PDF-ikonPrintikon

Borrelia infektion

Synonymer

Borreliose

Årsag

Borreliose er en zoonose, der skyldes infektion med bakterien Borrelia, der i Danmark overføres fra dyr til mennesker ved bid med skovflåten (Ixodes ricinus). Der findes mange forskellige Borrelia arter, hvoraf de hyppigste human patogene arter i Danmark er B. afzellii, B. garinii, og B. Burgdorferi sensu stricto.

Symptomer

Infektioner med Borrelia kan give en lang række forskelligartede symptomer, der tidsmæssigt er relateret til tidspunktet for smitten og til en hvis grad er afhængig af hvilken art af Borrelia, man er blevet inficeret med. Man skelner imellem tidlig lokal infektion og tidlig og sen dissemineret infektion. Den tidlige lokale infektion viser sig ofte ved et karakteristisk rødt velafgrænset hududslet af varierende intensitet, erytema migrans, der spreder sig centrifugalt fra stedet hvor flåten har bidt. Udslettet udvikler sig over uger til måneder, det kan blive over 1 m i diameter, eventuelt med central opklaring. Ca. 60-70 % af alle personer der diagnostiseres med senere stadier af Borrelia infektion erindrer at have haft et erytema migrans lignende udslet. Den tidlige disseminerede infektion kan vise sig med almensymptomer i form af træthed og feber. Siden kan komme symptomer fra nervesystemet (neuroborreliose) med hovedpine og nakkerygstivhed og eventuelt nervesmerter eller muskellammelser typisk ansigtslammelser. Der kan også optræde infektion af hjertevævet med hjerterytmeforstyrrelser og besvimelsestilfælde til følge. I sjældne tilfælde vil en ubehandlet Borrelia infektion kunne gå over i en sen dissemineret infektion med kronisk hjernebetændelse, der kan ytre sig som nedsat koncentrationsevne og hukommelsesbesvær. Der kan også opstå kronisk ledbetændelse, med hævelse og rødme af hyppigst et stort led. En anden manifestation er karakteristiske kroniske hudforandringer på håndryg, albue, skinneben eller fodryg (acrodermatitis chronica atrophicans).

Forekomst

Bakterien og dermed sygdommen forekommer i den tempererede zone på den nordlige halvkugle. Et meget stort antal danskere bliver hvert år bidt af en skovflåt uden at blive smittet. Forekomsten af erytema migrans i Danmark kendes ikke. Der anmeldes ca. 100 tilfælde af neuroborreliose om året, men man skønner at dette antal er underestimeret. Ca. 40% af alle tilfælde af neuroboreliose optræder blandt børn under 15 år. Langt hoveddelen helbredes uden mén.

Overvågning

Tilfælde af neuroborreliose skal anmeldes skriftligt til SSI og embedslægen på formular 1515 (Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1102 af 20. september 2007).

Smitteveje og reservoir

Borrelia bakterierne overføres af skovflåter, som har fået dem fra især gnavere og hjortevildt. Undersøgelser i Danmark har vist at omkring 15% af alle skovflåter er inficerede med Borrelia. Skovflåten findes i 3 udviklingsstadier: larve, nymfe og voksen. Flåter skal have ét blodmåltid i hvert stadium. Det er særligt nymferne, der har betydning ved overførsel af smitte til mennesker, da nymferne er meget små (1 mm) og derfor lettere overses og samtidigt talmæssigt dominerer over voksne skovflåter. Skovflåter kan også overføre andre sygdomme til mennesket, hvoraf TBE (tick-borne encephalitis) og tularæmi er de vigtigste på vore breddegrader.

Diagnostik

Ved erythema migrans stilles diagnosen alene klinisk, idet blot 60 % udvikler målbare antistoffer ved denne tidlige infektion. Ved klinisk mistanke om neuroborreliose, Borrelia artrit, Borrelia lymfocytom, acrodermatitis chronica atrophicans, Borrelia carditis er det relevant at undersøge for antistoffer. Mens der ofte er kraftigt forhøjede antistoffer ved acrodermatitis chronica atrophicans, kan tolkningen ved artrit og carditis være mere vanskelig. Ved neuroborreliose stilles diagnosen ved en kombination af kliniske og parakliniske fund herunder påvisning af en relativt øget forekomst af antistoffer mod Borrelia i spinalvæsken sammenlignet med blodet, kaldet spinal/serum indeks eller intratekal antistofsyntese. Det er muligt at påvise et forhøjet spinal/serum indeks hos 85 % af patienterne med neuroborreliose 2 uger efter debut af de neurologiske symptomer og hos alle patienter med neuroborreliose efter 8-10 uger. Man kan ikke stille diagnosen neuroborreliose alene ved at påvise antistoffer i blodet, men disse vil være forhøjede hos 80 % efter 2 ugers sygdom, mens der skal gå mindst 6 uger efter debut af de første symptomer af neuroborreliose, før det er muligt at påvise antistoffer i blodet hos alle. Måling af antistoffer mod Borrelia i blod eller spinal/serum indeks egner sig ikke til behandlingskontrol.

Behandling

Borrelia infektionen kan i alle stadier behandles effektivt med antibiotika (Penicillin og Doxycyclin), men de skader som er opstået som følge af infektionen kan blive kroniske. Ubehandlet vil 90 % af alle erytema migrans hele spontant uden mén, mens 10 % progredierer videre til senere stadier af sygdommen.

Forebyggelse

Man kan ikke vaccinere mod Borrelia. Den vigtigste forebyggelse er hindre skovflåter i at komme i kontakt med huden. Flåter forekommer typisk i højt græs i skovbryn og haver hvor der kommer rådyr, og man kan ved brug af beklædning (lukket fodtøj, strømper og bukser) mindske flåternes muligheder for at komme i kontakt med huden. Brug af myggebalsam indeholdende hydroxyethyl isobutyl piperidine carboxylate også kaldet Icaridin/picaridine/KBR 3023 har i et laboratoriestudie vist at kunne reducere bid med skovflåt med cirka 80 %, effekten er alene undersøgt i laboratoriet og ikke på aktive individer. Hvis en flåt har bidt sig fast skal den fjernes hurtigst muligt, helst indenfor et døgn, i så fald er risikoen for smitte med Borrelia næsten lig nul. Har flåten siddet længere, er der en lille risiko for smitte, men man vil normalt ikke behandle med antibiotika med mindre der optræder tegn på Borrelia infektion. Hos børn skal man være opmærksom på, at flåter ofte kan sidde i hårbunden, særligt bag ørerne.

Sidst redigeret 30. august 2012

Søg i Sygdomsleksikon

Rejser og smitsomme sygdomme

Verdenskort med aktuelle udbrud, Rejser og Smitsomme sygdomme

Find forslag til vaccinationer og eventuel malariaforebyggelse til en konkret rejse og risikoprofil samt generelle rejseråd.

Rejser og smitsomme sygdomme