PDF-ikonPrintikonTip en ven

En mangfoldig arbejdsplads

Statens Serum Institut ønsker at være en arbejdsplads med plads til forskellighed. Alle skal kunne trives uanset baggrund. Ligeværdighed og tolerance er grundlæggende ledelsesprincipper.

Mangfoldighed som en ressource

På SSI anser vi mangfoldighed som en ressource. Det betyder, at forskelle mellem medarbejdere med hensyn til race, religion, etnisk oprindelse, livsopfattelse mv. ikke anskues som et problem, men som et væld af muligheder.

Adm. Direktør Nils Strandberg Pedersen udtaler:

Vi har i ledelsen på Statens Serum Institut stor fokus på mangfoldighed, fordi vi betragter mangfoldighed som en ressource. Vi er en vidensorganisation og det at skaffe talent er en af vores store opgaver – og talent, det finder man i alle befolkningsgrupper i det danske samfund”.

talent, det finder man i alle befolkningsgrupper i det danske samfund.
Nils Strandberg Pedersen, Adm. direktør.

 

SSI har igennem en årrække arbejdet med mangfoldighed. Blandt de seneste års initiativer kan nævnes:

  • Deltagelse i projektet ”Diversity Lab” (2007)
  • Udarbejdelse af mangfoldighedspolitik (2009)
  • Indstilling til MIA-prisen (2010) – hvor vi fik en andenplads i kategorien store offentlige virksomheder.

 

Sektordirektør Pia Lading og Tillidsrepræsentant Joan Hindsgaul-Nissen tager imod andenpladsen ved MIA-prisoverrækkelsen i Experimentarium, 25. marts 2010.

Sektordirektør Pia Lading og Tillidsrepræsentant Joan Hindsgaul-Nissen tager imod andenpladsen ved MIA-prisoverrækkelsen i Experimentarium, 25. marts 2010. Foto: Jasper Carlberg.

Sidst redigeret 19. januar 2012