Dermatofyse

Hud-neglesvamp, Ringorm, Tinea

Dermatofytter (hudsvampe) er skimmelsvampe med særlig evne til at invadere keratinholdigt væv. Hudsvampe findes ikke på normal hud, i hår eller negle, hvorfor påvisning af disse i klinisk materiale er ensbetydende med infektion. Svampeinfektioner i negle ses især hos ældre og hyppigst i tånegle. Infektionerne skyldes oftest Tricophyton (T.) rubrum efterfulgt af T. interdigitale (tidligere T. mentagrophytes), sjældnere de øvrige hudsvampearter og kun eller under særlige omstændigheder (hænderne meget i vand, medfødt mannanbindende lectin mangel) Candida. Svampeinfektioner i hårbund ses især hos børn og skyldes i Danmark helt overvejende to hudsvampearter Microsporum canis og T. violaceum. Sjældnere ses infektion med T. interdigitale, T. verrucosum eller med en af de eksotiske hudsvampe, der er udbredt i andre dele af verden som T. tonsurans eller M. audouinii.

Neglesvamp forårsaget af hudsvampearter viser sig som en fortykkelse af neglepladen, misfarvning og eventuelt ømhed. I nogle tilfælde løsnes neglepladen og destrueres. Neglen angribes oftest, men ikke altid, fra under- og lateralsider. Candidainfektionen derimod involverer oftest den proximale neglevold.

Svamp i hud: Symptombilledet er varieret og afhænger af faktorer såvel hos svampen som hos værten: Alder, køn, hudens beskaffenhed, immun- og endokrinstatus. Generelt er infektionerne med de zoofile dermatofytter mere akutte med opheling inden for 2 – 3 måneder, mens de antropofile dermatofytter medfører mindre betændelsesreaktion og oftere et mere kronisk recidiverende forløb. Elementerne er oftest runde og skællende, eventuelt med små blærer i randzonen og efter nogen tid med opheling i centrum (heraf betegnelsen ringorm).

To former for hovedbundssvampeinfektion findes.
Ved den ene type ses én til flere cm store bare pletter med afknækkede hår og beskeden betændelsesreaktion. Der kan eventuelt være let rødme og skællen. Denne type ses hyppigst hos børn inficeret med M. canis
Den anden type er præget af udtale betændelsesreaktion, rødme og hævelse eventuelt med abscesdannelse og sekretion. Overgange mellem disse to former findes.

Hudsvampeinfektioner ses i Danmark såvel som i udlandet med stigende hyppighed. Neglesvampeinfektioner ses med stigende hyppighed og optræder hos ca. 2-5 % af befolkningen. Visse hudsvampearter har mennesket som naturlig vært (antropofile), nogle har dyr som vært (zoofile), og endelig er der en gruppe, der findes i jord og plantedele (geofile).

Følgende dyr er hyppig smittekilde til hudsvampeinfektioner:

• Katte: M. canis,
• Hund: M. canis,
• Kalve: T. verrucosum,
• Heste: T. equinum,
• Gnavere: T. mentagrophytes var. mentagrophytes.

Herudover sker smitte hyppigst fra menneske til menneske, bl.a. i vådrum eller med hårbørster. Visse eksotiske dermatofytter som M. audouinii, T. violaceum og T. tonsurans overføres særlig hyppigt fra menneske til menneske og kan give anledning til småepidemier i familier og daginstitutioner.

PCR kan påvise dermatofytter i prøvemateriale indenfor 2 - 3 arbejdsdage, uanset om svampen er levedygtig og derfor kan dyrkes eller ej. SSI har tre PCR analyser til påvisning af dermatofytter, for henholdsvis hud, hår/hårbund og negle, hvor rækkefølge og sammensætning af analyser er tilpasset hvilke dermatofytter, der hyppigst findes på de enkelte områder på kroppen.

Uanset hvilken analyse, der bestilles vil prøven blive undersøgt for, om den indeholder en dermatofyt og i givet fald hvilken art. Men svartid og pris bliver lavest såfremt korrekt information om den anatomiske lokalisation angives, da dette er bestemmende for rækkefølgen og antalet af analysetrin positive prøver skal igennem for at nå frem til artsidentifikation (se nedenstående tabel).

* nødvendig for 4% af hud og negleprøver og for 27% hårprøver.
** nødvendig for ca. 2% af samtlige prøver

Dermatofytinfektioner i negle, hud og hårbund kan også påvises på traditionel vis ved mikroskopi og dyrkning, idet mikroskopi giver foreløbigt svar på, om der er svamp i prøvematerialet, og den efterfølgende dyrkning giver mulighed for artsidentifikation. Denne er afgørende for valg af behandling og for smitteudredning, da de forskellige dermatofytter adskiller sig fra hinanden med hensyn til følsomhed for de tilgængelige midler, og om de hovedsagelig smitter fra dyr til mennesker eller fra menneske til menneske. Endeligt er dyrkning afgørende for med vished at afgøre om det, der er set ved mikroskopi, er en dermatofyt. Dyrkning tager 2 – 4 uger og er specielt for negle ofte falsk negativ (20 -  30%).

Der findes en række midler med virkning på svampe. De enkelte svampemidler virker på forskellige svampe, hvorfor det er vigtigt at kende svampespecies.
Svampeinfektioner i hårbund og negle kræver systemisk tablet behandling eventuelt. suppleret med lokalbehandling (shampoo, cremer eller neglelak) indeholdende svampemidler. Valg af præparat afhænger af hvilken svamp, der er påvist.
Resistensbestemmelse er mulig for Candidaarter.

Smitteopsporing bør ske ud fra artsidentifikation (se smitteveje og reservoir). Behandling af fodsvamp i tide forebygger neglesvamp.
Svampesporer tåler varme op til 55 °C, hvorfor vask ved højere temperaturer er nødvendig for at fjerne sporer fra eksempelvis strømper og huer.

SSI forsker i udvikling af ny og hurtig dermatofytdiagnostik.