PDF-ikonPrintikon

Spørgsmål og svar om influenzavaccination

Spørgsmål og svar om influenzavaccination med inaktiverede vacciner

Forekomsten af influenza varierer fra år til år i perioden fra november til marts. I Danmark anbefales vaccination generelt fra oktober til udgangen af året. Hvis vaccinationen gives for sent, kan man risikere ikke at kunne nå at opbygge tilstrækkelig immunitet, før man udsættes for smitte. Hvis vaccinationen derimod gives før oktober, vil beskyttelsen være dårligere sidst i influenzasæsonen. 

Hvorfor skal vaccinen gives hvert år?

Mængden af antistoffer mod influenza falder med tiden og vil ikke være tilstrækkelig til at beskytte i det efterfølgende år. Endvidere forandrer de forskellige influenzavirus sig genetisk, hvorved immuniteten fra en tidligere vaccination ikke nødvendigvis beskytter mod det ændrede virus. På grund af denne forandring fremstilles der hvert år en ny vaccine, der svarer til de forventede virusstammer.

Hvorfor anbefales vaccination ikke til alle?

Vaccination mod influenza gives med henblik på forebyggelse af alvorlig influenzasygdom eller komplikationer hertil. Hos yngre, raske voksne vil vaccination også forebygge sygdom forårsaget af de specifikke influenzastammer i vaccinen. Influenza udgør dog ikke en alvorlig trussel for yngre, raske personers sundhedstilstand.

Hvordan virker vaccinen?

Influenzavaccinen medfører immunitet ved aktivering af B-lymfocytter (humoral immunitet) med efterfølgende produktion af antistoffer mod overfladeproteiner hos influenzavirus. Vaccinen medfører ikke tilstrækkelig aktivering af T-celle immunsystemet til at opbygge immunologisk hukommelse.

Hvornår er vaccinen beskyttende?

Vaccinen medfører beskyttelse mod de specifikke influenzastammer i vaccinen efter 2-3 uger.

Hvor længe beskytter vaccinen?

Immuniteten holder sædvanligvis 6-12 mdr. Allerede seks måneder efter vaccination er antistofniveauet faldet til 50 % af peak-antistofniveauet.
Ældre responderer generelt mindre på vaccinen; dvs. at deres antistoffer ligger lavere, og antistofniveauet falder hurtigere end hos unge.

Hvad er vaccinens aktive komponenter?

Vaccinen indeholder inaktiverede overfladeproteinerne hæmagglutinin og neuraminidase fra influenzavirus, der aktiverer immunsystemet. Vaccinen kan således ikke medføre influenzasygdom. Influenzavaccinen indeholder overfladeproteiner fra tre forskellige influenzavirus: to forskellige type A-virus og ét type B-virus.

Hvordan bestemmes vaccinestammerne i årets vaccine?

Et globalt netværk af centre under WHO samarbejder løbende med at identificere de influenzavirus, der cirkulerer globalt.
På denne baggrund bliver indholdet i vaccinerne hvert år tilpasset til at indeholde de stammer, som med størst sandsynlighed vil kunne medføre omfattende influenzasygdom i den kommende sæson på henholdsvis den nordlige og den sydlige halvkugle.
Influenzavaccinen for sæsonen 2016-2017 dækker også 2009-pandemivirusset.

Hvem må ikke vaccineres?

Personer, der er overfølsomme over for hønseæg/kyllingeprotein eller andre af indholdsstofferne, og hvor tidligere reaktion var af anafylaktoid karakter (urtikaria, angioødem, astma, allergisk rhinitis eller anafylaktisk chok), bør ikke vaccineres. 

Hvilke er de hyppigste bivirkninger efter vaccination?

Vaccination kan forårsage lokalreaktion (ømhed) på indstiksstedet og, mindre hyppigt, almen utilpashed, feber og muskelsmerter, der sædvanligvis forsvinder i løbet af 1-2 dage uden behandling.

Hvorfor knyttes Guillain-Barré syndrom (GBS) og influenzavaccination ofte sammen?

I USA blev i 1976 anvendt en helcelle influenzavaccine, da man frygtede et udbrud med svineinfluenza. Efterfølgende undersøgelser indikerede, at denne vaccine medførte en øget risiko for udvikling af GBS. Der har dog ikke kunnet påvises en sådan sammenhæng med efterfølgende års vacciner.

Det er vigtigt at fremhæve, at de vacciner, der anvendes i dag, er inaktiverede  og består af overfladeproteiner fra influenzavirus, modsat de tidligere anvendte helcelle-vacciner med hele virus.

Kan split-vaccinen medføre Guillain-Barré syndrom (GBS)?

Neurologiske forstyrrelser optræder meget sjældent efter influenzavaccination.
En større undersøgelse har vist en mulig øget risiko med én pr. én million vaccinerede for at udvikle GBS. Det har dog ikke været muligt at påvise en årsagssammenhæng med den influenzavaccine, der anvendes i dag (split-vaccine).
Den mulige øgede risiko kan således ikke tages til indtægt for, at vaccinen er årsag til GBS.

Er der nogen sammenhæng mellem narkolepsi og influenzavaccination?

Studier fra Sverige og Finland har vist en øget risiko for narkolepsi blandt børn der blev vaccineret med Pandemrix® vaccination under pandemien i 2009. Der er set tilsvarende signaler i Norge og Irland. Narkolepsi er en meget sjælden sygdom, der normalt kun rammer 1 ud af 100000 personer/år. I Sverige og Finland er set en 3-9 gange større risiko for narkolepsi blandt børn vaccineret med Pandemrix® end ikke vaccinerede børn. Hverken det svenske eller finske studie viste en øget risiko for voksne.

Pandemrix® blev anvendt ved vaccination mod pandemiinfluenzaen A (H1N1) i 2009/2010, og man vaccinerede relativt få børn i forhold til andre nordiske lande. Vaccinen har ikke været anvendt siden sæson 2009/10.

Kan gravide og ammende vaccineres?

Ja, data fra vaccination af gravide har ikke påvist skadelige virkninger på fosteret eller moderen. Vaccination anbefales fra andet trimester i graviditeten. Gravide, der tilhører en risikogruppe, anbefales vaccination uafhængig af stadiet i graviditeten.
Influenzavaccine kan gives i ammeperioden.

Må personer med allergisk kontaktdermatitis vaccineres?

Allergi over for indholdsstoffet formaldehyd vil oftest manifestere sig som kontaktdermatitis, hvor lappeprøver kan være positive. Kontaktdermatitis er ikke en kontraindikation. For at undgå reaktioner, kan vaccinen gives intramuskulært.

Bør patienter i kemoterapi vaccineres?

Personer med erhvervede immundefekter anbefales vaccination på grund af risiko for alvorlig sygdom ved influenza. Dog må beskyttelsen efter vaccination hos disse personer forventes at kunne være lavere end hos raske personer.
Det kan være relevant at vaccinere husstandskontakter med tæt kontakt til immunsupprimerede, hvor man ikke kan forvente, at disse vil have gavnlig effekt af vaccinationen.

Indeholder influenzavaccinen kviksølv?

Nej. Siden 2003/2004 sæsonen har sæsoninfluenzavacciner, der er blevet anbefalet i Danmark, ikke indeholdt kviksølv (thiomersal) som konserveringsmiddel.

Hvor mange i risikogrupper bliver vaccineret?

Ifølge data fra Sundhedsministeriet tog 593.445 borgere imod tilbuddet i sæsonen 2015-2016, heraf 103.330 kronisk syge, 18.649 førtidspensionister, 7.412 gravide, 2.100 husstandskontakter til personer med immundefekt og 434.032 borgere på 65 år og derover. Der blev givet lidt færre vaccinationer til alle risikogrupper sammenlignet med sidste år, fraset de gravide hvor ca. 2.000 flere blev vaccineret i sæson 2015/16. Vaccinationsdækningen blandt ældre ≥65 år faldt en anelse fra 45 til 44 %. Både WHO og EU har som mål for denne aldersgruppe, at vaccinationsdækningen er 75 procent.

Data for vaccinationstilslutning til influenzavaccination for personer fyldt 65 år og risikogrupper, se Overvågning i tal, grafer og kort.

Sidst redigeret 29. september 2016