Vaccinens indhold
Vaccinen indeholder giftstoffer (toksiner) fra difteri-, stivkrampe- og kighostebakterier i en fuldstændig afgiftet form (toksoider).
Hvem bør vaccineres?
Børn som ikke ønskes vaccineret mod polio ved 5-års-undersøgelsen.
Denne vaccine må ikke anvendes til grundvaccination.
Vaccinationsdosis
Der gives én dosis i forbindelse med revaccination.
Der henvises til produktresuméet.
Hvem bør ikke vaccineres?
I tilfælde af akut sygdom ledsaget af feber bør vaccinationen udskydes.
Børn som har haft alvorlige bivirkninger ved tidligere vaccination mod difteri, stivkrampe eller kighoste.
Børn med alvorlig allergi over for et eller flere af indholdsstofferne.
Børn som lider af fremadskridende neurologiske sygdomme, bør ikke vaccineres med pertussis-holdig vaccine.
I tvivlstilfælde henvises til egen læge.
Beskyttelsesvarighed
Efter revaccination varer beskyttelsen mod difteri og stivkrampe i ca. 10 år, såfremt barnet er grundvaccineret i dets første leveår. Varigheden af beskyttelse mod kighoste er endnu ikke fastslået.
Hyppigste Bivirkninger
Rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet, utilpashed og feber.
For yderligere detaljer henvises til produktresuméet.