Hepatitis B-postekspositions- profylakse
Hepatitis B-vaccination efter eksposition for sandsynligt hepatitis B-inficeret materiale, stikuheld m.v.
Den vigtigste smittekilde for hepatitis B-virus er blod, men også blodige vævsvæsker, sæd, spyt samt visse dybereliggende vævsvæsker som spinalvæske og amnionvæske kan overføre smitte.
Næsesekret, sved, tårer, urin, fæces og opkast anses i almindelighed ikke for smittefarligt, medmindre der er synlig blodtilblanding.
Ved uheld, der medfører hudpenetration af sandsynligt hepatitis B-inficeret materiale eller sprøjt på hud eller slimhinder foretages skylning/afvaskning med vand og sæbe. Hudlæsioner påføres jodsprit 2,5 % eller hospitalssprit to gange.
Hvis der er hudpenetration eller sprøjt på slimhinde eller på defekt hud, bør endvidere tages en blodprøve fra den eksponerede til undersøgelse for HBsAg og anti-HBs.
Herefter gives 1. dosis hepatitis B-vaccine. Der bør samtidig undersøges for infektion med hepatitis C og hiv.
Hepatitis B vaccination bør påbegyndes senest 48 timer efter ekspositionen. Derefter er effekten tvivlsom.
Det videre vaccinationsforløb afhænger af, om den eksponerede er vaccineret tidligere:
- Uvaccinerede anbefales vaccination med 4 doser: Vaccination straks, samt 1 md., 2 mdr. og 12 mdr. efter ekspositionen
- Tidligere vaccinerede bør vaccineres straks. Yderligere vaccination afhænger af svar på anti-HBs. Hvis antistofniveauet er højt, gives ikke yderligere vaccination. Hvis der findes lave/umålelige antistoffer gennemføres fuld post-eksposure vaccinationsserie med i alt 4 doser.
Hvis smittekildens serologiske status kendes eller hurtigt kan afklares, bør dette indgå i overvejelserne vedr. indikation for vaccination.
(Uddrag fra Vejledning om forebyggelse mod viral hepatitis, juni 2002, Sundhedsstyrelsen)
Sidst redigeret 30. august 2010