PDF-ikonPrintikon

Tema om mæslinger

Mæslinger cirkulerer fortsat i en række lande både inden for Europa og i fjernere dele af verden, og giver anledning til store udbrud. 

WHO har den 25. februar 2015 opfordret alle medlemslande i Europaregionen til at øge vaccinationstilslutningen, således at store udbrud kan undgås, og målet om elimination af sygdommen kan nås.

Ikke-immune rejsende er i risiko for smitte og efterfølgende introduktion af virus i Danmark. Dette er set gentagne gange i de seneste år, og man opfordres til at sikre sig, at især børn og yngre voksne er MFR-vaccineret for at undgå sygdom og introduktion af mæslinger igen i Danmark.

De anbefalede tidspunkter for MFR 1 og MFR 2 i børnevaccinationsprogrammet er, når barnet er henholdsvis 15 måneder og 4 år gammelt. MFR 1 kan dog gives fra 12-måneders-alderen og fortsat være effektiv, evt. samtidig med 3. grundvaccination (3. DiTeKiPol/Hib og 3. Prevenar). Kun ved ophold i områder med større udbrud og dermed stor smitterisiko kan MFR-vaccinen undtagelsesvist gives fra 6-måneders-alderen, men skal da gentages når barnet er mindst 12 måneder gammelt. I alderen 6-9 måneder er anvendelsen off-label.

Anmeldte mæslingetilfælde i Danmark 1994-2015

Der var i perioden januar-august 2011 et større udbrud af mæslinger i Danmark. Udbruddet var det største siden 1996. I dette udbrud, med 84 anmeldte tilfælde, var ca. 1/3 af tilfældene yngre voksne (alle undtagen én uvaccineret), og blandt disse var 70 % indlagt.

I 2012 var der kun to anmeldte tilfælde, i 2013 var der 17 laboratoriebekræftede tilfælde af mæslinger og i 2014 var det samlede antal 27 og fordelte sig med 23 tilfælde i Region Hovedstaden (heraf ét på Bornholm), ét i Region Midtjylland og tre i Region Nordjylland.

I 2015 er der indtil medio maj diagnosticeret i alt ni tilfælde af mæslinger, alle laboratoriebekræftede. Alle ni tilfælde er fra København eller Nordsjælland.

Ved undersøgelse af mæslingevirus kan man se, at de to første tilfælde er samme subtype, som stammer fra Sverige. De sidste syv tilfælde er alle af samme subtype, som stammer fra Kina.

Mæslinger var tidligere en meget hyppig børnesygdom i Danmark med titusindvis af tilfælde årligt, men efter at MFR-vaccinen blev indført i 1987, faldt antal tilfælde drastisk.

Mæslinger er en anmeldelsespligtig sygdom. Når diagnosen stilles, skal der indsendes anmeldelse på formular 1515.

Når anmeldelse er modtaget af Afdeling for Infektionsepidemiologi, vil det fremgå af søjlediagram over antal anmeldte mæslingetilfælde i Danmark siden 1994 på SSI's hjemmeside under ”Overvågning i tal, grafer og kort”. Her vil kunne findes yderligere information om aldersgrupper, regional fordeling, vaccinationsstatus mm.

Symptomer på mæslinger

Mæslinger viser sig ved feber, forkølelse og overfølsomhed over for lys.

Efter 3-4 dage ses et udslæt, som starter i ansigtet og bevæger sig ned over kroppen.

Barn med mæslinger

Mæslinger viser sig bl.a. ved rødt udslæt på kroppen.

Ved udbrud af mæslinger vil de, der bliver syge, typisk være unge og yngre voksne, der ikke er vaccineret - samt børn under vaccinationsalderen (15 måneder). Helt små børn (op til 4-6 måneder) er som regel beskyttet af antistoffer fra moderen.

De fleste børn kommer sig heldigvis helt, og vil ikke have mén efter infektionen, men forskellige komplikationer ses med forskellig hyppighed efter mæslinger:

  • Mellemørebetændelse vil ses hos 1 ud af 15 med mæslinger
  • Lungebetændelse vil ses hos 1 ud af 25 med mæslinger
  • Hjernebetændelse vil ses hos 1 ud af 2.500 med mæslinger
  • Blodplademangel vil ses hos 1 ud af 3.500 med mæslinger

I lande med god hospitalsstandard som i Danmark vil få børn dø af mæslinger, men dødsfald vil alligevel optræde blandt 1 ud af 2.500-12.000 mæslingetilfælde, afhængig af om man anvender danske historiske eller aktuelle europæiske tal for dødeligheden. I udviklingslande er dødeligheden desværre væsentligt højere, mellem 1 og 5 per 100 mæslingetilfælde.

Mæslinger i Vesteuropa kan fortsat være en alvorlig sygdom. I 2011 blev der påvist 30.567 tilfælde af mæslinger, og blandt disse var der 27 tilfælde af hjernebetændelse og 8 dødsfald (1/3.820 tilfælde). Over halvdelen af tilfældene blev set i Frankrig, hvor der var 6 dødsfald (1/2.534 tilfælde). Sammen med Frankrig udgjorde mæslingetilfælde i Italien, Rumænien, Spanien og Tyskland over 90 % af de anmeldte tilfælde i 2011.

I figur 1 ses en opgørelse af antal mæslingetilfælde i Danmark og dødsfald som følge af mæslinger baseret på Ugesygelister, som blev udfyldt af praktiserende læger, herunder militærlæger og praktiserende speciallæger, samt fra de ledende overlæger fra sygehuse og andre helbredsinstitutioner fra 1862, dødsfald dog fra 1877, og indtil 1980. Derefter var mæslinger en anmeldelsespligtig sygdom til Epidemiologisk afdeling, Statens Seruminstitut. I hele perioden fra 1877 til og med 1986 er der i gennemsnit registreret 1 dødsfald per 300 mæslingetilfælde. Det sidste dødsfald er registreret i 1989.

Figur 1. Mæslingetilfælde og antal dødsfald som følge af mæslinger 1862-2014

Det er dog sket et stort fald i dødeligheden over tid. Således var der:

Et dødsfald per 54 mæslingetilfælde i 1880-89
1 per 65 mæslingetilfælde i 1890-99
1 per 106 mæslingetilfælde i 1900-09
1 per 205 mæslingetilfælde i 1910-19
1 per 136 mæslingetilfælde i 1920-29
1 per 304 mæslingetilfælde i 1930-39
1 per 1.057 mæslingetilfælde i 1940-49
1 per 3.294 mæslingetilfælde i 1950-59

I figur 2 ses mæslingetilfælde og dødsfald som følge af mæslinger i Danmark fra 1960-2014. I perioden 1960 til og med 1986 var der i alt 85 dødsfald som følge af mæslinger og dermed 3,3 dødsfald per år. I samme periode var der 1.039.378 tilfælde af mæslinger svarende til 1 dødsfald per 12.114 mæslingetilfælde. Der er flere mulige årsager til faldet i dødelighed, herunder øget adgang til brug af antibiotika samt forbedret intensiv og understøttende behandling af svært syge børn.

Figur 2. Mæslingetilfælde og antal dødsfald som følge af mæslinger 1960-2014

Der ses et fald i antallet af mæslingetilfælde før mæslingevaccination blev indført i 1987. Dette kan skyldes, at mange blev vaccineret allerede fra starten af 1980’erne. I 1982 blev der således udleveret næsten 10.000 mæslingevacciner fra SSI, og i 1985 blev der udleveret 15.000 MFR-vacciner, hvoraf langt de fleste blev givet til raske børn, hvor forældrene selv efterspurgte og betalte for vaccinationen. Fra marts 1982 var der en anbefaling om at tilbyde mæslingevaccination til børn med medfødte hjertelidelser, cystisk fibrose og andre kroniske lungesygdomme, samt alvorlige fysiske svækkelsestilstande i øvrigt.

En frygtet senfølge efter mæslinger er den sent indtrædende hjernebetændelse SSPE (Subakut Scleroserende Pan Encephalitis), som kan debutere adskillige år efter sygdommen, og som før udbredt vaccination mod mæslinger optrådte med en hyppighed på ca. 1-11 tilfælde pr. 100.000.

Se video fra Euronews TV (på engelsk) om børn, der har fået alvorlige komplikationer efter mæslinger.

Da det – grundet indførelse af MFR-vaccination i 1987 - er mange år siden, at der har været titusindvis af årlige mæslingetilfælde i Danmark, vil de fleste unge forældre aldrig have set eller hørt om disse komplikationer, og der er en risiko for, at de - i virkeligheden - langt sjældnere bivirkninger til vaccination, se nedenfor, kommer til at synes hyppigere og vil kunne veje tungest, hvis forældrene er i tvivl, om barnet skal vaccineres.

Udredning ved mistanke om mæslinger

Der er rapporteret om flere tilfælde af smitte i venteværelse/rum hos enten egen læge, vagtlæge eller hospital/skadestue både i udbruddene i 2011, 2013, 2014 og igen i 2015.

Ved mistanke om mæslinger, bør der derfor tages følgende forholdsregler: 

  •  Undgå at se patienten i praksis/venteværelse/opholdsrum. Er dette ikke praktisk muligt, indkald da patienten på et tidspunkt, hvor der ikke er andre, der venter. 
  • Mæslingediagnosen bør stilles serologisk ved at der indsendes blodprøve til verifikation. Endvidere kan en svælgpodning eller urinprøve påvise virus.

Hvis man som patient eller pårørende uforvarende har været udsat for smitte i et venteværelse hos lægen eller på et hospital, vil man normalt blive kontaktet af hospitalet, som i samarbejde med embedslægen vil søge at afgrænse den personkreds, som har været udsat for smitte. Da mæslingevirus er ekstremt smitsomt, kan man dog ikke regne med, at alle udsatte altid vil blive opsporet. Den eneste effektive måde at undgå mæslinger på er derfor at være vaccineret.

WHO's strategi for elimination af mæslinger

 Verdenssundhedsorganisationen WHO - og dermed også Danmark - har som mål at "eliminere" mæslinger i Europa senest i 2015. Elimination er ikke egentlig udryddelse (som det fx gjaldt for sygdommen kopper), men skal forstås således, at der højst påvises ét tilfælde pr. million indbyggere pr. år. Dette vil i Danmark svare til højst 5-6 tilfælde årligt. Da mæslinger er en ekstremt smitsom virus, er den eneste måde at opnå dette at have en vaccinationstilslutning til 2 MFR-vaccinationer på mindst 95 %.

Mæslinger har i perioder været forsvundet helt fra Danmark, men sygdommen dukker fortsat op i form af større eller mindre udbrud. Dette skyldes, at vaccinationstilslutningen gennem årene ikke har været så høj, som det er nødvendigt, hvis sygdommen skal elimineres.

Vaccination mod mæslinger

Sundhedsstyrelsen er ansvarlig for børnevaccinationsprogrammet i Danmark og anbefaler forældre at lade deres børn vaccinere. Desuden anbefales unge voksne, der endnu ikke er vaccineret, at lade sig vaccinere.

Vaccinen mod mæslinger, MFR-vaccinen, beskytter mod mæslinger, fåresyge og røde hunde.

MFR-vaccination blev indført i det danske børnevaccinationsprogram i 1987. Det betyder, at unge, som er født efter 1974, og som ikke er blevet vaccineret eller har haft mæslinger, kan få mæslinger.

For børn er de anbefalede vaccinationstidspunkter 15 måneder og 4 år (tidligere 12 år).
Er man ikke blevet vaccineret på disse tidspunkter, er det ikke for sent at blive vaccineret. MFR-vaccine er gratis for unge under 18, men der er principielt ikke nogen øvre aldersgrænse for MFR-vaccination.

Man kan derfor også blive vaccineret som voksen, men så skal man selv betale for vaccinenationen.

Der kan optræde bivirkninger efter MFR-vaccination, men hos langt de fleste vil de være milde og forbigående. Nogle børn får lokal smerte, rødme og hævelse der, hvor vaccinen er sprøjtet ind, og nogle får feber, typisk 5-10 dage efter vaccinationen, hvor der også kan ses et udslæt, som ligner de rigtige sygdomme, men som regel vil være mildere. Barnet er ikke smitsomt.

Alvorlige komplikationer efter MFR-vaccination er sjældne. Ca. 1/50.000-100.000 vaccinerede kan opleve en påvirkning af antal blodplader i blodet, men tilstanden kan behandles og er forbigående. Kraftig overfølsomhed over for indholdsstoffer i vaccinen kan også sjældent føre til en alvorlig allergisk reaktion, ca. én gang hvert 5-10 år i Danmark.

MFR-vaccinen indeholder meget små mængder æg-protein (nanogram-picogram), hvilket for praktiske formål ikke kan udløse en allergisk reaktion, og vaccinen er derfor ikke kontraindiceret ved æg-allergi. Børn med æg-allergi kan og bør derfor få deres MFR-vaccine. Langt de fleste kan vaccineres hos egen læge, der skal dog være anafylaksiberedskab, og patienten skal observeres i 30 minutter efter vaccination. Børn med tidligere alvorlige straks-reaktioner efter indtagelse af æg, herunder forværring i kronisk astma og anafylaksi bør henvises til vaccination på hospital.

Hos børn, der har haft straks-reaktion efter 1. MFR-vaccination, foreslås det at måle antistoffer mod alle tre vira – har barnet antistoffer, kan man undlade yderligere vaccination. Barnet bør udredes allergologisk, og såfremt det vurderes, at 2. MFR-vaccination er nødvendig, bør vaccinationen foregå på hospital.

Meget sjældent, hos mindre end 1/1 million vaccinerede, kan der optræde en hjernebetændelse, som kan være alvorlig. I Danmark vil en sådan reaktion kun ses én gang hvert 5-10. år, selvom næsten alle børn vaccineres 2 gange.

De mulige alvorlige bivirkninger efter MFR-vaccination optræder alle mange gange sjældnere (100-1000 gange) end de komplikationer, der ses efter mæslingesygdom, se ovenfor.

Flere store befolkningsbaserede undersøgelser, bl.a. fra Danmark, har ikke kunne påvise en sammenhæng mellem MFR-vaccination og udvikling af autisme.

Læs mere om børnevaccinationsprogrammet
Se også spørgsmål og svar om MFR-vaccination

Se vaccinationstilslutningen til MFR-vaccination i Danmark

Det Danske Vaccinationsregister (DDV) er der mulighed for at se vaccinationer givet siden 1997

Indberettede bivirkninger på MFR-vaccinen de sidste 5 år

Efter udsættelse for mæslinger

Vaccination anbefales som forebyggelse til ikke-vaccinerede, som har været udsat for kendt smitte inden for de sidste 72 timer. Ifølge produktresuméet kan MFR-vaccinen anvendes fra 9-måneders-alderen, men flere internationale undersøgelser har dokumenteret, at flertallet af børn af vaccinerede mødre ikke har målbare antistoffer mod mæslinger efter 6-måneders-alderen, hvorfor vaccinen evt. kan anvendes off-label allerede fra denne alder. Gives MFR-vaccinen før 12-måneders-alderen skal vaccinationen gentages, når barnet når den vanlige alder for 1. dosis MFR-vaccine (15 måneder).

Injektion med humant normalt immunglobulin (fx Beriglobin) kan gives som forebyggelse eller for at svække sygdommen i op til seks døgn fra udsættelse. Immunglobulin kan anvendes fra fødslen, hvis det må forventes, at barnet ikke har modtaget antistoffer fra moderen. For yderligere beskrivelse af posteksposure-behandling.

EPI-NYT om mæslinger

 

 

Sidst redigeret 2. januar 2017