PDF-ikonPrintikonTip en ven

Antibiotikaforbrug og -resistens

Antibiotikaresistens er gennem de sidste 20 år blevet et stigende sundhedsproblem. Antibiotikaforbruget spiller en central rolle for resistensudviklingen. Gennem de sidste 10-15 år har resistensudviklingen overhalet produktionen af nye antibiotika, som er effektive mod resistente bakterier. Der forekommer nu bakterier som årsag til infektion, hvor der ikke findes et antibiotikum, man kan behandle patienterne med. Overvågning af antibiotikaforbrug og -resistens møder derfor stor opmærksomhed.

DANMAP

Danish integrated ANtimicrobial resistance Monitoring and reseArch Programme påbegyndtes i 1995 som et overvågningsprogram i samarbejde mellem Statens Veterinære Serumlaboratorium (nu Fødevareinstituttet og Veterinærinstituttet, begge under Danmarks Tekniske Universitet), Levnedsmiddelstyrelsen (nu Fødevarestyrelsen), Statens Serum Institut og Lægemiddelstyrelsen.

Formålet med samarbejdet er at:
• Overvåge forbruget af antibiotika hos mennesker og dyr
• Overvåge forekomsten af antibiotika resistens i produktionsdyr, fødevarer og hos mennesker
• Undersøge sammenhængen mellem forbruget af antibiotika til dyr og mennesker og forekomsten af antibiotika resistens blandt bakterier fra produktionsdyr, fødevarer og mennesker

En gang årligt udarbejdes en rapport: DANMAP - Use of antimicrobial agents and occurrence of antimicrobial resistance in bacteria from food animals, foods and humans in Denmark, som publiceres af Zoonosecentret, DTU. Rapporten kan hentes i pdf-format på DANMAPs hjemmeside: DANMAP

I rapporten publiceres resultaterne fra overvågningen det pågældende år, dvs. resistensforhold for en lang række forskellige bakterier samt antibiotikaforbruget til mennesker og dyr.

Baggrund

I slutningen af 1980’erne dukkede der på engelske, franske sygehuse nogle enterokokker op, der var resistente over for vancomycin (VRE). Dette er et antibiotikum, som hidtil havde været effektivt mod selv multiresistente grampositive bakterier og derfor en af de sidste muligheder for behandling. Da der ikke var oplagt sammenhæng med det relativt lave forbrug af vancomycin på sygehusene, fik man mistanke til landbrugets anvendelse af antibiotika som vækstfremmere, dvs tilsat foderet som hjælp til at få produktionsdyr til at vokse hurtigere. En af disse vækstfremmere var avoparcin, et antibiotikum af samme familie som vancomycin, og dermed risiko for krydsresistens: Hvis en bakterie blev resistent over for avoparcin, var den også resistent over for vancomycin. Det danske landbrug anvendte i begyndelsen af 1990´erne omkring 10-20 tons avoparcin om året. Til sammenligning brugtes der årligt omkring 35 tons antibiotika til behandling af mennesker, heraf kun omkring 25 kg vancomycin.

En række danske undersøgelser viste, at der fandtes VRE hos næsten alle kyllinger og svin, der fik avoparcin i foderet, og bakterierne kunne dyrkes fra kød fra disse dyr, der lå til salg i fødevarebutikker. I maj 1995, indførte den danske landbrugsminister et forbud mod brug af avoparcin til danske dyr, og forbuddet blev indført i resten af EU i 1997.

Da der ikke indtil da havde været nogen systematisk overvågning af resistensforholdene over for vækstfremmerantibiotika hos bakterier fra produktionsdyr eller mennesker, og da vores viden var ringe om risikoen for mennesker, der indtog fødevarer med disse bakterier, blev DANMAP oprettet I 1995.

DANMAP i dag

I dag, er DANMAP et samarbejde imellem Statens Serum Institut og Lægemiddelstyrelsen (begge hører til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse), Fødevareinstituttet, DTU og Veterinærinstituttet, DTU (begge er underlagt Ministeriet for Videnskab, Teknologi).

Humane resistensdata indsamles fra de Klinisk Mikrobiologiske Afdelinger gennem DANRES samarbejdet. DANRES er en arbejdsgruppe under Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi (DSKM) for spørgsmål vedrørende antibiotikaresistens og overvågning af antibiotikaresistens i Danmark inklusive generering af data, der anvendes til DANMAP og internationale overvågningsprogrammer (fx EARS-Net).

DANMAP repræsenterer et succesrigt forbillede for andre lande, idet et sådant samarbejde mellem de nævnte institutioner åbenbart er ret unikt, og få andre lande kan demonstrere en så detaljeret registrering af antibiotikaforbrug og resistensforekomst. 

Europæiske overvågningsnetværk

Danmark deltager i det europæiske monitoreringsnetværk for antibiotikaforbrug - The European Surveillance of Antimicrobial Consumption (ESAC)., samt i et tilsvarende program omkring antibiotikaresistens- European Antimicrobial Resistance Surveillance Network (EARS-Net) som er under ECDC. EARS-Net’s hjemmeside indeholder en tilgængelig database med sammenlignelige og validerede data om prævalensen af antibiotikaresistens hos de mest relevante invasive bakterier i Europa. ESAC’s hjemmeside indeholder en tilgængelig database med sammenlignelige og validerede data om antibiotikaforbruget fra talrige lande i Europa.

Sidst redigeret 30. oktober 2011