Mycoplasma pneumoniae infektioner

M. pneumoniae er en meget lille bakterie. Mycoplasmer adskiller sig fra andre bakterier ved at mangle en cellevæg. Det betyder, at bakterierne er naturligt resistente overfor almindelig penicillin. Infektioner kan dog behandles med andre antibiotika.

Infektion med M. pneumoniae kan give et bredt spektrum af luftvejssymptomer. 10 – 30 % af alle smittede udvikler ingen særlige symptomer. Let snue og ondt i halsen, ”tør plet”, som ikke medfører lægebesøg, ses dog hyppigt. Omkring 2/3 får tracheobronchitis. Inkubationstiden er 2 - 4 uger. Sygdommen begynder gradvist med influenzalignende symptomer, men kun begrænset temperaturstigning. I løbet af kort tid indtræder en tør irriterende hoste, som typisk forværres, når patienten ligger ned og ved tryk mod struben. Hyppigt klages over brændende smerter bag brystbenet ved hoste. Hosten kan være langvarig, fx en måned eller længere. Hos få patienter udvikles en egentlig lungebetændelse, som kan være svær at høre ved stetoskopi. 
Det er yderst sjældent, at der ikke optræder feber, hvis infektionen har udviklet sig til lungebetændelse. Derfor er den hyppigt anvendte betegnelse ”kold lungebetændelse” meget uheldig og bør undgås.

M. pneumoniae infektioner forekommer udbredt i hele verden. Alle kan blive smittede, men sygdom forekommer hyppigst hos skolebørn (hvor M. pneumoniae er en af de hyppigste årsager til lungebetændelse) og i nogen grad deres forældre. M. pneumoniae infektion kan ses hele året, men er hyppigst om efteråret. Epidemier forekommer som regel med nogle års mellemrum, her rammes en forholdsvis stor del af befolkningen. Epidemierne begynder langsomt hen over sommeren og kulminerer tidligt på vinteren.

M. pneumoniae infektion overvåges ved hjælp af laboratoriedata. En stigning i antallet af diagnosticerede tilfælde kan tyde på en epidemi. Så snart det er klarlagt, at stigningen ikke blot skyldes en lokal epidemi, et tilfældigt udsving i sygdomshyppigheden eller almindelig sæsonvariation, meldes det ud via EPI-NYT at der er en pågående epidemi af M. pneumoniae infektion.

M. pneumoniae inficerer kun mennesker. Bakterien overføres ved dråbeinfektion ved tæt kontakt med smittede personer, som i visse tilfælde kan være uden tydelige tegn på infektion. Der ses hyppigt langtrukne epidemier i familier.

En sikker diagnose kan kun stilles ved undersøgelse af laboratorieprøver, da symptomerne ligner dem, man ser ved en del andre luftvejsinfektioner. Bakterien kan påvises i en svælgpodning eller i ophostet sekret med PCR-teknik. Antistoffer bliver i reglen påvisbare efter ca. 10 dage, hvorfor der bør tages to prøver med ca. en uges mellemrum.

Behandling med makrolid, fx. erythromycin, eller tetracyclinpræparat kan forkorte perioden med feber og lungebetændelse, men har kun begrænset effekt på hosten, som skyldes beskadigelse af slimhinderne i de nedre luftveje.

Makrolidresistens hos M. pneumoniae er et voksende problem og kan give længere og sværere sygdomsforløb (behandlingssvigt og recidiv). Selvom problemet fortsat ikke er stort i Danmark er der påvist flere tilfælde herhjemme. Resistens skyldes mutationer i 23S rRNA genet. Mutationerne kan påvises ved anvendelse af molekylærbiologiske metoder direkte på prøvemateriale der er positivt for M. pneumoniae DNA.

Man kan ikke vaccinere mod M. pneumoniae infektioner. Almindelig god hygiejne specielt ved omgang med smittede er vigtig for at begrænse smittespredningen. Ligeledes er det vigtigt at syge, navnlig skolebørn, holder sig hjemme.

SSI forsker indenfor diagnostik og overvågning. Specielt overvåges forekomsten af makrolid resistens som er et problem i sydøst asien.