PDF-ikonPrintikonTip en ven

BCG Vaccine SSI

Vaccine mod Tuberkulose
Til injektion

Synonymer

Bacillus Calmette-Guérin, Mycobacterium bovis, Tuberkulosevaccine

Vaccinens indhold

Vaccinen indeholder levende, svækkede tuberkulose bakterier, Mycobacterium bovis BCG (Bacillus Calmette-Guérin).

Hvem bør vaccineres?

Personer, især børn og yngre voksne, som i længere tid skal opholde sig i områder af verden, hvor tuberkulose fortsat er almindeligt forekommende.


Endvidere kan særlige risikogrupper vaccineres.


Det anbefales at tale med lægen om forløbet af en BCG vaccination.


Der henvises til Sygdomsbeskrivelse under relaterede links.

Vaccinationsdosis

Børn under 12 måneder gives én dosis på 0,05 ml.

Voksne og børn over 12 måneder gives én dosis på 0,1 ml.

Vaccinen skal kun gives én gang.

For yderligere detaljer henvises til produktresuméet under relaterede links.

Hvem bør ikke vaccineres?

I tilfælde af akut sygdom ledsaget af feber bør vaccinationen udskydes.

Personer med alvorlig allergi over for et eller flere af indholdsstofferne

Vaccination med levende svækket vaccine bør ikke anvendes til personer med nedsat immunforsvar (enten medfødt, pga. sygdom eller immunsvækkende behandling)

Personer i behandling for tuberkulose

I tvivlstilfælde henvises til egen læge.

Graviditet og amning

Vaccinen bør ikke gives til gravide og ammende.

Der henvises til egen læge.

Beskyttelsesvarighed

Efter 6 uger udvikles der beskyttelse mod tuberkulose. Varigheden af denne beskyttelse er ikke helt afklaret, men der er holdepunkter for aftagende beskyttelse efter 10 år.

Vaccinen beskytter bedst mod de alvorligste former for TB (meningitis og miliær tuberkulose).


Vaccination skal ikke gentages

Vaccination skal ikke gentages

Hyppigste Bivirkninger

Ved vellykket intradermal injektion opstår en lille, bleg blære på injektionsstedet efterfulgt af et lille, lokalt sår, der heler op efter nogle måneder og efterlader et lille, fladt ar.

Hyppigste bivirkninger er rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet, hovedpine, utilpashed, hævede lymfeknuder og feber.

Sjældnere og alvorligere bivirkninger kan forekomme, som f.eks. dannelse af bylder (abscesser) på injektionsstedet eller i armens lymfeknuder. Disse bivirkninger ses især efter fejlagtig administration.

For yderligere detaljer henvises til produktresuméet under relaterede links.

Tilbage til alfabetisk oversigt

Sidst redigeret 15. december 2011

Sygdomsleksikon

Relateret indhold

Relateret link