PDF-ikonPrintikonTip en ven

Anmeldelse af MRSA

Som følge af stigende forekomst af bakterien Methicillinresistent Staphylococcus aureus (MRSA) blev der indført anmeldepligt 1. november 2006. Tilfælde, hvor personer får påvist MRSA for første gang eller får påvist en MRSA-subtype, som personen ikke tidligere har fået påvist ("en ny subtype"), skal anmeldes

Anmeldelse

Anmeldelse skal foretages, uanset om personen har sygdomstegn eller ej.
Dette indebærer, at både tilfælde med klinisk infektion og tilfælde med asymptomatisk bærertilstand anmeldes.
Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1002 af 6. oktober 2006.

Eksempel på anmeldelsesblanket for MRSA (Formular 5001) - PDF, seks siderMRSA-diagnosen kan kun stilles ved laboratorieundersøgelse.
Anmeldelsesproceduren og laboratoriediagnostikken er derfor integreret, hvilket afspejler sig i Sundhedsstyrelsens formular nr. 5001, der skal anvendes ved anmeldelse af MRSA.

Eksempel på formular 5001 ses ved klik på billedet (pdf - seks sider)

Formularen fremsendes fra laboratoriet sammen med MRSA-positivt svar.


Det laboratorium, der påviser MRSA hos en person for første gang eller for første gang med ny subtype skal:

  • udfylde den øverste del af den integrerede blanket
  • sende blanketten (side1-3) til færdigudfyldelse hos lægen, der har indsendt prøven*
  • indsende blankettens side 4 til Statens Serum Institut, Stafylokoklaboratoriet

    * sammen med personligt kort, der stemples af laboratoriet, og et informationsbrev fra Sundhedsstyrelsen, som lægen begge udleverer til patienten.

Første gang laboratoriet finder en person MRSA-positiv, skal laboratoriet umiddelbart indsende et isolat til Statens Serum Institut til subtypebestemmelse (sammen med side 4 i meldeblanketten).

Såfremt en person vedvarende får påvist MRSA, skal nyt MRSA-isolat indsendes til ny subtypebestemmelse mindst én gang om året.

Anmeldende læge

 
Den læge, der foretager undersøgelse af en person for MRSA, skal, hvis prøven er positiv for første gang eller får påvist en subtype, udfylde resten af blanketten, som er modtaget fra laboratoriet, og sende:

  • side 1 til Statens Serum Institut, Epidemiologisk afdeling
  • side 2 til Embedslægeinstitutionen

Procedure, beskrivelse

 
Til den anmeldende læge (pdf)
Til laboratoriet (pdf) 


Data for MRSA kan ses under Overvågning i tal og grafer.

Sidst redigeret 15. september 2011