Lambert-Eaton myastenisk syndrom

Synonymer

LEMS

Årsag

Præsynaptisk defekt i den neuromuskulære transmission lokaliseret i den neuromuskulære endeplade. Halvdelen af LEMS-tilfælde opstår på paraneoplastisk baggrund, typisk småcellet lungecancer (SCLC), hvorimod de øvrige tilfælde kategoriseres som autoimmune på ukendt baggrund.

Symptomer

Pareser i tværstribet muskulatur
I mere end 90 % af tilfældene starter sygdommen med lammelse proksimalt i benene. Herefter spreder muskelsvækkelsen sig i opadgående retning. Nogle patienter kan behøve respirator-behandling. Ptosis og lammelse af øjenmusklerne kan være til stede, men i meget mildere om-fang end ved myastenia gravis.
Autonom dysfunktion
Mundtørhed, manglende tårevæske, sløret syn, impotens, forstoppelse, nedsat svedtendens eller ortostatisk hypotension kan være til stede i nogle tilfælde.
Cerebellar degeneration
I sjældne tilfælde forekommer der varierende grader af ataksi ved den paraneoplastiske type. Dette er muligvis associeret til forekomst af anti-SOX1 (anti-Glia nukleære antistoffer rettet imod Bergman glia).

Forekomst

LEMS er rapporteret fra de fleste lande. Den er betydeligt sjældnere end myastenia gravis, men formentligt underdiagnosticeret mange steder, også i Danmark.

Diagnostik

Kriterierne herfor er en kombination af ovennævnte symptomer og fund sammen med forekomst af nedennævnte autoantistoffer og eventuelt påvisning af inkrement ved neurofysiologisk undersøgelse af den neuromuskulære transmission.

Prøve	Forekomst	Bemærkninger
Anti-voltage gated Ca-kanal af P/Q-type (VGCC)	Hos omkring 90 % ved ikke paraneoplastisk LEMS Næsten 100 % ved sam-tidig SCLC og LEMS	Dette er den primære prøve
Anti-VGCC af N-type	Forekommer ikke uden samtidig P/Q-type	Er ikke af betydning for diagnosen
Anti-AChR af muska-rin M1-type	Kan påvises i næsten alle tilfælde, hvor anti-VGCC er negativ	Overvejes i anti-VGCC seronegative tilfælde
Anti-SOX1	Generelt hos omkring 65 %, med hos 95 % ved samtidig SCLC	Bruges til at skelne imellem de 2 typer af LEMS

LEMS associerede neoplasmer i en gruppe på 141 patienter		%
Lungecancer		79
(heraf småcellet, SCLC)		67
Lymfom		5
Leukæmi		4
Forskellige andre		11
	Prostata	2
	Larynx	2
	Metastaser med ukendt primær tumor	3
	Mamma	1
	Galdeblære	0,7
	Rectum	0,7
	Malignt thymom	0,7

Overvej undersøgelse for supplerende autoantistoffer ved paraneoplastisk LEMS, hvor der er symptomer ud over lammelser:

• Anti-Hu
• Anti-PCA2
• Anti-CV2
• Anti-Amphiphysin
• Anti-GAD
• Anti-Ri
• Anti-AChR (alfa3-type)

Behandling

Symptomatisk med 3, 4 - diaminopyridin.

Virkningerne af autoantistofferne kan reduceres ved forskellige former for plasmaseparation eller ved intravenøs højdosis IgG. Immunoterapi kan også bestå af et eller flere af følgende præparater: steroid, azathioprin, cyclophosphamid eller analoge lægemidler.

Ved paraneoplastisk LEMS bør onkologisk behandling overvejes. Det er blandt andet rapporteret, at lokal resektion, radioterapi eller kemoterapi kan resultere i en betydelig bedring i LEMS ved SCLC.

Tip en ven