PDF-ikonPrintikonTip en ven

Prævalensundersøgelser

Metode

Ved prævalensundersøgelse registrerer man for hver enkelt indlagt patient på en given dag, om patienten har en infektion der er opstået i forbindelse med indlæggelsen. På forhånd er udvalgt hvilke afdelinger, der gennemgås. Der anvendes fastlagte definitioner på hver enkelt infektionstype.

Tallene opgøres sædvanligvis som antal infektioner pr. 100 patienter.
Man kan samtidig registrere andre data, fx antallet af patienter i antibiotikabehandling, patienter med infektioner opstået inden indlæggelsen (samfundserhvervet) o.l.

Prævalensundersøgelsen giver på kort tid:

  • en stor datamængde
  • mulighed for frugtbar dialog mellem klinisk afdeling og hygiejneorganisation
  • udpegning af områder med behov for intervention.

Udfordringer

Man kan følge sin egen afdelings udvikling i infektionsrate over tid, men kan ikke sammenligne med andre sygehuse eller andre lande, fordi patienterne ikke er stratificeret (inddelt efter risikofaktorer).

Udskrevne patienter tælles ikke med.

Patienter med komplikation (fx infektion) vil ofte være indlagt længere og påvirke raten.

Aktuel dansk registrering

  • I Danmark har CEI siden 2008 koordineret landsprævalensundersøgelser to gange årligt. Her registreres forekomsten af fire udvalgte infektioner: urinvejsinfektion, pneumoni, postoperativ sårinfektion, bakteriæmi/sepsis.
  • Vejledning og skemaer til prævalensundersøgelsen
  • Se data fra seneste prævalensundersøgelse

Læs mere

Regelmæssige prævalensundersøgelser af hospitalsinfektioner - et led i akkrediteringsprocessen

Reduced rates of hospital-acquired UTI in medical patients. Prevalence surveys indicate effect of active infection control programmes

Sidst redigeret 13. januar 2012

Kontakt

Afdeling for Mikrobiologisk Overvågning og Forskning
Central Enhed for Infektionshygiejne
Artillerivej 5
2300 København S

Tlf.: +45 3268 3751
Fax: +45 3268 3231