PDF-ikonPrintikonTip en ven

Meningokokvaccine

MENINGOKOKVACCINER
Vaccine mod meningitis forårsaget af meningokokker
Til injektion

Synonymer

Meningokok ACWY-vaccine, Meningokok C-vaccine

Vaccinens indhold

Vaccinerne indeholder oprensede polysaccharider fra meningokokker. Der findes tre typer vaccine inddelt efter de typer af meningokokker, som vaccinen beskytter mod. Det drejer sig om henholdsvis serogruppe C, serogrupperne A og C samt serogrupperne A, C, W135 og Y.

Hvem bør vaccineres?

Vaccinerne kan bruges til børn, unge og voksne til forebyggelse af sygdom forårsaget af Neisseria meningitidis. Vaccinerne beskytter ikke mod meningitis forårsaget af andre mikroorganismer.
Man kan ikke vaccineres mod meningitis forårsaget af gruppe B meningokokker, der er den hyppigste form for meningokokker i Danmark.

Vaccinationsdosis

Der gives en grundvaccination bestående af flere doser med forskellige intervaller, der kan eventuelt være behov for en revaccination.

For yderligere detaljer henvises til produktresuméet.

Hvem bør ikke vaccineres?

I tilfælde af akut sygdom ledsaget af feber bør vaccinationen udskydes.

Personer som har haft alvorlige bivirkninger ved tidligere vaccination med vaccinen.

Personer med alvorlig allergi over for et eller flere af indholdsstofferne.

I tvivlstilfælde henvises til egen læge.

Graviditet og amning

Erfaring savnes.
Der henvises til egen læge.

Beskyttelsesvarighed

Da vaccinens effekt først indtræder efter nogle uger, skal der udvises opmærksomhed på symptomer, hvis man kan have været udsat for smitte.

Hyppigste Bivirkninger

Rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet, hovedpine, utilpashed og feber.

For yderligere detaljer henvises til produktresuméet.

Tilbage til alfabetisk oversigt

Sidst redigeret 5. marts 2012