Om MFR-vaccination
Spørgsmål og svar om MFR-vaccination
Hvorfor gives den første MFR-vaccination i 15-måneders-alderen?
MFR-vaccinen gives i 15-måneders-alderen for at være sikker på, at virkningen ikke hindres af de medfødte antistoffer.
De første 6-12 måneder efter fødslen er barnet beskyttet af antistoffer mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, som er overført fra moderen under graviditeten. Hvis MFR-vaccinen gives for tidligt, kan antistofferne derfor hindre vaccinen i at virke.
Hvad er minimumsintervallet mellem to MFR-vaccinationer?
Som udgangspunkt skal angivelserne i børnevaccinationsprogrammet følges, dvs. 15 måneder og 4 år. Hvis barnet ikke følger det danske børnevaccinationsprogram, skal intervallet mellem MFR-vaccinationerne være mindst 4 uger.
Hvor tidligt kan man MFR-vaccinere små børn?
Ved udbrud eller rejse til områder med mæslinger kan børn vaccineres fra 9-måneders-alderen.
Hvis barnet vaccineres før 12-måne¬ders-alderen, skal der gives yderligere to vacciner, som anbefalet i børnevaccinationsprogrammet.
Hvorfor gives to MFR-vaccinationer?
Den anden vaccination gives primært for at beskytte dem, der ikke har dannet beskyttende antistoffer ved første vaccination, men den vil også øge antistofdannelsen hos de allerede beskyttede.
Hvordan skal MFR-vaccinen gives?
Det anbefales at give vaccinen subkutant. Begrænsede data tyder dog på, at intramuskulær indgift også medfører tilstrækkelig dannelse af beskyttende antistoffer.
Kan MFR-vaccinen gives sammen med andre vacciner?
Ja, MFR-vaccinen kan gives samtidig med andre vacciner men i separate sprøjter og med forskellige indstikssteder.
Hvis vaccinerne ikke gives samtidig, bør der gå fire uger mellem MFR- og andre levende vacciner.
Hvorfor bør alle MFR-vaccineres?
Børnevaccinationsprogrammet har til formål at beskytte både den enkelte og de mange. Jo flere der er vaccineret, desto færre kan bringe smitten videre.
De få uvaccinerede vil være beskyttet, hvis tilstrækkelig mange vaccineres, så virus ikke kan cirkulere i befolkningen. Dette fænomen kaldes ”flok-immunitet”.
Hvorfor skal alle have MFR-vaccinen, når det er drenge, der kan blive sterile ved fåresyge og den gravide kvinde, der skal beskyttes mod røde hunde?
Hvis man kun vaccinerer halvdelen af befolkningen, vil sygdommene cirkulere i den anden halvdel.
Da vaccinerne ikke dækker 100%, vil der således være enkelte, der ikke er beskyttet. Der vil så være drenge, der kan smittes med fåresyge og gravide kvinder, der kan smittes med røde hunde.
Kan man vente med den første MFR-vaccination til barnet er lidt ældre?
Ved forsinket vaccination vil barnet være ubeskyttet i en større del af sit tidlige liv og derved være i risiko for at blive smittet med en af de tre sygdomme. Især ved mæslinger er der risiko for et alvorligt sygdomsforløb.
Hvor godt beskytter vaccinen?
Efter én vaccination dannes beskyttende antistoffer mod hhv. mæslinger og røde hunde hos mindst 98% og 99% af de vaccinerede og hos mindst 95% mod fåresyge. Efter to vaccinationer er beskyttelsen mod alle tre sygdomme mindst 95% og anses for livslang.
Skal uvaccinerede over 18 år MFR-vaccineres?
Uvaccinerede over 18 år, som ikke har haft en af de tre sygdomme, anbefales én MFR-vaccination. Dette gælder især for personer født efter 1974.
Den 1. april 2012 indføres tilbud om midlertidig gratis MFR-vaccination af unge voksne, som ikke har haft mæslinger og ikke tidligere er vaccineret mod mæslinger. Tilbuddet omfatter personer over 18 år født i 1974 eller senere og varer til slutningen af 2012.
Vaccinationen er gratis for personer under 18 år, og disse anbefales to MFR-vaccinationer. Personer født i 1985 og derefter er blevet tilbudt to MFR-vaccinationer i børnevaccinationsprogrammet.
Kvinder i den fødedygtige alder, som ikke er MFR-vaccineret, har tilbud om gratis røde hunde-vaccination; tilbuddet gives evt. som MFR-vaccination.
Hvad indeholder MFR-vaccinen?
Vaccinen indeholder levende svækkede mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus. Herudover indeholder vaccinen forskellige hjælpestoffer, spor af æg-protein samt neomycin, som er et antibiotikum.
Er det ikke bedre at vaccinere mod en sygdom ad gangen?
Nej, der er ikke holdepunkter for, at det er bedre at vaccinere mod én sygdom ad gangen, da immunforsvaret sagtens kan danne beskyttende antistoffer mod alle tre sygdomme samtidig. Undersøgelser har endvidere vist, at der er færre bivirkninger ved at vaccinere én gang med den kombinerede MFR-vaccine end ved at vaccinere enkeltvis mod hver af de tre sygdomme.
Kan man vaccinere et barn, der stadig ammes?
Ja, eventuelle antistoffer i brystmælk påvirker ikke effekten af MFR-vac¬cina¬tion, og barnet vil altså danne beskyttende antistoffer.
Kan MFR-vaccinen gives til en ammende kvinde?
Der bør udvises forsigtighed, hvis MFR-vaccinen gives til en ammende kvinde. Svækket røde hunde-virus kan passere over i modermælk og kan overføres til brysternærede spædbørn; der er dog ikke observeret alvorlig sygdom hos børn i sådanne tilfælde.
Hvad gør man, hvis det er uvist om barnet tidligere er MFR-vaccineret?
Ved usikkerhed om vaccinationsstatus anbefales det at give barnet to MFR-vacciner med mindst én måneds interval. Hvis barnet skulle have antistoffer efter en tidligere vaccination, vil dette blot neutralisere vaccinen.
Kan man nøjes med en halv vaccinedosis for at undgå bivirkninger fx hos et lille barn?
Nej, der skal altid gives en fuld dosis for at opnå tilstrækkelig beskyttelse. En reduceret dosis medfører stor risiko for ingen virkning overhovedet.
Er det nødvendigt at give MFR 2, hvis der var feber og udslæt efter MFR 1?
Ja, barnet skal også have MFR 2, da man ikke kan vide, hvilken komponent eller om det overhovedet er vaccinen, der har medført symptomerne. Endvidere har undersøgelser vist, at der ikke er øget risiko for bivirkninger ved MFR 2, selvom barnet havde feber eller udslæt ved MFR 1.
Hvilke er de hyppigste bivirkninger?
De hyppigste bivirkninger er milde og ufarlige. Feber optræder hos 5-12 %, hyppigst efter 9-10 dage og varer typisk 1-2 dage. Udslæt ses hos ca. 5 %, hyppigst efter 7-10 dage og kan vare 1-3 dage.
MFR-vaccinen kan give rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet, disse er blandt de hyppigste bivirkninger (> 10%) og er også milde og ufarlige.
Smitter et barn, hvis det får feber eller udslæt efter MFR-vaccination?
Nej, vaccinerede børn smitter ikke, uanset om de får fx feber eller udslæt; dette gælder også, hvis der fx er immunsvækkede søskende.
Kan MFR-vaccination give autisme?
Nej, det er ikke tilfældet. Både kliniske og store epidemiologiske undersøgelser fra bl.a. England, Finland, USA og Danmark taler klart imod, at der er en sammenhæng mellem MFR-vaccination og udvikling af autisme.
Verdenssundhedsorganisationen WHO har konkluderet, at der i eksisterende studier ikke er påvist sammenhæng mellem autisme og MFR-vaccination. Det har ydermere vist sig, at flere af de undersøgelser, som oprindeligt postulerede en sammenhæng, var baseret på falske resultater.
Kan et barn med æg allergi blive MFR-vaccineret?
Ja, barnet kan MFR-vaccineres. Undersøgelser har vist, at børn med kendt æg allergi kan MFR-vaccineres, uden at der opstår alvorlige allergiske reaktioner. Det anbefales dog, at disse børn vaccineres på en børneafdeling uden forudgående priktest, EPI-NYT 35/99.
Kan børn med epilepsi blive MFR-vaccineret?
Ja, epilepsi hos barnet eller de nærmeste pårørende er ikke en hindring for at give MFR-vaccinen. Det er dog vigtigt, at tilstanden er stabil og udredt, før vaccinen gives.
Medfører MFR-vaccination øget risiko for allergi?
Nej, der er ikke påvist sammenhæng mellem MFR-vaccinen og risiko for udvikling af allergiske sygdomme.
Forekommer hjernebetændelse efter MFR-vaccination?
Indtil nu har det ikke kunnet udelukkes, at der i sjældne tilfælde kan optræde hjernebetændelse (encephalitis) efter MFR-vaccination.
Såkaldt postinfektiøs encephalitis er rapporteret hos 0,4-1 pr. 1.000.000 vaccinerede. Denne hyppighed er mindre end forekomst af hjernebetændelse af ukendt årsag i den uvaccinerede baggrundsbefolkning. Der har ikke været tilfælde af hjernebetændelse hos personer med normalt fungerende immunsystem.
Ifald vaccinen kan medføre hjernebetændelse er hyppigheden 1.000 gange mindre end ved naturlig mæslingeinfektion, hvor hjernebetændelse forekommer hos et pr. 1.000-2.000 børn.
Kan fåresyge-virus i vaccinen give testikelbetændelse og evt. sterilitet hos drenge?
Der er rapporteret enkelte mulige tilfælde af testikelbetændelse efter MFR-vaccination, men i et betydeligt mindre omfang end ved fåresyge.
Kan MFR-vaccinen give blodplademangel?
Ja, ikke-livstruende blodplademangel (Idiopatisk Thrombocytopenisk Purpura) kan optræde efter MFR-vaccination, om end det er meget sjældent. Årsagen er sandsynligvis mæslingekomponenten; risikoen er dog langt større hos mæslingepatienter, hvor blodplademangel forekom¬mer hos ca. 3 pr. 10.000 patienter.
Nedbryder MFR-vaccinen immunforsvaret?
Nej, vaccinen aktiverer tværtimod kroppens immunforsvar til at kunne beskytte barnet så tidligt som muligt mod de tre sygdomme.
Må MFR-vaccinen gives til en gravid?
Nej, før vaccination bør graviditet udelukkes. Af hensyn til sikkerheden anbefales kvinder ikke at blive gravide i tre måneder efter at have fået en MFR-vaccination.
Hvad er risikoen, hvis en gravid utilsigtet vaccineres?
Der er ikke observeret fosterskader, som kan tilskrives MFR-vaccination i graviditeten. Der er derfor ikke indikation for provokeret abort i sådanne tilfælde.
Hvor lang tid skal der gå efter blodtransfusion eller indgift af humant immunglobulin, før der kan MFR-vaccineres?
Da tilførte antistoffer vil hindre vaccinen i at virke, bør vaccination udsættes i tre måneder efter blod- og plasmatransfusion eller indgivelse af humant immunglobulin.
Hvordan kan det være, at nogle alligevel bliver smittet med fx mæslinger, hvis de er MFR-vaccineret?
Enkelte personer danner ikke beskyttende antistoffer efter MFR-vaccination og vil derfor kunne smittes. Efter én vaccination dannes beskyttende antistoffer mod hhv. mæslinger og røde hunde hos mindst 98% og 99% af de vaccinerede og hos mindst 95% mod fåresyge. Efter to vaccinationer er beskyttelsen mod alle tre sygdomme mindst 95% og anses for livslang.
Kan man vaccinere et immunsvækket barn med MFR?
Sygdomme i immunforsvaret kan være en kontraindikation. Barnet bør derfor vurderes af en specialist forud for en evt. MFR-vaccination.
Kan man vaccinere et barn, der har feber?
I tilfælde af akut sygdom med høj feber bør vaccination udskydes. Milde infektioner som almindelig forkølelse og let feber op til 38,5 grader giver ikke anledning til at udskyde vaccination. Børn der har en sygdomstilstand i mulig udvikling eller under udredning bør ikke vaccineres, før tilstanden er stationær og diagnostisk afklaret.
Er der mæslinger, fåresyge og røde hunde i Danmark?
Som følge af MFR-vaccination ses der normalt kun få tilfælde af mæslinger, fåresyge og røde hunde i Danmark, men på grund af mangeårig ikke-optimal vaccinationstilslutning for MFR er der akkumuleret et meget stort antal ikke-immune yngre voksne.
Mæslingevirus er formentlig det mest smitsomme virus, der kendes, og smitte under udlandsophold er i dag den primære smittekilde til mæslinger i Danmark. Dette udgør en risiko for udbrud blandt uvaccinerede, EPI-NYT 9/08 og 17/09, og var årsagen til et stort mæslingeudbrud i 2011 med 84 anmeldte tilfælde, EPI-NYT 24/11.
Er der mæslinger i Europa?
Ja, mæslinger findes stadig udbredt i Europa, og antallet af registrerede tilfælde er firedoblet i årene 2010-11 sammenlignet med 2008-9.
I 2011 blev anmeldt 30.567 tilfælde fra 29 EU/EFTA-lande. Mere end 90% af tilfældene var fra blot fem lande: Frankrig (15.206), Italien (5.181), Rumænien (4.015), Spanien (1.986) og Tyskland (1.609). Der var otte registrerede dødsfald som følge af mæslinger i Europa i 2011.
Det er WHO’s mål at eliminere mæslinger i Europa senest år 2015. Ved elimination forstås, at tilstrækkeligt mange er immune, således at mæslingevirus ikke kan cirkulere vedvarende. Forudsætningen for dette er en vedvarende vaccinationstilslutning til to MFR-vacciner på mindst 95%. For fx Danmark betyder det, at selvom virus importeres til landet, vil det ikke kunne sprede sig og give anledning til større udbrud.
Sidst redigeret 21. marts 2012
Sidst redigeret 21. marts 2012