Vaccinens indhold
Vaccinen indeholder inaktiverede kolerabakterier af fire forskellige typer samt en oprenset, ikke-giftig komponent.
Hvem bør vaccineres?
Personer, som skal rejse til områder med igangværende eller forventet koleraepidemi, eller som skal opholde sig i længere tid i områder med risiko for kolerasmitte.
Vaccinationsdosis
Der gives en grundvaccination bestående af flere doser med forskellige intervaller, der kan eventuelt være behov for en revaccination.
Da vaccinen drikkes bør man være opmærksom på reglerne for indtagelse af mad og drikke. Der henvises til yderligere information i produktresuméet eller hos egen læge.
Hvem bør ikke vaccineres?
I tilfælde af akut sygdom ledsaget af feber bør vaccinationen udskydes.
Personer som har haft alvorlige bivirkninger ved tidligere vaccination med vaccinen.
Personer med alvorlig allergi over for et eller flere af indholdsstofferne.
Akut mave-tarm-sygdom
Børn under 2 år.
I tvivlstilfælde henvises til egen læge
Graviditet og amning
Der henvises til egen læge.
Beskyttelsesvarighed
Varigheden af beskyttelsen afhænger af alder og antallet af doser givet i grundvaccinationen.
Der henvises til egen læge for yderligere detaljer.
Hyppigste Bivirkninger
Der kan forekomme lette gener fra mave-tarm-systemet så som diaré eller følelse af oppustethed og kvalme.
For yderligere detaljer henvises til produktresuméet.