Årsag
Gonoré er en seksuelt overførbar infektion forårsaget af gonokokker (Neisseria gonorrhoeae).
Symptomer
Gonoré er en slimhindeinfektion, der kan sidde i urethra hos begge køn, og hos kvinder desuden i livmoderhalsen. Symptomer kan være smerter ved vandladning eller udflåd fra urinrøret (”dryppert”) og/eller skeden, men omkring halvdelen af kvinderne og en tredjedel af mændene har ingen symptomer. Gonoré i rektum og svælg giver sjældent symptomer. Hvis en gravid kvinde har gonoré, kan barnet smittes under fødslen og få konjunktivit med gonokokker. En gonorroisk konjunktivit kan, hvis ubehandlet, forløbe meget aggressivt med destruktion af øjenæblet inden for et par døgn.
Gonoré kan antage et kompliceret forløb. Kvinder kan udvikle underlivsbetændelse med risiko for sterilitet på grund af aflukning af æggelederne, og hos mænd kan bitestiklerne og testiklerne blive angrebet. I sjældne tilfælde kan der opstå blodforgiftning og spredning til for eksempel led.
Forekomst
Gonoré forekommer overalt i verden. I Danmark faldt forekomsten af gonoré i 1980’erne og første halvdel af 1990’erne, men har siden 1997 atter været i stigning. Siden 2004 er der årligt konstateret 400-500 tilfælde af gonoré i Danmark, ca. en tredjedel af disse blandt mænd, der har sex med mænd. Sygdomme bliver siden 2007 i stigende grad konstateret blandt unge, heteroseksuelle danskere.
Smitteveje og reservoir
Gonoré smitter ved sex uden kondom. Smitte kan ske både ved vaginal- anal- og oral sex. Der går omkring 2-7 dage fra man er smittet til man får symptomer, men som nævnt får langt fra alle symptomer. Gonoré smitter lige meget fra personer med og uden symptomer, så symptomfrie gonokok-smittede udgør et smittereservoir.
Diagnostik
Der podes fra urinrøret, livmoderhalsen, rektum og svælget. Det er vigtigt at udføre alle disse podninger, uanset om der er symptomer eller ej. Ved mistanke om gonokokbetændelse i øjet hos nyfødte, podes fra øjenpusset. Podningerne undersøges ved dyrkning i et laboratorium. Hvis prøven er positiv, udføres resistensbestemmelse over for forskellige antibiotika. Tilstedeværelse af gonokokker kan også påvises med PCR, men her er der ikke mulighed for resistensbestemmelse. Når gonoré diagnosticeres på denne måde, er det vigtigt at genindkalde patienten til fornyet podning med henblik på dyrkning, således at der kan foretages resistensbestemmelse.
Ved undersøgelse for antistoffer mod gonokokker i en blodprøve kan man i nogle tilfælde vurdere, om en patient tidligere har haft gonoré. Undersøgelse for antistoffer er ikke egnet til påvisning af aktuel gonoré.
Anmeldelse
Der er i Danmark både et klinisk meldesystem og et laboratoriemeldesystem for gonoré.
Den kliniske rapportering sker til Epidemiologisk Afdeling på blanket 1510-2, som kan rekvireres fra Dafolo (Tlf.: 9620 6666).
I laboratoriemeldesystemet rapporterer de klinisk mikrobiologiske afdelinger antal påviste tilfælde samt for hvert tilfælde køn, alder og anatomisk prøvetagningssted. Desuden indsendes de fundne gonokokstammer med henblik på national overvågning af antibiotikaresistens.
Behandling
Der podes fra urinrøret, livmoderhalsen, rektum og svælget. Det er vigtigt at udføre alle disse podninger, uanset om der er symptomer eller ej. Ved mistanke om gonokokbetændelse i øjet hos nyfødte, podes fra øjenpusset. Podningerne undersøges ved dyrkning i et laboratorium. Hvis prøven er positiv, udføres resistensbestemmelse over for forskellige antibiotika. Tilstedeværelse af gonokokker kan også påvises med PCR, men her er der ikke mulighed for resistensbestemmelse. Når gonoré diagnosticeres på denne måde, er det vigtigt at genindkalde patienten til fornyet podning med henblik på dyrkning, således at der kan foretages resistensbestemmelse. Ved undersøgelse for antistoffer mod gonokokker i en blodprøve kan man i nogle tilfælde vurdere, om en patient tidligere har haft gonoré. Undersøgelse for antistoffer er ikke egnet til påvisning af aktuel gonoré.
I Danmark er cirka halvdelen af de påviste gonokokker følsomme for penicillin-V. Hvis der behandles med penicillin skal der gives probenecid samtidig. Andre antibiotikatyper (quinoloner) har tidligere været virksomme i hovedparten af tilfældene, men virker nu kun i ca. en tredjedel af tilfældene. En tredje antibiotikatype (cefalosporin) er foreløbig virksom over for alle gonokokker, men skal gives som indsprøjtning. Der er i visse andre lande fundet stammer med nedsat følsomhed for perorale cefalosporiner.
Forebyggelse
Der findes ikke nogen vaccine mod gonoré.
Kondom beskytter mod gonoré og andre seksuelt overførbare sygdomme. En vigtig forebyggelses strategi er en grundig kontaktudredning blandt nydiagnosticerede. Tidlig opsporing af smittede partnere kan bryde smittekæder. Også symptomfri partnere bør undersøges.