PDF-ikonPrintikon

Spørgsmål og svar om MFR-vaccination

Barn bliver vaccineretSpørgsmål og svar om MFR vaccination er grupperet efter følgende overskrifter:

Hvorfor bør alle MFR-vaccineres?

Hvorfor bør alle vaccineres mod Mæslinger, Fåresyge og Røde hunde (MFR)?
MFR-vaccination er en del af det danske børnevaccinationsprogram, og tilbydes alle børn.

Børnevaccinationsprogrammet har til formål at beskytte både den enkelte og de mange. Jo flere der er vaccineret, desto færre kan bringe smitten videre.

De få uvaccinerede vil være beskyttet, hvis tilstrækkelig mange vaccineres, så virus ikke kan cirkulere i befolkningen. Dette fænomen kaldes ”flok-immunitet”. Dette er særligt vigtigt for fx de børn der pga. anden sygdom eller et svækket immunforsvar, ikke tåler at blive vaccineret, og som derfor risikerer smitte, når vaccinationsgraden blandt alle andre ikke er tilstrækkelig høj.

Mht. sygdommenes farlighed, så gælder det for mæslinger, at barnets immunapparat i de fleste tilfælde kan bekæmpe sygdommen. Men erfaringerne viser, at mæslinger kan være en alvorlig børnesygdom, og at vi, hvis vi ikke vaccinerer, vil se tilfælde med varige mén, fx efter hjernebetændelse, og dødsfald som følge af mæslinger. Disse potentielt meget alvorlige følger af en sygdom vejer tungt, når de danske politikere og sundhedsmyndigheder vurderer om en vaccine skal indgå i børnevaccinationsprogrammet. Hertil kommer ikke mindst vurderingen af, om en vaccine er både sikker og effektiv.

Hvis en gravid bliver smittet med røde hunde  kan fosteret smittes og fødes med såkaldt kongenit rubellasyndrom i form af hjerneskade, døvhed, blindhed, hjertefejl og dårligt immunforsvar. Barnet kan desuden udskille og smitte med virus i op til flere år og dertil få alvorlige bakterielle infektioner. Risikoen for kongenit rubellasyndrom er op mod 90 %, hvis kvinden får røde hunde i første 1/3 af graviditeten, og er herefter faldende. Inden man begyndte at vaccinere mod røde hunde, var der årligt 15-20 tilfælde af kongenit rubellasyndrom i Danmark.

Hvorfor skal alle have MFR-vaccinen, når det er drenge, der kan blive sterile ved fåresyge og den gravide kvinde, der skal beskyttes mod røde hunde?

Hvis man kun vaccinerer halvdelen af befolkningen, vil sygdommene cirkulere i den anden halvdel.

Da vaccinerne ikke dækker 100 %, vil der således være enkelte, der ikke er beskyttet. Der vil så være drenge, der kan smittes med fåresyge og gravide kvinder, der kan smittes med røde hunde.

Danskernes almentilstand er blevet så meget bedre i forhold til tidligere, så hvorfor er det stadig nødvendigt at vaccinere mod mæslinger?

Hvis vi holdt op med at vaccinere mod mæslinger, så ville vi – i takt med at et stigende antal er uden beskyttelse mod mæslinger − igen få store epidemier. Mæslinger er så smitsomme, at gode sociale forhold og bedre hygiejne ikke hindrer smittespredning. Og der vil altid være en risiko for, at virus kommer ind i landet med rejsende.

Mæslinger i Danmark og Europa

I 2014 blev der konstateret 27 tilfælde af mæslinger i Danmark. Som følge af MFR-vaccination ses der normalt kun få tilfælde af mæslinger, fåresyge og røde hunde, men på grund af flere år hvor antallet af vaccinerede ikke har været tilstrækkeligt højt er der et meget stort antal yngre voksne, som ikke er immune.

Mæslingevirus er formentlig det mest smitsomme virus, der kendes, og smitte under udlandsophold er i dag den primære smittekilde til mæslinger i Danmark. Dette udgør en risiko for udbrud blandt uvaccinerede, EPI-NYT 9/08 og 17/09, og var årsagen til et stort mæslingeudbrud i 2011 med 84 anmeldte tilfælde, EPI-NYT 24/11.

Mæslinger findes stadig udbredt i Europa, og antallet af registrerede tilfælde er firedoblet i årene 2010-11 sammenlignet med 2008-9. I 2011 blev anmeldt 30.567 tilfælde fra 29 EU/EFTA-lande. Mere end 90 % af tilfældene var fra blot fem lande: Frankrig (15.206), Italien (5.181), Rumænien (4.015), Spanien (1.986) og Tyskland (1.609). Der var otte registrerede dødsfald som følge af mæslinger i Europa i 2011. I årene 2012-14 var der i alt 22.710 registrerede tilfælde.

Til top

Tidspunktet for MFR-vaccination

Hvorfor gives den første MFR-vaccination i 15-måneders-alderen?Læge med baby
MFR-vaccinen gives i 15-måneders-alderen for at være sikker på, at virkningen ikke hindres af barnets medfødte antistoffer.

De første 6 måneder efter fødslen er de fleste børn beskyttet af antistoffer mod fåresyge og røde hunde, som er overført fra moderen under graviditeten, men antistoffer kan persistere op til 12-måneders-alderen. Hvis MFR-vaccinen gives for tidligt, kan antistofferne derfor hindre vaccinen i at virke. For mæslinger er det dog påvist, at børn af vaccinerede mødre kun har antistoffer 1-4 måneder efter fødslen, og efter udsættelse for smitte eller under udbrud af mæslinger kan MFR-vaccinen derfor evt. anvendes allerede fra 6-måneders-alderen.

Kan man vente med MFR-vaccination til barnet er lidt ældre?
Ved forsinket vaccination vil barnet være ubeskyttet i en større del af sit tidlige liv og derved være i risiko for at blive smittet med en af de tre sygdomme. Især ved mæslinger er der risiko for et alvorligt sygdomsforløb, jo ældre man er.

Under det store mæslingeudbrud i 2011 i Danmark var 1/3 af tilfældene blandt unge voksne. Alle på nær én var ikke vaccinerede, og 70 % blev indlagt på hospitalet.

Hvor tidligt kan man MFR-vaccinere små børn?
Ved udbrud med mæslinger kan børn vaccineres fra 6-måneders-alderen. Hvis barnet vaccineres før 12-måneders-alderen, skal der gives yderligere to vacciner, som anbefalet i børnevaccinationsprogrammet.

Jeg er voksen og er ikke vaccineret – kan det betale sig at blive det?
Ja, uvaccinerede voksne, som ikke allerede har haft alle tre sygdomme, anbefales én MFR-vaccination. Dette gælder især for personer født efter 1974. Da du er over 18 år, skal du dog som udgangspunkt selv betale for den.

Kvinder i den fødedygtige alder, der ikke har haft røde hunde, kan gratis blive vaccineret mod røde hunde – i praksis vil dette være i form af en MFR-vaccination.

Jeg skulle MFR-vaccineres, men der er en god chance for, at jeg er gravid – bør jeg stadig blive vaccineret?
Nej, før du bliver vaccineret bør graviditet udelukkes. Af hensyn til sikkerheden anbefales kvinder ikke at blive gravide i én måned efter at have fået en MFR-vaccination.

Mit barn har feber – er det så bedst at udskyde vaccinationen?
I tilfælde af akut sygdom hvor barnet har høj feber bør vaccinationen udskydes. Milde infektioner som almindelig forkølelse og let feber op til 38,5 grader giver ikke anledning til at udskyde vaccination. Børn, der har en sygdomstilstand i mulig udvikling eller under udredning, eksempelvis har haft et krampetilfælde og man endnu ikke ved om det er epilepsi, bør ikke vaccineres, før tilstanden er stationær og diagnostisk afklaret.

Hvad sker der, hvis man vaccinerer et barn, der måske allerede har haft mæslinger eller en af de andre sygdomme?
Hvis man har haft en eller flere af de tre sygdomme, vil antistofferne blot neutralisere den pågældende komponent af vaccinen.

Til top

MFR-vaccinen – virkning og indhold

Hvor godt beskytter vaccinen?
Efter én vaccination dannes beskyttende antistoffer mod mæslinger hos ca. 91 % og mod røde hunde og fåresyge hos ca. 98 % af de vaccinerede. Efter to vaccinationer er beskyttelsen mod alle tre sygdomme mindst 97 % og anses for livslang (Data for beskyttelse ved MFR-vaccination i 12 og 15 mdrs. alder). Da beskyttelsen ikke er 100 %, så kan det - omend meget sjældent - ske, at vaccinerede bliver smittet med mæslinger.

Hvad indeholder MFR-vaccinen?
Vaccinen indeholder levende svækkede mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus. Herudover indeholder vaccinen forskellige hjælpestoffer, spor af æg-protein samt neomycin, som er et antibiotikum. Undersøgelser har vist, at børn med kendt æg allergi kan MFR-vaccineres, uden at der opstår alvorlige allergiske reaktioner. Det anbefales dog, at disse børn vaccineres på en børneafdeling.

Er det ikke bedre at vaccinere mod én sygdom ad gangen?
Nej, immunforsvaret kan sagtens danne beskyttende antistoffer mod flere sygdomme samtidig. I forhold til MFR-vaccination har undersøgelser vist, at der er færre bivirkninger ved at vaccinere én gang med den kombinerede MFR-vaccine end ved at vaccinere enkeltvis mod hver af de tre sygdomme.

Hvorfor skal der gives to MFR-vaccinationer?
Den anden vaccination gives primært for at beskytte dem, der ikke har dannet beskyttende antistoffer ved første vaccination, men den vil også øge antistofdannelsen hos de allerede beskyttede.

Til top

Bivirkninger ved MFR-vaccination

Hvilke er de hyppigste bivirkninger?
De hyppigste bivirkninger er milde og ufarlige. Feber optræder hos 5-12 %, hyppigst efter 9-10 dage og varer typisk 1-2 dage. Udslæt ses hos ca. 5 %, hyppigst efter 7-10 dage og kan vare 1-3 dage.

MFR-vaccinen kan give rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet, disse er blandt de hyppigste bivirkninger (meget almindelige, dvs. > 10 %) og er også milde og ufarlige. Kortvarig brænden og svien på injektionsstedet forekommer med ikke kendt hyppighed.

Nedbryder MFR-vaccinen immunforsvaret?
Nej, vaccinen aktiverer tværtimod kroppens immunforsvar til at kunne beskytte barnet så tidligt som muligt mod de tre sygdomme.

Smitter et barn, hvis det får feber eller udslæt efter MFR-vaccination?
Nej, vaccinerede børn smitter ikke, uanset om de får fx feber eller udslæt. Det gælder også, hvis der fx er immunsvækkede søskende.

Kan MFR-vaccination give autisme?
Nej, det er ikke tilfældet. Både kliniske og store epidemiologiske undersøgelser fra bl.a. England, Finland, USA og Danmark viser, at der ikke er en sammenhæng mellem MFR-vaccination og udvikling af autisme.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har konkluderet, at der i eksisterende studier ikke er påvist sammenhæng mellem autisme og MFR-vaccination. Det har ydermere vist sig, at flere af de undersøgelser, som oprindeligt postulerede en sammenhæng, var baseret på falske resultater.

Øger MFR-vaccination risikoen for allergi?
Store studier har undersøgt, om der er en højere forekomst af allergi hos børn og unge, som er vaccineret, og det er ikke fundet at være tilfældet. Faktisk tyder det på, at vaccinerede har lavere forekomst af fx børneeksem og astma.

Kan man få hjernebetændelse efter MFR-vaccination?
Indtil nu har det ikke kunnet udelukkes, at der i meget sjældne tilfælde kan optræde hjernebetændelse (encephalitis) efter MFR-vaccination. 

Hjernebetændelse efter naturlig mæslingeinfektion forekommer hos et pr. 2.500 børn. Til sammenligning ses såkaldt postinfektiøs encephalitis (dvs. hjernebetændelse efter MFR vaccination) hos 0,4-1 pr. 1.000.000 vaccinerede. Denne hyppighed er mindre end forekomst af hjernebetændelse af ukendt årsag i den uvaccinerede baggrundsbefolkning. Der har ikke været tilfælde af hjernebetændelse hos personer med normalt fungerende immunsystem.

Kan fåresyge-virus i vaccinen give testikelbetændelse og evt. sterilitet hos drenge?
Der er rapporteret enkelte mulige tilfælde af testikelbetændelse efter MFR-vaccination, men i et betydeligt mindre omfang end ved fåresyge.

Kan MFR-vaccinen give blodplademangel?
Ja, blodplademangel (Idiopatisk Thrombocytopenisk Purpura) kan optræde efter MFR-vaccination, om end det er meget sjældent. Årsagen er sandsynligvis mæslingekomponenten; risikoen er dog langt større hos mæslingepatienter, hvor blodplademangel forekommer hos ca. 3 pr. 10.000 patienter.

Hvordan kan det være, at nogle alligevel bliver smittet med fx mæslinger, hvis de er MFR-vaccineret?
Enkelte personer danner ikke beskyttende antistoffer efter MFR-vaccination og vil derfor kunne smittes. Efter én vaccination dannes beskyttende antistoffer mod hhv. fåresyge og røde hunde hos mindst 98 % af de vaccinerede og hos mindst 91 % mod mæslinger. Efter to vaccinationer er beskyttelsen mod alle tre sygdomme mindst 97 % og anses for livslang.

Til top

Særligt for sundhedsfagligt personale

Hvad er minimumsintervallet mellem to MFR-vaccinationer?
Som udgangspunkt skal angivelserne i børnevaccinationsprogrammet følges, dvs. 15 måneder og 4 år. Hvis barnet ikke følger det danske børnevaccinationsprogram, skal intervallet mellem MFR-vaccinationerne være mindst 4 uger.

Kan MFR-vaccinen gives sammen med andre vacciner?
Ja, MFR-vaccinen kan gives samtidig med andre vacciner men i separate sprøjter og med forskellige indstikssteder.
Hvis vaccinerne ikke gives samtidig, bør der gå fire uger mellem MFR- og andre levende vacciner.

Hvordan skal MFR-vaccinen gives?
Vaccinen skal gives intramuskulært eller subkutant. De foretrukne vaccinationssteder er ydersiden af øvre lår hos små børn og ydersiden af skulderen hos større børn, teenagere og voksne. Da lokale reaktioner optræder hyppigere efter subkutan end efter intramuskulær indgift, anbefales den aktuelt anvendte MFR-vaccine (MMR VaxPro®) givet intramuskulært, med mindre dette er kontraindiceret.

Kan man vaccinere et barn, der stadig ammes?
Ja, eventuelle antistoffer i brystmælk påvirker ikke effekten af MFR-vaccination, og barnet vil altså danne beskyttende antistoffer.

Kan MFR-vaccinen gives til en ammende kvinde?
Der bør udvises forsigtighed, hvis MFR-vaccinen gives til en ammende kvinde. Svækket røde hunde-virus kan passere over i modermælk og kan overføres til brysternærede spædbørn; der er dog ikke observeret alvorlig sygdom hos børn i sådanne tilfælde.

Hvad gør man, hvis det er uvist om barnet tidligere er MFR-vaccineret?
Ved usikkerhed om vaccinationsstatus anbefales det at give barnet to MFR-vacciner med mindst én måneds interval. Hvis barnet skulle have antistoffer efter en tidligere vaccination, vil dette blot neutralisere vaccinen.

Kan man nøjes med en halv vaccinedosis for at undgå bivirkninger fx hos et lille barn?
Nej, der skal altid gives en fuld dosis for at opnå tilstrækkelig beskyttelse. En reduceret dosis medfører stor risiko for ingen virkning overhovedet.

Kan et barn med æg allergi blive MFR-vaccineret?
MFR-vaccinen indeholder meget små mængder æg-protein (nanogram-picogram), hvilket for praktiske formål ikke kan udløse en allergisk reaktion, og vaccinen er derfor ikke kontraindiceret ved æg-allergi. Børn med æg-allergi kan og bør derfor få deres MFR-vaccine. Langt de fleste kan vaccineres hos egen læge, der skal dog være anafylaksiberedskab, og barnet skal observeres i 30 minutter efter vaccination. Børn med tidligere alvorlige straks-reaktioner efter indtagelse af æg, herunder forværring i kronisk astma og anafylaksi bør henvises til vaccination på hospital.

Hos børn, der har haft straks-reaktion efter 1. MFR-vaccination, foreslås det at måle antistoffer mod alle tre vira – har barnet antistoffer, kan man undlade yderligere vaccination. Barnet bør udredes allergologisk, og såfremt det vurderes, at 2. MFR-vaccination er nødvendig, bør vaccinationen foregå på hospital, se EPI-NYT 46/2015.

Kan børn med epilepsi blive MFR-vaccineret?
Ja, epilepsi hos barnet eller de nærmeste pårørende er ikke en hindring for at give MFR-vaccinen. Det er dog vigtigt, at tilstanden er stabil og udredt, før vaccinen gives.

Hvor lang tid skal der gå efter blodtransfusion eller indgift af humant immunglobulin, før der kan MFR-vaccineres?
Da tilførte antistoffer vil hindre vaccinen i at virke, bør vaccination udsættes i tre måneder efter blod- og plasmatransfusion eller indgivelse af humant immunglobulin.

Kan man vaccinere et immunsvækket barn med MFR?
Sygdomme i immunforsvaret kan være en kontraindikation. Barnet bør derfor vurderes af en specialist forud for en evt. MFR-vaccination.

Hvad er risikoen, hvis en gravid utilsigtet vaccineres?
Der er ikke observeret fosterskader, som kan tilskrives MFR-vaccination i graviditeten. Der er derfor ikke indikation for provokeret abort i sådanne tilfælde.

Er det nødvendigt at give MFR 2, hvis der var feber og udslæt efter MFR 1?
Ja, barnet skal også have MFR 2, da man ikke kan vide, hvilken komponent eller om det overhovedet er vaccinen, der har medført symptomerne. Endvidere har undersøgelser vist, at der ikke er øget risiko for bivirkninger ved MFR 2, selvom barnet havde feber eller udslæt ved MFR 1.

Til top

 

Sidst redigeret 28. oktober 2016

Relateret indhold

Sygdomsleksikon