Imagebrochurer
Nedenfor finder du on-line versionerne af Statens Serum Instituts (SSI) imagebrochurer. Den øverste er en samlet brochure, der dækker alle SSI's aktiviteter. De følgende foldere beskriver enkelte kerneområder.
Det er SSI's opgave at sikre et forskningsbaseret beredskab, der kan håndtere aktuelle infektionstrusler og opfange og forebygge nye trusler inden for kerneområderne epidemiologi, specialdiagnostik, biologisk beredskab og sikring af vaccineforsyningen.
Hent hele imagebrochuren om SSI's aktiviteter.
Epidemiologi er hjørnestenen i ethvert smitteberedskab. SSI's epidemiologiske virke favner bredt fra overvågning af smitsomme sygdomme og kontrol af sygdomsudbrud over bioterrorberedskab til epidemiologisk frontlinjeforskning og international sundhed.
Hent folderen om SSI's epidemiologiske aktiviteter.
SSI udvikler, producerer og sælger substrater, reagenser, antisera og diagnostiske kits mv. til klinisk mikrobiologi, veterinær diagnostik, fødevarekontrol samt miljø- og hygiejnekontrol. Produkterne sælges i Danmark såvel som til udlandet.
Hent folderen om in vitro diagnostika fra SSI.
SSI er Danmarks centrallaboratorium og udfører hvert år over 700.000 diagnostiske undersøgelser, som også indgår som en integreret del af det danske smitteberedskab. Instituttet tilbyder attraktive og konkurrencedygtige undersøgelser til alle niveauer i sundhedssektoren.
Hent folderen om SSI's diagnostiske undersøgelser.
SSI forsker i og producerer innovative vacciner af høj kvalitet. Vaccinerne indgår bl.a. i det danske børnevaccinationsprogram og som særlige beredskabsvacciner. En betydelig del af vaccineproduktionen eksporteres.
Hent folderen med fakta om SSI's vaccinedivision.
En negativ resultatudvikling satte sit præg på SSI i 2010. Den samlede omsætning faldt med 6 %, hvilket primært skyldes et lavere eksportsalg af vaccine end ventet. Samlet set er der dog sket en stigning i eksporten på 5 %.
Hent folderen med SSI's resultater for 2010.
Sidst redigeret 21. september 2011