PDF-ikonPrintikon

Infektionssygdomme

Vand- og fødevarebårne sygdomme

En lang række sygdomme smitter ved indtagelse af forurenet mad eller drikke eller ved kontakt til forurenet vand i forbindelse med badning.

Det drejer sig både om "almindelige" mave-tarm-infektioner, som også optræder i Danmark, fx roskildesyge, salmonella-infektion, campylobacter-infektion og E. coli-infektion.

Men der kan også være tale om mere eksotiske sygdomme som fx hepatitis A (smitsom leverbetændelse), kolera, tyfus, paratyfus, giardiasis og amøebiasis. Mange af disse infektioner viser sig initialt med diarré.

Diarré er det hyppigste symptom, som op mod 50 procent af udlandsrejsende danskere til subtropiske eller tropiske egne vil komme ud for.

Diarré viser sig ved hyppige, vandige afføringer, ofte ledsaget af mavesmerter og opkastninger. Den hyppigste form for diarré er heldigvis ofte selvbegrænsende og kaldes turist– eller rejsediarré.

De lette tilfælde behandles med rigelig væske (te med sukker, juice fortyndet med mineralvand), eventuelt kan man supplere med et stoppemiddel inden bus- eller flyrejse.

Er der blodig eller voldsom diarré eller høj feber, skal man søge læge for at få klarlagt årsagen. Hvis årsagen er en bakterie, kan et antibiotikum være virksomt.

Rejsediarré kan forebygges ved følgende forholdsregler:

  • At vælge kogte, bagte eller stegte retter, der er tilberedt kort før de spises.
  • At vælge drikke fremstillet på kogt vand (te, kaffe), mineralvand med kulsyre på flaske med forseglet låg, øl eller surmælksprodukter af kendte fabrikater.
  • At spise frugt, som man selv har skrællet.
  • At undgå postevand, det være sig direkte fra vandhane eller som isterninger i drinks eller i mad.
  • At undgå rå fisk, rå skaldyr (fx østers og muslinger), rå æggeblommer, rå grøntsager fra lavtvoksende planter (fx salatblade), mayonnaiseholdige salater og al slags is.
  • At undgå badning nær kloakudløb og i svømmebassiner, hvor vandet ikke er klorbehandlet.

Fødevarestyrelsen har lavet en hjemmeside med gode råd om fødevarehygiejne, samt hvordan man rejser ned fødevarer og kæledyr. Læs mere på "Klar til Rejse".


Seksuelt og blodoverførte sygdomme

Klamydia, gonoré, syfilis, hepatitis Bhepatitis C samt hiv smitter alle ved seksuel kontakt, og man kan beskytte sig mod smitte ved at anvende kondom ved samleje (sikker sex).

Hiv og hepatitis B og C kan desuden smitte via blod, fx blodtransfusion, nålestik, operation og tandlægebehandling.

Der kan desuden ses hepatitis B-smitte mellem børn i forbindelse med leg (rifter og hudafskrabninger).

Man bør generelt undgå at få lavet piercinger og tatoveringer under rejser.

Man kan evt. medbringe egne kanyler for at sikre sig, at der er rene kanyler tilgængelige i tilfælde af behov for lægebehandling.

Ved længerevarende rejser (over 1 måned) til lande med høj forekomst af hepatitis B tilrådes det generelt at blive vaccineret. Ved særlig risikoadfærd kan det være relevant at blive vaccineret også ved kortere rejser.


Infektionssygdomme overført ved insekt- og dyrebid

Myg

Både malaria, denquefeber, gul febertrypanosomiasis (sovesyge), japansk hjernebetændelse, chikungunya, vestnilfeber, zikavirus og filariasis (elefantiasis) overføres fra myg ved myggestik.

Malariamyggene stikker primært fra solnedgang til solopgang, hvorimod de andre sygdomme også overføres af myggearter, der stikker om dagen.

For at forhindre smitte med ovennævnte sygdomme skal man først og fremmest forsøge at undgå myggestik.

Man undgår myggestik ved at dække huden til med tøj, hvor dette er muligt, samtidig med anvendelse af insektafvisende midler (myggebalsam) på tøj og bare hudområder (hænder, fødder, hals og ansigt, dog ikke øjenomgivelser).

Hvis man skal undgå myggestik om natten, bør man enten opholde sig i lukkede rum med aircondition eller lukkede rum med insektnet for vinduer og døre, eventuelt suppleret med sprøjtning af rummet med insektafvisende midler.

Alternativt bør man sove under imprægneret myggenet, hvis kanter rulles ind under madrassen eller liggeunderlaget. Myggenettet skal være tæt og uden huller, og om dagen skal det rulles op, således at myg ikke trænger ind i det.

Man kan vaccinere mod gul feber og japansk hjernebetændelse. Læs evt. mere om insektoverførte virussygdomme i EPI-NYT 6/12.

Ved rejse i områder med risiko for malaria kan det, ud over beskyttelse mod myggestik, være relevant at tage forebyggende malariamedicin. Malariamedicin skal som regel tages i en periode både før og efter ophold i et malariaområde.

Angående forebyggende behandling med malariamedicin, herunder behandling af børn og gravide, se EPI-NYT 24/10 og EPI-NYT 26a/13.

Flåtbid og andre insektbid

Borrelia og centraleuropæisk hjernebetændelse (TBE) smitter ved flåtbid.

Hvis man færdes i områder med flåter, bør man dagligt undersøge sin hud for dem. Flåter bider sig gerne fast på varme hudområder (fx i armhulen og lysken).

Man bør hurtigst muligt fjerne flåten fra kroppen og helst uden at manipulere for meget med den, så man mindsker risikoen for, at dens vævsvæsker tømmes i såret. Medbring eventuelt en flåttang på rejsen.

Hudområdet, hvor flåten har siddet, skal observeres for rødme og sårdannelse, og man skal kontakte læge hvis dette opstår. Rødme, der opstår på bidstedet inden for de første dage efter biddet, skyldes en lokal reaktion, og er ikke udtryk for, at man er blevet smittet med borrelia.

Hvis man skal opholde sig længere tid i naturområder, hvor flåter kan være smittede med centraleuropæisk hjernebetændelse, kan vaccination komme på tale.

Trypanosomiasis kan overføres både ved flåtbid og fluebid, afhængigt af område.

Leishmaniasis overføres ved bid fra sandfluen. Fluebid kan forebygges på samme måde som myggestik.

Dyrebid

Rabies (hundegalskab) smitter ved bid fra en smittet hund, kat, abe eller flagermus eller evt. andre pattedyr.

Hvis man under rejse bliver udsat for dyrebid fra en af førnævnte arter, bør man først lade såret bløde, herefter vaske det og straks kontakte læge med henblik på eventuel vaccination på grund af mulig udsættelse for rabies.

Vaccination anbefales, hvis man på rejsen skal have særlig tæt kontakt til dyr, eller ved længerevarende udstationering i (afsidesliggende) områder, hvor rabies forekommer.

Selv ved kortere rejser til lande, hvor rabies forekommer, kan det overvejes at anbefale vaccination mod rabies. Herfor taler især omstændigheder ved rejsen, der gør det vanskeligt at nå til lægebehandling indenfor få dage samt begrænsede muligheder for at blive behandlet med immunglobulin.

Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at selv en fuld vaccinationsserie før rejsen (3 doser) ikke kan stå alene, men at der i tilfælde af dyrebid skal gives yderligere to vacciner. Patienter, der er fuldt vaccineret før rejsen, og som udsættes for dyrebid, behøver ikke at få immunglobulin, da de allerede har produceret antistoffer, som blot skal boostes ved at give yderligere to vacciner, EPI-NYT 37/10.


Luftbåren smitte

En række sygdomme smitter ved luftbåren smitte (nys, hosten etc.). Dette drejer sig fx om difteri, polioinfluenza og meningokokmeningitis.

Man kan ikke forebygge smitte med disse sygdomme effektivt på anden måde end ved at lade sig vaccinere, hvorfor vaccination mod difteri, polio og eventuelt influenza anbefales alle rejsende til områder, hvor sygdommene findes.

Vaccination mod meningokokmeningitis (gruppe A, C, Y eller W135) anbefales til alle rejsende i områder i Afrika, hvor meningitisepidemier forekommer, og til alle rejsende ved rejse til områder med aktuelle udbrud af meningokokmeningitis.

Personer med tuberkulose i lungerne smitter ved hoste. Tuberkulose er ikke særligt smitsom for raske personer, og vaccination med BCG-vaccine foreslås derfor primært til børn og unge som udstationeres sammen med forældrene og til andre, der skal være i vedvarende tæt kontakt med lokalbefolkningen i områder med TB i mere end 6 måneder, især sundhedspersonale, som skal have kontakt til TB-patienter. BCG-vaccination beskytter især børn mod komplicerende former for TB, mens der er en mere tvivlsom effekt hos voksne.

Fugleinfluenza (aviær influenza) kan i meget sjældne tilfælde smitte fra sygt fjerkræ til mennesker ved luftbåren smitte. Der er aktuelt ingen rejserestriktioner til lande med fugleinfluenza, dog anbefales det at udgå kontakt med fjerkræ, fx på markeder og lignende, hvor der sælges levende dyr. Der er ingen risiko ved at spise tilberedt fjerkræ, der er kogt eller gennemstegt. Der er endnu ingen vaccine tilgængelig mod fugleinfluenza.


Infktionssygdomme, der smitter direkte fra jord og vand

Tetanus (stivkrampe) smitter ved forurening af sår med jordbakterier. Da man let kan pådrage sig sår og hudafskrabninger på rejse, er det generelt en god idé at være vaccineret mod stivkrampe. Hvis man tidligere er grundvaccineret, fx som led i børnevaccinationsprogrammet skal man blot have en boostervaccination. Denne kan som regel gives samtidig med boostervaccination mod difteri.

Anchylostomiasis (hageorm) er en parasitinfektion, der smitter ved, at små larver fra menneskelig afføring på jorden penetrerer huden fx på fødderne, og som herefter udvikler sig til ormestadium i kroppen. Det tilrådes generelt at gå med fodtøj i områder som kan være forurenet med menneskeafføring (primitive toiletter).

Bilharziose (sneglefeber, schistosomiasis) skyldes en parasit, som i larvestadiet lever i stillestående ferskvand, og som her kan penetrere huden på mennesker og dermed føre til generel ormeinfektion. Man kan forebygge smitte ved at undgå badning i stillestående ferskvand.

Leptospirose skyldes en bakterie, som findes over hele jorden, inkl. Danmark. Sygdommen ses dog primært i tropiske og subtropiske områder. Ved udlandsrejse bliver man hyppigst udsat for smitte i forbindelse med aktiviteter i relation til fersk overfladevand, fx rafting, svømning og forskellige "adventure sports".

 

Sidst redigeret 4. oktober 2016