Synonymer
Blodoverført leverbetændelse, Smitsom leverbetændelse
Vaccinens indhold
Vaccinen indeholder oprenset, inaktiveret hepatitis A virus samt oprenset overfladeantigen fra hepatitis B virus.
Hvem bør vaccineres?
Vaccination kan gives fra 1-års-alderen til personer, der er i risiko for smitte med hepatitis A og hepatitis B virus. Begge infektioner er udbredt i store dele af verden, men forekommer mindre hyppigt i Nordeuropa og Nordamerika. Personer, der i længere tid skal opholde sig i den tredje verden, bør vaccineres.
Patienter med kronisk hepatitis C infektion bør vaccineres.
Vaccinationsdosis
Der gives en grundvaccination bestående af flere doser med forskellige intervaller, der kan eventuelt være behov for en revaccination.
For yderligere detaljer henvises til produktresuméet.
Hvem bør ikke vaccineres?
I tilfælde af akut sygdom ledsaget af feber bør vaccinationen udskydes.
Personer som har haft alvorlige bivirkninger ved tidligere vaccination med vaccinen
Personer med alvorlig allergi over for et eller flere af indholdsstofferne
I tvivlstilfælde henvises til egen læge.
Graviditet og amning
Erfaring savnes. Der henvises til egen læge.
Beskyttelsesvarighed
Efter grundvaccination er beskyttelsen over for hepatitis A næsten 100% og for hepatitis B cirka 90%.
Efter revaccination opnås langvarig beskyttelse.
For yderligere information henvises til produktresuméet.
Hyppigste Bivirkninger
Rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet, hovedpine, utilpashed og feber.
For yderligere detaljer henvises til produktresuméet.