PDF-ikonPrintikon

Hvad er antibiotikaresistens?

Når antibiotika mister deres evne til at dræbe eller hæmme væksten af bakterierne, kaldes bakterierne resistente. Resistente bakterier er i stand til at vokse, dele sig og sprede sig selvom de angribes af antibiotika.

Bakterier er kun meget sjældent resistente overfor alle typer antibiotika. I langt de fleste tilfælde er det således stadig muligt at finde et antibiotikum, der kan behandle infektionen.

Nogle bakterier er naturligt resistente over for visse antibiotika (naturlig resistens). I andre tilfælde bliver bakterierne resistente på grund af ændringer i deres gener, når de udsættes for antibiotika eller lever ved siden af resistente bakterier, hvis resistensgener de overtager (erhvervet resistens). Problemerne med resistens hænger sammen med vores forbrug af antibiotika. Jo mere antibiotika vi anvender, jo flere bakterier udvikler resistens.

Resistente bakterier kan spredes fra person til person og forårsage infektioner. Resistente bakterier kan også videregive deres resistensgener til andre bakteriearter, herunder de nyttige bakterier, som vi alle har i og på kroppen, og som under ét kaldes menneskets normalflora eller mikrobiom.

Hvad er de vigtigste årsager til antibiotikaresistens?

Antibiotikaresistens kan forekomme ved mutationer (dvs. ændringer) i bakteriernes gener. Antibiotikaforbrug, både til dyr og mennesker, øger mutationshyppigheden i bakteriernes gener og fremmer derved udvikling af resistens (erhvervet resistens).

Overdreven og uhensigtsmæssig brug af antibiotika accelererer fremkomsten af antibiotikaresistente bakterier. Når bakterier udsættes for antibiotika vil de bakterier, der er følsomme over for den pågældende type antibiotika, blive dræbt, mens resistente bakterier kan fortsætte med at formere sig.

En af ulemperne ved brugen af bredspektrede antibiotika er, at risikoen for resistensudvikling stiger. Det er derfor vigtigt, at disse typer af antibiotika kun anvendes til alvorlige infektioner.

Uhensigtsmæssig brug af antibiotika sker:

  • Når antibiotika anvendes mod infektioner, som de ikke virker på. Antibiotika virker kun mod bakterier og ikke mod virussygdomme som fx forkølelse og influenza.
  • Når antibiotika ikke udskrives i rette mængde, styrke eller varighed. For lav dosis, for kort varighed og forkert behandlingsinterval fastholder infektionen og fremmer udviklingen af resistens.
  • Når antibiotika tages forkert, fx hvis patienten ikke tager medicinen sådan som lægen har ordineret den (fx færre gange dagligt eller i for få dage). Patienten vil ikke have nok antibiotika i kroppen til at bekæmpe infektionen, så bakterierne vil overleve og kan udvikle resistens.
  • Når antibiotikabehandlingen ikke justeres i takt med, at der opnås viden om hvilken bakterie, der er skyld i sygdommen. Ved alvorlige infektioner anvendes der indledningsvist bredspektrede antibiotika for at give effektiv behandling mod flest mulige bakteriearter. Når bakteriearten kendes skal behandlingen justeres til en mere målrettet type antibiotika.

Der er stor forskel på omfanget af uhensigtsmæssig brug af antibiotika i forskellige dele af verden. I Danmark er antibiotika receptpligtig, og der har været tradition for at bruge smalspektret antibiotika. Både det samlede forbrug og forbruget af bredspektret antibiotika er dog også i Danmark steget betydeligt gennem de senere år.

I mange lande (særligt uden for Europa) kan man købe antibiotika uden recept, og dette medfører et meget stort forbrug af antibiotika. I disse lande er det almindeligt med bakterier, der er resistente over for både én og flere typer antibiotika (multiresistens). Efter udlandsrejser er der således risiko for, at man bringer resistente bakterier med tilbage til Danmark, hvor de måske kan sprede sig.

Sidst redigeret 6. oktober 2016