E. coli infektion

De fleste bakterier af arten Escherichia coli (colibakterier) er naturligt forekommende bakterier i menneskers og dyrs tarme, og forårsager dermed ikke sygdom. Visse grupper af E. coli forårsager dog forskellige former for infektion.

De sygdomsfremkaldende E. coli kan hovedinddeles i de, der forårsager tarminfektioner - de tarmpatogene E. coli - og de, der forårsager infektion udenfor tarmen - de ekstraintestinale E. coli. Sidstnævnte forårsager fx. blærebetændelse, nyre-bækkenbetændelse eller blodforgiftning. Der findes mange tusinde forskellige typer af E. coli, og de sygdomsfremkaldende kan inddeles i få grupper. Grupperne karakteriseres ved en kombination af serotypning og virulenstypning, der gøres nemmest ved påvisning af gener (arveanlæg), som kun findes i de sygdomsfremkaldende grupper. Nogle undergrupper forårsager kun infektion i visse dyrearter, mens andre undergrupper kun forårsager sygdom hos mennesker.
De almindeligt forekommende grupper hos mennesker er:

Udenfor tarmen:

• ExPEC Ekstraintestinale patogene E. coli.
• Urinvejsinfektion og blodforgiftning.
• Blindtarms- og galdeblærebetændelse.
• Meningitis hos spædbørn (sjælden).
• ExPEC Ekstraintestinale patogene E. coli.

I tarmen:

• VTEC Verotoksin-producerende E. coli
  Ofte blodig diaré, mest hos børn.
  Kan forværres med akut nyresvigt (HUS).
• A/EEC "Attaching and effacing" E. coli
  Intimin-producerende E. coli er en sandsynlig årsag til diaré, mest hos børn, men også hos nogle voksne.
• EPEC Enteropatogene E. coli Undergruppe af ovenstående A/EEC.
  Spæd- og småbørnsdiaré, ofte langvarig.
• ETEC Enterotoksigene E. coli
  Rejsediaré
• EIEC Enteroinvasive E. coli
  Nært beslægtet med Shigella.

Der findes andre grupper af E. coli, der ikke vil blive nærmere omtalt.

ExPEC:
Infektionen spænder fra en asymptomatisk blærebetændelse til blærebetændelse med feber eller nyre-bækkenbetændelse med feber og rygsmerter. Hos svækkede patienter kan infektionen forværres ved, at bakterierne går via nyrerne over i blodet. Spredning i blodbanen kan medføre sepsis (blodforgiftning), der er livstruende. Generelt er de typiske symptomer ved tarminfektioner med E. coli almen utilpashed, diaré, ondt i maven, evt. kvalme, opkastning og/eller feber og ledsymptomer. Infektionen går oftest over af sig selv.

VTEC:
Akut maveinfektion ofte med svære mavesmerter. Hos ca. en tredjedel ses blodig diaré, der - specielt hos børn - kan forværres med akut nyresvigt – hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS), der er livstruende. HUS er ofte ledsaget af påvirkning af centralnervesystemet. På grund af risiko for udvikling af HUS betragtes VTEC med særlig alvor.

EPEC:
Fra akut kortvarig til langvarig og kronisk diaré.

ETEC:
Akut, kortvarig diaré, der går over af sig selv.

EIEC:
Se Shigella.

E. coli er udbredt i hele verden. E. coli er især et problem i udviklingslandene og andre områder med lav hygiejnestandard, men flere af typerne findes også i de industrialiserede lande.

I Danmark skyldes 80 % af alle urinvejsinfektioner og 30-40% af blod-forgiftninger hos mennesker infektion med E. coli (ExPEC).

EPEC og VTEC er tilsammen den hyppigste bakterielle årsag til diaré hos børn under 2 år.
VTEC er den mest almindelige årsag til akut nyresvigt (HUS) hos børn under 15 år.
ETEC er en meget almindelig årsag til rejsediaré.
EIEC er forholdsvis sjælden og ses mest i forbindelse med udlandsrejse til fjernøsten eller visse østeuropæiske lande.

E. coli findes hos alle varmblodede dyr, inklusive mennesker og hos visse krybdyr. Grupperne har forskellige smitteveje og reservoir: ExPEC:
Smitter primært fra egen tarm til urinvejene i forbindelse med dårlig hygiejne og nedsat væskeindtagelse, ofte i forbindelse med anden sygdom. Infektionen kan spredes til nyrerne og videre til blodet.

VTEC:
Smitter fra person til person eller via drikke- og badevand, samt gennem fødevarer, som er blevet forurenet med afføring fra dyr eller mennesker. Findes primært i raske drøvtyggere, fx kvæg, geder og får. Smittedosis er meget lav. Den mest omtalte VTEC bakterie er E. coli O157:H7 som siden 1980’erne har forårsaget sygdomsudbrud i mange lande, ofte med oksekød som kilde. På trods af at VTEC O157 forekommer i Danmark, har vi været forskånet for fødevarebårne udbrud.

EPEC:
Smitter oftest fra person til person, og ses også i forbindelse med institutionsudbrud. Kan findes i forurenede fødevarer. Reservoir er ukendt, men må formodes at være raske voksne. Visse typer er fundet hos syge kalve.

ETEC:
Smitten overføres fra forurenet drikke- og badevand og fødevarer, der er blevet forurenet med afføring fra mennesker.

EIEC:
Findes kun hos mennesker og smitter fra person til person eller via drikke- og badevand samt fødevarer, som er blevet forurenet med afføring fra mennesker.

Infektionen diagnosticeres ved dyrkning af relevant prøvemateriale, som for eksempel afføringsprøve, blodprøve eller urinprøve.
Virulenskarakterisering og serotypning af E. coli foretages kun i speciallaboratorier.

Infektion med VTEC og HUS er en individuel anmeldelsespligtig sygdom.
En detaljeret opgørelse ” Verotoksinproducerende E. coli” er trykt i EPI-NYT 25, 2001.

Forekomst af coli-bakterier i drikke- eller badevand er tegn på forurening med afføring (fra dyr eller mennesker). Forekomst af coli-bakterier bruges som indikator for sygdomsrisiko, og de kommunale og amtslige myndigheder reagerer herpå. Coli-bakterierne er dog ikke ensbetydende med en sygdomsrisiko, ligesom man ikke kan udelukke at der kan findes sygdomsfremkaldende bakterier, parasitter eller virus i vand, der ikke indeholder coli-bakterier.

ExPEC:
Behandles med relevant antibiotikum efter resistensbestemmelse af den sygdomsfremkaldende E. coli .

Ved tarminfektion med E. coli vil rigelig indgift af væske for at forebygge og behandle dehydrering (afvanding) som følge af diaré og opkastninger være nødvendig. Øvrig behandling rettes mod symptomerne.

VTEC:
Undgå behandling med antibiotikum eller stoppende midler (som fx Imodium), da det kan forøge risikoen for akut nyresvigt (HUS) hos børn.

Relevant antibiotika-behandling af EPEC og EIEC infektion kan forkorte sygdomsvarigheden, mindske risiko for komplikationer samt reducere person til person smitte.

Infektion med E. coli forebygges ved at skylle frugt og grønt grundigt, spise varmebehandlet mad, drikke pasteuriseret mælk og frugtjuice/most og ved opretholdelse af god personlig- og køkkenhygiejne, samt ved almindelig omtanke ved badning og væske- og madindtagelse i udlandet (”skræl det, kog det eller glem det”).