Hvad er antibiotika?
Antibiotika er lægemidler, der kan bruges til behandling af infektioner med bakterier hos mennesker og dyr. De virker ved enten af dræbe bakterier eller hæmme deres vækst. Antibiotika virker ikke mod virus- og svampeinfektioner.
De forskellige antibiotika har hver deres angrebspunkt og virkemåde: Nogle hæmmer opbyggelsen af bakteriernes cellevæg, og andre forhindrer bakterierne i at danne de proteiner, der er nødvendige for deres vækst.
Antibiotika virker ved enten at dræbe eller hæmme bakteriers vækst.
Da bakterier og menneskelige celler er opbygget forskelligt, kan antibiotika påvirke bakterier uden samtidig at påvirke de menneskelige celler. Der er derfor kun få, oftest lokale bivirkninger forbundet med brugen af antibiotika (fx mavesmerter på grund af irritation af maveslimhinden) samt allergi. Til gengæld er der risiko for resistensudvikling og påvirkning af den sunde bakterieflora.
Typer af antibiotika
Antibiotika er inddelt i ni overordnede grupper efter deres kemiske opbygning og virkning på bakterier. Den mest anvendte gruppe i Danmark er penicilliner (fx V-penicillin og amoxicillin). Andre grupper er makrolider, som især bruges til penicillinallergikere og ved luftvejsinfektioner eller underlivsbetændelse (fx azithromoycin og chlarithromycin) eller tetracyclin, der især bruges mod akne.
Hvilken type antibiotika, man får udskrevet af sin læge, afhænger blandt andet af bakterien, man er smittet med, hvor infektionen sidder, og om bakterien eventuelt er resistent.
Hvad betyder smalspektret og bredspektret?
Antibiotika kan inddeles efter, hvilke bakteriearter de er virksomme mod. Hvis de er målrettet mod én bestemt eller tæt beslægtede bakterier, kaldes de for smalspektrede. Angriber de mange forskellige bakteriearter kaldes de for bredspektrede. De smalspektrede antibiotika bruges især i almen praksis (dvs. hos praktiserende læger og speciallæger), hvor der ofte er tale om en lokal infektion, fx en lunge- eller en blærebetændelse.
De bredspektrede antibiotika bruges især på sygehusene til behandling af akutte og livstruende infektioner, hvor det er vigtigt at sætte ind hurtigt, og hvor det måske er uklart, hvilken bakterie patienten er blevet syg af.
Fordi de smalspektrede antibiotika kun rammer få, udvalgte bakteriearter er der mindre risiko for resistensudvikling ved brug af disse. Det er derfor vigtigt, at behandlingen justeres og målrettes, ligeså snart man ved, hvilken bakterie der forårsager sygdommen.
Fakta om antibiotikaforbrug og multiresistente bakterier i Danmark
- Forbruget af antibiotika er steget kraftigt både hos de praktiserende læger og på hospitalerne. I perioden fx fra 1997 til 2014 steg forbruget med i alt 40 %.
- Vi bruger i stigende omfang de bredspektrede antibiotika. Bredspektret betyder, at medicinen virker mod flere bakteriearter. Det betyder desværre også, at flere bakterietyper udvikler resistens.
- Forbruget af antibiotika hos de praktiserende læger og speciallæger udgør 90 % af det totale forbrug af antibiotika til mennesker i Danmark.
- Forekomsten af multiresistente bakterier er stigende. Multiresistente bakterier er bakterier, der er resistente overfor flere typer antibiotika, og derfor kan være sværere at finde effektiv behandling mod.
Sidst redigeret 6. oktober 2016