voldsomme tidevandsbølger. Børn kan drukne på selv meget lavt vand, og skal derfor holdes under konstant opsyn ved badning.

Der kan være en betydelig risiko for overfald i udviklingslande. Prøv generelt ikke at skilte med værdigenstande som smykker, ure, kameraer, etc. Man bør undgå at tage til meget øde områder, med mindre man har hyret en lokal guide til udflugten. Undgå at færdes med overlæssede tog, busser eller minibusser. Undgå at køre alene og om natten. Hvis uheldet er ude, og man skulle blive standset af røvere, skal man ikke gøre modstand, og huske at lade hænderne være synlige for gerningsmændene hele tiden.

Klimatiske forhold på rejsemålet

Højdesyge

I højere luftlag er det atmosfæriske tryk, og dermed også ilttrykket, lavere end i Danmark. Dette betyder også en lavere ilttilførsel til kroppen.

Højdesyge er en akut tilstand, der ofte opstår få timer efter hurtig opstigning til højder over 3000 meter. Risikoen for højdesyge øges med højden.

Højdesyge viser sig ved manglende appetit, kvalme, opkastninger, hovedpine, træthed, åndenød og hjertebanken. Hurtig opstigning kan i værste fald føre til døden pga. væskeophobning i kroppen, herunder i lunger og hjerne.

Højdesyge kan forebygges ved, om muligt, ikke at tage direkte til højder over 3000 meter. Det anbefales generelt at holde nogle dages pause ved 2500-3000 meter før yderligere opstigning.

Ved opstigning over 3000 meter anbefales det at overnatningsstedet ikke overstiger mere end 300 meter pr. dag og at man planlægger en hvile dag hver 2.-3. dag, Medex.org.uk

I øvrigt skal man undgå overanstrengelse, for store måltider eller alkoholindtag. Hvis man tager direkte til højder over 3000 meter, fx i forbindelse med flyrejse, kan man eventuelt tage forebyggende medicin (acetylsalicylsyre eller acetazolamid).

Hedeslag/solstik

Hedeslag skyldes en kombination af ophold i varme omgivelser og en nedsat afgivelse af varme fra kroppen, der dermed bliver overophedet.

Betegnelsen solstik anvendes, hvis tilstanden overvejende skyldes direkte påvirkning af solskin.

Risiko for overopvarmning er størst i meget varme og fugtige omgivelser, og ældre, svækkede og børn er særligt udsatte. Årsagen er dehydrering pga. stort væsketab, ofte kombineret med tab af salt og dermed forstyrrelse i væske- og saltbalancen.

Man forebygger tilstanden ved at undgå ophold, hvor det er meget varmt (fx i solen), og ved at indtage rigelige mængder væske og tilsætte ekstra salt til maden.

Solskoldning

Solskoldning viser sig ved rødme og ømhed af huden og skyldes en 1. gradsforbrænding forårsaget af UV-bestråling. Gentagne solskoldninger giver, ud over umiddelbart ubehag på længere sigt, øget risiko for ældning af huden og hudkræft.

Man undgår solskoldning ved at holde sig inden døre midt på dagen, hvor solstrålerne er kraftigst, og ved at dække huden til med tætvævet tøj samt at anvende creme med solfilter på hudområder, der ikke kan dækkes af tøj (mindst faktor 15). Creme med solfilter skal påsmøres hyppigt og altid efter badning.

Man kan herudover søge skygge under parasol el. lign. og anvende solhat. Man skal dog være opmærksom på, at vand, sand og sne kan reflektere solstrålerne, så man kan være udsat selv i skygge.

Børn er særligt sensible overfor solskoldning, og man anbefaler i dag, at børn under 1 år ikke får sol direkte på huden.

Solstråler kan også give anledning til hornhindebetændelse (sneblindhed). For at undgå dette kan man i kraftig sol anvende solbriller med UV-filter.

Infektionssygdomme

Vand- og fødevarebårne sygdomme

En lang række sygdomme smitter ved indtagelse af forurenet mad eller drikke eller ved kontakt til forurenet vand i forbindelse med badning.

Det drejer sig både om "almindelige" mave-tarm-infektioner, som også optræder i Danmark, fx roskildesyge, salmonellainfektion, campylobacterinfektion og E. coli-infektion.
Men der kan også være tale om mere eksotiske sygdomme som fx hepatitis A (smitsom leverbetændelse), kolera, tyfus, paratyfus, giardiasis og amøebiasis. Mange af disse infektioner viser sig initialt med diaré.

Diaré er det hyppigste symptom, som op mod 50 procent af udlandsrejsende danskere til subtropiske eller tropiske egne vil komme ud for.

Diaré viser sig ved hyppige, vandige afføringer ofte ledsaget af mavesmerter og opkastninger. Den hyppigste form for diaré er heldigvis ofte selvbegrænsende og kaldes turist– eller rejsediaré.

De lette tilfælde behandles med rigelig væske (te med sukker, juice fortyndet med mineralvand), eventuelt kan man supplere med et stoppemiddel. Er der blodig eller voldsom diaré eller høj feber, skal man søge læge for at få klarlagt årsagen. Hvis årsagen er en bakterie, kan et antibiotikum være virksomt.

Rejsediaré kan forebygges ved følgende forholdsregler:

  • At vælge kogte, bagte eller stegte retter, der er tilberedt kort før de spises
  • At vælge drikke fremstillet på kogt vand (te, kaffe), mineralvand med kulsyre på flaske med forseglet låg, øl eller surmælksprodukter af kendte fabrikater
  • At spise frugt, som man selv har skrællet
  • At undgå postevand, det være sig direkte fra vandhane eller som isterninger i drinks eller i mad
  • At undgå rå fisk, rå skaldyr (fx østers og muslinger), rå æggeblommer, rå grøntsager fra lavtvoksende planter (fx salatblade), mayonnaiseholdige salater og al slags is
  • At undgå badning nær kloakudløb og i svømmebassiner, hvor vandet ikke er klorbehandlet.

Fødevarestyrelsen har lavet en hjemmeside med gode råd om fødevarehygiejne, samt hvordan man rejser ned fødevare og kæledyr. Læs mere på bliv klar til rejsen

Seksuelt og blodoverførte sygdomme

Chlamydia, gonoré, syfilis, hepatitis B, hepatitis C samt HIV smitter alle ved seksuel kontakt, og man kan beskytte sig mod smitte ved at anvende kondom ved samleje (sikker sex).

Hiv og hepatitis B og C kan desuden smitte via blod, fx blodtransfusion, nålestik, operation og,- tandlægebehandling.

Der kan desuden ses hepatitis B smitte mellem børn i forbindelse med leg (rifter og hudafskrabninger).

Man bør generelt undgå at få lavet piercinger og tatoveringer under rejser.

Man kan evt. medbringe egne kanyler for at sikre sig, at der er rene kanyler tilgængelige i tilfælde af behov for lægebehandling.

Ved længerevarende rejser (over 1 måned) til lande med høj forekomst af hepatitis B tilrådes det generelt at blive vaccineret.

Infektionssygdomme overført ved insekt- og dyrebid

Myg

Både malaria, denquefeber, gul feber, trypanosomiasis (sovesyge), japansk hjernehindebetændelse, chikungunya, vestnilfeber og filariasis (elefantiasis) overføres fra myg ved myggestik.

Malariamyggene stikker primært fra solnedgang til solopgang, hvorimod de andre sygdomme også overføres af myggearter, der stikker om dagen.

For at forhindre smitte med ovennævnte sygdomme skal man først og fremmest forsøge at undgå myggestik.

Man undgår myggestik ved at dække huden til med tøj, hvor dette er muligt, samtidig med anvendelse af insektafvisende midler (myggebalsam) på tøj og bare hudområder (hænder, fødder, hals og ansigt, dog ikke øjenomgivelser).

Hvis man skal undgå myggestik om natten, bør man enten opholde sig i lukkede rum med aircondition eller lukkede rum med insektnet for vinduer og døre, eventuelt suppleret med sprøjtning af rummet med insektafvisende midler.

Alternativt bør man sove under imprægneret myggenet, hvis kanter rulles ind under madrassen eller liggeunderlaget. Myggenettet skal være tæt og uden huller, og om dagen skal det rulles op, således at myg ikke trænger ind i det.

Man kan vaccinere mod gul feber og japansk hjernehindebetændelse. Læs evt. mere om insektoverførte virussygdomme i EPI-NYT 6/12

Angående forebyggende behandling med malariamedicin, herunder behandling af børn og gravide, se EPI-NYT 24/10 og EPI-NYT 26a/13.

Flåtbid og andre insektbid

Borreliose og centraleuropæisk hjernebetændelse (TBE) smitter ved flåtbid.

Hvis man færdes i områder med flåter, bør man dagligt undersøge sin hud for dem. Flåter bider sig gerne fast på varme hudområder (fx i armhulen og lysken).

Man bør hurtigst muligt fjerne flåten fra kroppen og helst uden at manipulere for meget med den, så man mindsker risikoen for, at dens vævsvæsker tømmes i såret. Medbring eventuelt en flåttang på rejsen.

Hudområdet, hvor flåten har siddet, skal observeres for rødme og sårdannelse, og man skal kontakte læge hvis dette opstår.

Hvis man skal opholde sig længere tid i naturområder, hvor flåter kan være smittede med Centraleuropæisk hjernebetændelse, kan vaccination komme på tale.

Trypanosomiasis kan overføres både ved flåtbid og fluebid afhængigt af område.

Leishmaniasis overføres ved bid fra sandfluen. Fluebid kan forebygges på samme måde som myggestik.

Dyrebid

Rabies (hundegalskab) smitter ved bid fra en smittet hund, kat, abe eller flagermus.

Hvis man under rejse bliver udsat for dyrebid fra en af førnævnte arter, bør man først lade såret bløde, herefter vaske det og straks kontakte læge med henblik på eventuel vaccination på grund af mulig udsættelse for rabies.

Vaccination til forebyggelse anbefales generelt kun ved længerevarende udstationering i (afsidesliggende) områder, hvor rabies forekommer, eller hvis man på rejsen skal have særlig tæt kontakt til dyr.

Ved kortere rejser til lande, hvor rabies forekommer endemisk, kan det overvejes at anbefale præeksposure vaccination mod rabies. Herfor taler især omstændigheder ved rejsen, der gør det vanskeligt at nå til lægebehandling indenfor få dage.

Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at præeksposure vaccination ikke kan stå alene, men at der i tilfælde af dyrebid skal gives endnu to vacciner.

Patienter, der er præeksposure vaccineret, og som udsættes for dyrebid, behøver ikke at få immunglobulin, da de allerede har produceret antistoffer, som blot skal boostes, EPI-NYT 37/10.

Luftbåren smitte

En række sygdomme smitter ved luftbåren smitte (nys, hosten etc.).

Dette drejer sig fx om difteri, polio, influenza og meningokokmeningitis.

Man kan ikke forebygge smitte med disse sygdomme effektivt på anden måde end ved at lade sig vaccinere, hvorfor vaccination mod difteri, polio og eventuelt influenza anbefales alle rejsende til områder hvor sygdommene findes.

Vaccination mod meningokokmeningitis (gruppe A, C, Y eller W135) anbefales til alle rejsende i områder, hvor meningitisepidemier forekommer, og til alle rejsende ved aktuelle udbrud af meningokokmeningitis.

Personer med tuberkulose i lungerne smitter ved hoste. Tuberkulose er ikke særligt smitsom for raske personer, og vaccination med BCG-vaccine foreslås derfor primært til udstationerede og andre, der skal være i vedvarende tæt kontakt med lokalbefolkningen i områder med TB i mere end 6 måneder. BCG-vaccination beskytter især børn mod komplicerende former for TB, mens der er en mere tvivlsom effekt hos voksne.

Fugleinfluenza (aviær influenza) kan i meget sjældne tilfælde smitte fra sygt fjerkræ til mennesker ved luftbåren smitte. Der er aktuelt ingen rejserestriktioner til lande med fugleinfluenza, dog anbefales det at udgå kontakt med fjerkræ, fx på markeder og lignende, hvor der sælges levende dyr. Der er ingen risiko ved at spise tilberedt fjerkræ, der er kogt eller gennemstegt. Der er endnu ingen vaccine tilgængelig mod fugleinfluenza.

Infektionssygdomme, der smitter direkte fra jord og vand

Tetanus (stivkrampe) smitter ved forurening af sår med jordbakterier. Da man let kan pådrage sig sår og hudafskrabninger på rejse, er det generelt en god idé at være vaccineret mod stivkrampe.

Anchylostomiasis (hageorm) er en parasitinfektion, der smitter ved, at små larver fra menneskelig afføring på jorden penetrerer huden fx på fødderne, og som herefter udvikler sig til ormestadium i kroppen. Det tilrådes generelt at gå med fodtøj i områder som kan være forurenet med menneskeafføring (primitive toiletter).

Bilharziose (sneglefeber, schistosomiasis) skyldes en parasit, som i larvestadiet lever i stillestående ferskvand, og som her kan penetrere huden på mennesker og dermed føre til generel ormeinfektion. Man kan forebygge smitte ved at undgå badning i stillestående ferskvand.

Leptospirose skyldes en bakterie som findes over hele jorden, inkl. Danmark. Sygdommen ses dog primært i tropiske og subtropiske områder.

Ved udlandsrejse bliver man hyppigst udsat for smitte i forbindelse med aktiviteter i relation til fersk overfladevand, f.eks. rafting, svømning og forskellig "adventure sports".

Efter rejsen

Hvis man bliver syg med feber, efter man er kommet hjem fra rejse, er det vigtigt at orientere sin læge om, hvor og hvornår man har været ude at rejse.

Hvis man har rejst i malariaområde skal man være opmærksom på, at malaria tidligst debuterer 7 dage efter man er taget ind i malariaområde, og typisk debuterer 10-14 dage efter man er blevet smittet. Dog kan malaria i sjældne tilfælde debutere halve og hele år efter, at man har rejst i malariaområde.

Ingen malariamedicin forebygger malaria 100 procent, hvorfor man heller ikke kan udelukke malaria, selvom der er taget korrekt forebyggende medicin på rejsen.

Sidst redigeret 22. september 2015