Opklaring af fødevarebårne sygdomsudbrud i Danmark
Arbejdet med at opklare fødevarebårne sygdomsudbrud består af flere trin: at opdage udbruddet, at indkredse og påvise smittekilden og til sidst at gribe ind for at bremse udbruddet. Statens Serum Institut spiller en vigtig rolle i dette arbejde og anvender både epidemiologiske og mikrobiologiske metoder til at finde og opklare udbrud
Detektion af fødevarebårne sygdomsudbrud
Pludseligt forekommende udbrud i en lukket kreds af mennesker er nemme at få øje på, og de anmeldes ofte af de berørte personer direkte til fødevaremyndighederne. Ofte ved patienterne dog ikke selv, at de er del af et udbrud, og nogen gange bliver det måske først klart, at et udbrud har fundet sted, når udbruddet for længst er overstået.
For hurtigt at opdage udbrud, også dem der ikke foregår i en lukket kreds af mennesker, har man brug for at indsamle information om, hvor mange mennesker, der bliver diagnosticeret med de relevante sygdomme.
Vil man rapportere, at man kender til et muligt fødevarebårent udbrud, skal man henvende sig til sin lokale fødevareregion.
Laboratorieovervågning
I Danmark har vi et velfungerende laboratorieovervågningssystem, hvor de diagnostiske laboratorier, der undersøger afføringsprøver (dvs. de klinisk mikrobiologiske afdelinger på de større sygehuse), løbende indberetter positive fund af tarmpatogene bakterier til Statens Serum Institut.
Læs mere om dette under Overvågning af fødevarebårne sygdomme.
Aktuelle overvågningstal
På Statens Serum Institut kan man på grund af overvågningen holde øje med, om der er flere sygdomstilfælde end normalt. Det gøres bl.a. med en særlig statistisk metode, en udbrudsalgoritme, der beregner det aktuelle forventede antal tilfælde.
Man kan se aktuelle overvågningsdata her på hjemmesiden under Overvågning i tal og grafer.
En anden metode, der anvendes på SSI, er sammenligning af dna-fingeraftryk fra bakterierne. Herved kan man se, om flere mennesker er smittet med præcis den samme bakterie. Især er mange salmonellaudbrud blevet opdaget på denne måde.
At finde kilden til et sygdomsudbrud
Når det er konstateret, at et udbrud er i gang, og man ved, hvilken mikroorganisme, der forårsager udbruddet, vil det næste skridt i udbrudsopklaringen være at prøve at indkredse kilden.
SSI's udbrudscenter interviewer patienter
Når kilden til sygdomsudbruddet skal indkredses, vil det ofte ske ved systematisk at interviewe patienter fra udbruddet.
I interviewet bliver patienterne blandt andet spurgt om, hvad de har spist og i øvrigt foretaget sig i dagene inden de blev syge.
Ud fra svarene, vil man derefter kunne se, om der er fællesnævnere.
På Statens Serum Instituts udbrudscenter, som er en del af Epidemiologisk Afdeling, findes et mindre telefoninterviewcenter, hvorfra der foretages patientinterviews.
Udformning af hypoteser
Man bruger også al den information, som man i øvrigt har om det konkrete sygdomsagens og om tid og sted for udbruddet og de øvrige omstændigheder, som man har kendskab til.
Forhåbentlig leder dette så til fremkomsten af hypoteser, altså nogle få konkrete mulige kandidater til kilder til udbruddet. Herefter vil man gå videre til formelt at søge at bekræfte eller afvise den dannede hypotese.
Undersøgelse af mistænkte smittekilder
I nogle situationer vil det være muligt direkte at tage prøver fra mistænkte madvarer eller fra produktionsdyr eller fødevarevirksomheder og undersøge disse prøver i laboratoriet.
Epidemilogisk undersøgelse
I andre situationer vil man lave en analytisk epidemiologisk undersøgelse, dvs. en kohorte- eller case-kontrol-undersøgelse med henblik på at påvise en statistisk sammenhæng mellem sygdom og indtagelse af en bestemt madvare.
Både resultater fra (korrekt udførte) mikrobiologiske og epidemiologiske undersøgelser regnes for gode "beviser", men det er naturligvis mest overbevisende, hvis man har begge former for evidens.
Gribe ind
Er man nået så langt, at man har fundet kilden til et udbrud, vil det ofte – afhængigt af de nærmere omstændigheder – være relevant med en myndighedsindgriben (normalt fra Fødevarestyrelsens side).
Det kunne fx være, at en bestemt fødevare bliver trukket tilbage fra butikkerne, samtidig med, at forbrugerne advares mod at spise den.
Organisering af udbrudsarbejdet i Danmark
I Danmark skelner man mellem lokale/regionale og landsdækkende udbrud.
Lokale/regionale udbrud
Lokale/regionale fødevarebårne udbrud vil typisk blive håndteret i et samarbejde mellem fødevareregionen og embedslægen med deltagelse af de klinisk mikrobiologiske afdelinger.
Landsdækkende udbrud
Landsdækkende fødevarebårne udbrud vil blive håndteret af centrale myndigheder, ofte i regi af Den Centrale Udbrudsgruppe, der er et samarbejde mellem Statens Serum Institut, FDTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen.
Hver af disse institutioner har selvstændige enheder, der beskæftiger sig med fødevarebårne udbrud.
Fælles vejledning
Institutionerne har udgivet en fælles vejledning i opklaring af fødevare- og vandbårne udbrud (pdf).
Sidst redigeret 20. september 2011