PDF-ikonPrintikonTip en ven

Bestilling af influenzavacciner


Influenzavaccine til brug ved vaccination i sæsonen 2011/2012 kan nu bestilles fra Statens Serum Institut. Der kan blandt andet bestilles via elektronisk blanket 6.

Sprøjte

De aktuelle vaccinationsanbefalinger vil fremgå af EPI-NYT, der udkommer i uge 39 og på baggrund af de cirkulerende stammer i sæsonen 2010-2011 er vaccinesammensætningen for sæsonen 2011/2012 ifølge WHO:

  • A/California/7/2009 (H1N1)-like virus
  • A/Perth/16/2009 (H3N2)-like virus
  • B/Brisbane/60/2008-like virus.

I år vil der blive distribueret vacciner fra to producenter. Vaccinerne leveres i forfyldte enkeltdosis sprøjter med påsat kanyle.
Vaccinerne anses for ligeværdige, og SSI udleverer den vaccine, der aktuelt er på lager, når ordren modtages.

Der kan opnås rabat ved bestilling af 200 doser og derover pr. bestilling. Se nedenstående priser:

Ekskl. momsInkl. moms
Vare nr. 6940
Pk. á 10 x 1 dosis, pris pr. dosis:
Ved køb af 1- 19 pk.  54,00  67,50
Ved køb af 20 pk og derover  46,00  57,50 
Vare nr. 2599
Pk. á 1 x 1 dosis, pris pr. dosis:
   
Ved køb af 1 pk.  69,00  86,25

Vacciner leveres i henhold til SSI’s almindelige salgs- og leveringsbetingelser.

Bemærk, at der i henhold til Finansloven i 2011 er mulighed for, at også førtidspensionister, kronisk syge efter lægelig vurdering samt gravide vil kunne få gratis influenzavaccination i denne sæson.

Influenza-nyt

I løbet af vaccinationssæsonen opdateres INFLUENZA-NYT løbende og efter behov. Formålet er, at kunne give en hurtig information om væsentlige emner i relation til influenza, herunder konkrete nyheder samt leveringsinformation.

Pneumokokvaccine

Der kan samtidig bestilles 23-valent polysaccharid pneumokokvaccine til patienter med risiko for hyppige eller alvorlige pneumokokinfektioner. Vaccinen Pneumovax udleveres i 1-dosis hætteglas.

Med hensyn til vaccinationsanbefalinger for voksne henvises til EPI-NYT 46/02.

Ekskl. momsInkl. moms
Vare nr. 71723
Pk. á 1 x 1 dosis, pris pr. dosis:
 Ved køb af 1 pk.   181,00   226,25

Bestilling

Vacciner der skal leveres inden 1. oktober skal bestilles senest 9. september 2011. Bestillinger modtaget efter denne dato, kan ikke forventes leveret til sæsonstart.

Bestilling afgives til SSI’s Ordremodtagelse på Ørestads Boulevard:

www.ssi.dk (Bestilling via Internettet)
Vacciner kan bestilles ved at benytte den elektroniske blanket 6. Dette kan gøres 24 timer i døgnet.

BEMÆRK: Der fremsendes kun ordrebekræftelse på bestillinger, der foretages på elektronisk blanket 6, såfremt der er opgivet korrekt e-mail adresse.

Mail
Mail kan også anvendes. Husk at angive yder- eller kundenummer, navn, varenummer og antal doser.

Fax 3268 3200
Vacciner kan bestilles ved fax på fortrykte bestillingsblanketter.

Telefon 3268 3111
Der må påregnes nogen ventetid ved telefonbestillinger.

Levering

SSI vil foretage levering op til 1. oktober 2011, dog tages forbehold for dellevering hvis dette viser sig nødvendigt.

Leveringssituationen kan følges på www.ssi.dk som løbende opdateres.

Returnering og udløb

Også i denne sæson vil det være muligt at returnere et begrænset antal overskydende influenzavacciner varenummer.

SSI krediterer op til 10 af de doser, der er rekvireret på det pågældende kundenummer i løbet af sæsonen 2011/2012. Vacciner til kreditering kan kun returneres i april måned 2012.

Sidst redigeret 11. november 2011

Kontakt

Tlf.: 3268 3111
Fax: 3268 3200

Levering af Influenzavacciner

Der er influenzavacciner på lager til almindelig bestilling.