PDF-ikonPrintikon

Vacciners epidemiologi

Vacciner bliver grundigt gennemtestet i kliniske forsøg inden de tages i brug. Alligevel er det vigtigt at forske i, hvordan de virker når, en befolkning på mange millioner mennesker vaccineres. Vaccinationsprogrammer rundt om i verden bliver løbende udvidet og ændret, så fortsat årvågenhed og fokus på studier af vacciners effekt er nødvendigt.

Et omfattende forskningsprogram

Statens Serum Institut huser et epidemiologisk forskningsprogram, hvor vi undersøger, hvor effektivt vacciner beskytter den danske befolkning. Endvidere ser vi på, om der er sammenhænge mellem vacciner og sjældne, alvorlige bivirkninger såsom autisme, astma og type 1 sukkersyge. Studierne tager udgangspunkt i de unikke, danske befolkningsregistre, herunder også en vaccinationsdatabase - etableret i Afdeling for Epidemiologisk Forskning - som indeholder data om alle vaccinationer givet til danske børn siden 1990.

I kø ved SSI til difterivaccination i 1943

Hvad sker, når en hel befolkning vaccineres? Her ses københavnerne i kø ved SSI til difterivaccination i 1943.

Forskning i bivirkninger af HPV-vaccine

Afdelingen har iværksat et omfattende forskningsprogram, der skal belyse, om der er alvorlige bivirkninger ved HPV-vaccination. I Danmark blev HPV-vaccination, der beskytter mod human papillomavirus-associerede kræftformer, indført i børnevaccinationsprogrammet i 2009 for alle 12-årige piger. I de senere år har der floreret historier i pressen og på de sociale medier om alvorlige bivirkninger efter HPV-vaccination. Dette har skabt utryghed i befolkningen og tilslutningen til HPV-vaccination er dalet kraftigt. Formålet med det omfattende forskningsprogram er at adressere de mange bekymringer om HPV-vaccinebivirkninger ved hjælp af store befolkningsbaserede, epidemiologiske studier.

Et nyt initiativ - vacciner og genetik

Afdeling for Epidemiologisk Forskning (AEF) har iværksat en række initiativer for at udvide det nuværende forskningsprogram. Et af disse initiativer er studier af genetisk variation i forhold til vacciners effekt. Dette er en metode, der vil gøre det muligt på forhånd at identificere personer, der på grund af deres genetiske profil ikke reagerer med tilstrækkelig immunitet efter vaccination, eller som har en særlig høj risiko for at udvikle bivirkninger, når de vaccineres. 

Bred vaccineforskning på SSI

Statens Serum Institut beskæftiger en række eksperter inden for områderne vaccinologi og infektionssygdomme, og en stor del af den epidemiologiske forskning udføres i tæt samarbejde med andre forskere på instituttet. Der er i mange år blevet udført forskning i børnevaccination i Guinea-Bissau og andre udviklingslande. Speciel fokus har været på potentielle utilsigtede effekter af vacciner. Endelig udfører afdelingen studier af dækning og effekt af børnevaccinationer i Grønland.

 

 

Sidst redigeret 6. marts 2017

Kontakt

 

Mads Melbye
Professor, dr.med.

Tlf. 3268 3163


Annemette Kristensen
PA

Tlf.: 3268 3164

Udvalgte publikationer

Scheller NM et al. Quadrivalent HPV vaccination and the risk of adverse pregnancy outcomes.
N Engl J Med; in press

Hviid A et al. Association between pandemic influenza A(H1N1) vaccination in pregnancy and early childhood morbidity in offspring.
JAMA Pediatr. 2016 Nov. 28. doi: 10.1001/jamapediatrics.2016.4023. [Epub ahead of print]

Scheller NM et al. Quadrivalent HPV vaccination and risk of multiple sclerosis and other demyelinating diseases of the central nervous system. 
JAMA 2015;313:54-61

Feenstra B et al. Common variants associated with general and MMR vaccine-related febrile seizures. 
Nat Genet 2014; 46: 1274-82
 
Scheller NM et al. Quadrivalent human papillomavirus vaccine and the risk of venous thromboembolism. 
JAMA 2014;312:187-8

Arnheim-Dahlström L et al.
Autoimmune, neurological, and venous thromboembolic adverse events after immunisation of adolescent girls with quadrivalent human papillomavirus vaccine in Denmark and Sweden: cohort study.
BMJ 2013;347:f5906  

Pasternak B et al.
Risk of adverse fetal outcomes following administration of a pandemic influenza A (H1N1) vaccine during pregnancy.
JAMA 2012;308:165-174

Pasternak B et al.
Vaccination against pandemic A/H1N1 2009 influenza in pregnancy and risk of fetal death: cohort study in Denmark.
BMJ 2012;344:e2794

Hviid A.
Effectiveness of two pertussis vaccines in preterm Danish children.
Vaccine 2009;27(23):3035-3038

Hviid A et al.
Childhood vaccination and nontargeted infectious disease hospitalization.
JAMA 2005;294(6):699-705

Hviid A, Melbye M.
Impact of routine vaccination with a conjugate Haemophilus influenzae type b vaccine.
Vaccine 2004;22(3-4):378-382

Hviid A et al.
Childhood vaccination and type 1 diabetes.
N Engl J Med 2004;350(14):1398-1404

Hviid A, Melbye M.
Association between thimerosal-containing vaccine and autism.
JAMA 2003;290(13):1763-1766

Madsen KM et al.
A population-based study of measles, mumps, and rubella vaccination and autism.
N Engl J Med 2002;347(19):1477-1482