Incidensundersøgelser
Metode
Ved incidensundersøgelse registrerer man for hver enkelt indlagt patient, om der opstår infektion(er) i forbindelse med indlæggelsen. Registreringen kan foregå for alle patienter, eller for udvalgte grupper af patienter, løbende eller i perioder af året.
Tallene kan fx opgøres som antal patienter med infektion pr. år eller som antal infektioner pr. 1000 kateterdage.
Ved samtidig registrering af risikofaktorer som akut operation, forlænget operationsvarighed, fremmedlegemer, alder, grundsygdomme m.v. bliver det muligt at forebygge infektioner mere målrettet.
Incidensundersøgelse giver på denne måde gode sammenlignelige data.
Udfordringer
Et problem er, at mange patienter overflyttes til anden afdeling eller hurtigt udskrives, så opfølgning (engelsk: post-discharge surveillance) er vanskelig.
Et andet problem, som angives af såvel klinikere som hygiejneorganisationer, er at incidensundersøgelsen er relativt tid- og dermed ressourcekrævende i forhold til udbyttet.
Danske erfaringer
I Danmark har man på landsplan i perioden 1991-98 systematisk registreret postoperative sårinfektioner. Dette ophørte, da tilslutningen til programmet Skildvagten faldt.
En væsentlig konklusion på de danske erfaringer med infektionsregistrering blev, at man bør vælge kun at registrere alvorlige infektioner ved udvalgte operationer, frem for at registrere alle infektioner. Disse erfaringer blev videreført i et webbaseret registreringsprogram, der anvendes i Norge, og de samme erfaringer udmøntes i et fælles europæisk registreringsprogram.
Flere steder i Danmark arbejder man med automatiseret incidensregistrering, baseret på klinik (Domus) eller på en kombination af en række elektroniske laboratorie- og kliniske data (HAIR).
Eksempler på incidensregistrering i Danmark:
Årsrapport IHE Rigshospitalet 2009
Nosocomial infection in a Danish Neonatal Intensive Care Unit: a prospective study
Sidst redigeret 31. august 2010