PDF-ikonPrintikonTip en ven

Tyfusvaccine kapsler

Vaccine mod tyfus forårsaget af S. typhi
Kapsler

Synonymer

Tyfusvaccine

Vaccinens indhold

Vaccinen indeholder levende, svækkede tyfusbakterier.

Hvem bør vaccineres?

Rejsende til områder med mulighed for forekomst af tyfus.

Vaccinationsdosis

Der gives en grundvaccination bestående af flere doser med forskellige intervaller, der kan eventuelt være behov for en revaccination.

Vaccinen tages som hele kapsler med et glas koldt vand 1 time før et måltid.

For yderligere detaljer henvises til produktresuméet.

Hvem bør ikke vaccineres?

I tilfælde af akut sygdom ledsaget af feber bør vaccinationen udskydes.

Personer som har haft alvorlige bivirkninger ved tidligere vaccination med vaccinen.

Personer med alvorlig allergi over for et eller flere af indholdsstofferne.

Personer med mave-tarminfektion.

Personer i antibiotikabehandling bør tidligst vaccineres 3 døgn efter endt behandling.

Personer med nedsat immunforsvar (enten medfødt, pga. sygdom eller immunsvækkende behandling).

En række malariapræparater må tidligst tages 3 dage efter sidste tyfusvaccinekapsel.

Vaccinen kan ikke anvendes til børn under 5 år.

I tvivlstilfælde henvises til egen læge.

Graviditet og amning

Erfaring savnes.
Vaccinen kan ved øget infektionsrisiko gives til gravide efter aftale med egen læge.
Der savnes oplysninger om, hvorvidt vaccinen passerer over i modermælk.

Beskyttelsesvarighed

Vaccinen beskytter fra ca. 10 dage efter indtagelse af sidste kapsel. Beskyttelsen varer i mindst 1 år.

For yderligere detaljer henvises til produktresuméet.

Hyppigste Bivirkninger

Mavesmerter, kvalme, opkastning, diaré, hovedpine, feber og rødmen af huden.

For yderligere detaljer henvises til produktresuméet.

Tilbage til alfabetisk oversigt

Sidst redigeret 5. marts 2012

Sygdomsleksikon

EPI-NYT

Produktresumé