Eksempler på fødevarebårne sygdomsudbrud
Information om aktuelle fødevarebårne udbrud kan ses på ssi.dk og/eller i Statens Serum Instituts epidemiologiske ugebrev EPI-NYT. Fødevarebårne udbrud og opklaringen af dem kan være meget forskelligartede, og dette illustreres ved beskrivelse af to eksempler på udbrud
For at illustrere, hvordan arbejdet med opklaring af fødevarebårne sygdomsudbrud kan foregå og samtidig understrege, hvor forskellige fødevarebårne udbrud kan være, følger her to eksempler på fødevarebårne udbrud, der forekom i Danmark for relativt nylig.
Opgørelser over fødevarebårne udbrud i Danmark kan også findes i de årlige rapporter over zoonotiske infektioner i Danmark (engelsk).
Udbrud, eksempel 1 - roskildesyge i virksomhedskantine
Dette udbrud forekom i sommeren 2009, hvor ledelsen i et stort københavnsk firma anmeldte til Statens Serum Institut, at mange af deres ansatte var blevet pludseligt syge med mavetarmsymptomer.
Det blev hurtigt klart, at der havde været tale om et udbrud; mange havde været syge ugen inden undersøgelsen, og mistanken rettede sig hurtigt mod virksomhedens kantine.
Kontrolbesøg og undersøgelse
For at undersøge forholdene i kantinen blev fødevaremyndighederne underrettet, og der blev gennemført et kontrolbesøg i kantinen.
Og for at fastsætte sygdomsårsagen, blev prøverør til afføringsundersøgelser omdelt direkte til cirka 15 syge personer, hvorefter prøverne blev undersøgt for både bakterier, virus og parasitter på Statens Serum Institut.
Spørgeskemaundersøgelse
Samtidig med kontrolbesøg og undersøgelse af afføringsprøver blev en spørgeskemaundersøgelse iværksat blandt de ansatte.
Spørgeskemaet indeholdt spørgsmål om, hvorvidt man havde været syg i perioden, og om, hvad man havde spist i kantinen og på hvilke dage.
Spørgeskemaundersøgelsen blev lavet via internettet – hver ansat fik tilsendt en e-mail med link til skemaet, der derefter kunne udfyldes via computeren.
Der var tale om en stor virksomhed med over 1000 ansatte, men ikke desto mindre kunne undersøgelsen på denne måde gennemføres på nogle få dage.
Det lykkedes at få svar tilbage fra mere end 800 ansatte, hvoraf over 200 viste sig at have været syge i den foregående uge. Det var med andre ord et ganske stort udbrud.
Resultater og opklaring
De mikrobiologiske undersøgelser viste, at udbruddet var forårsaget af sapovirus, et virus, der er tæt beslægtet med det mere almindelige norovirus, der giver roskildesyge.
Spørgeskemaundersøgelsen viste også, at der var en sammenhæng mellem sygdom og at have spist i kantinen.
Der havde også været sygdom blandt personalet i kantinen, og den samlede konklusion var, at flere af de ansatte på to forskellige dage i samme uge havde forurenet maden i kantinens buffet og derved forårsaget udbruddet.
Dette udbrud illustrerer på glimrende vis værdien af at lave kohorteundersøgelser.
Det viser også, hvordan roskildesygeudbrud let kan blive ganske store (og bekostelige for firmaer), og hvor vigtigt det derfor er, at kantine- og restaurantpersonale ikke går på arbejde, før de anbefalede to døgns pause efter ophør af symptomer på mavetarmsygdom.
Udbrud, eksempel 2 - salmonellainfektion fra kødopskæringsvirksomhed
Dette udbrud var meget alvorligt og forekom i slutningen af 2008.
Mistanke om mulig kilde til udbruddet
I dette udbrud viste den molekylære typning på Statens Serum Institut af indsendte salmonellaisolater fra patienter, at der var adskillige syge med Salmonella Typhimurium med præcis det samme dna-fingeraftryk.
Indledende patientinterview pegede på svinekød som en mulig kilde, men i flere forskellige former.
Opklaringsstrategi
Baseret på de ensartede dna-fingeraftyk og den aktuelle mistanke mod svinekød, valgte man i dette udbrud en opklaringsstrategi, der fokuserede på sammenlignende analyse af salmonellaisolaterne fra patienter med salmonellaisolater fundet gennem fødevareovervågningen i Danmark.
Alle beslægtede salmonellastammer, isoleret fra fødevarer og fødevarevirksomheder i den samme periode, blev gennemgået og typet med samme molekylære metode.
Resultater og opklaring
Ved den sammenlignende analyse af salmonellaisolater blev der fundet identiske salmonellaisolater fra ti forskellige kødprøver. Der var tale om svinekød i flere forskellige former, bland andet hakket kød, koteletter, og medisterpølse.
Kødet blev fundet hos seks forskellige virksomheder, men en tilbagesporingsanalyse viste, at alt kødet stammede fra den samme opskæringsvirksomhed.
Det kunne konkluderes, at kød fra denne virksomhed havde forårsaget udbruddet.
Mange blev ramt af sygdom under udbruddet
Kødet fra opskæringsvírksomheden har formentlig gjort mange, især sjællændere, syge i denne periode.
I alt 37 mennesker blev fundet positive med udbrudsstammen og indrapporteret til Statens Serum Institut via laboratorieovervågningssystemet.
Fire af de indraporterede patienter afgik ved døden, men det var ikke muligt præcist at fastslå, i hvilket omfang det var salmonellainfektionen eller anden underliggende sygdom, der var årsag hertil.
Sverige og Norge var del af samme udbrud
Yderligere viste det sig senere på året, at kød fra opskæringsvirksomheden også var blevet solgt til Sverige.
Det var med den molekylære typning muligt at påvise, at kødet også havde forårsaget sygdom i både Sverige og Norge.
Dette udbrud viser, hvordan salmonella undertiden kan resultere i meget alvorlig sygdom.
Og udbruddet illustrerer samtidig styrken af moderne dna-typningsmetoder, både til at finde udbrud (og endda forbinde udbrud i forskellige lande) og til direkte at opklare dem.
Læs mere om dette udbrud i Eurosurveillance-artiklen An Outbreak of Salmonella Typhimurium Infections in Denmark, Norway and Sweden, 2008 (engelsk).
Sidst redigeret 20. september 2011