Vaccineudviklingsafdeling
Vaccineudviklingsafdelingens formål er at udvikle nye vacciner og diagnostiske reagenser til humant brug. Afdelingen udfører endvidere kliniske undersøgelser af produkter udviklet af Sektor for Vaccine. Afdelingen supporterer produktionsafdelingen i teknologioverførsel, udvikling og trouble shooting.
Opgaver
Afdelingens hovedarbejdsområder er:
- Forbedring af fremstillingsprocesser for kendte vacciner med særlig vægt på at eliminere uønskede ingredienser og forbedre udbytter
- Udvikling af fremstillingsprocesser samt formulering af nye biologiske produkter og fremstilling af disse til kliniske studier
- Teknologioverføre fremstillingsprocesser både eksternt og internt
- Udvikling af nye kombinationsvacciner fra kendte vacciner ved at kombinere og/eller klinisk dokumentere nye anvendelser
- Klinisk dokumentation af såvel nye som eksisterende biologiske produkter
Produktionssupport
Det er SSI's mål at fjerne alle unødvendige ingredienser fra alle vacciner og deres fremstillingsprocesser samt at forbedre udbyttet af de forskellige produktionsprocesser.
Procesudvikling for nye produkter
SSI har mulighed for at anvende forskellige ekspressionssystemer og pilot- skalafaciliteter til GMP fremstilling af nye biologiske produkter, som skal afprøves i kliniske forsøg.
Ved fremstillingen af rekombinante antigener til brug for projekterne anvendes ekspressionssystemer, der tager sigte på at minimere indhold af ekstra sekvenser som Tag’s. Fermenterings- og oprensningsprocesser udvikles under hensyntagen til at anvendelse af materialer eller ingredienserne af animalsk eller human oprindelse helt skal undgås.
Udviklingen af skalerbare API produktionsprocesser er i tæt samarbejde med formuleringskemikere, således der sikres en API der kan videre forarbejdes til det endelige produkt.
Kombinationsvacciner
Kombinationsvacciner produceret på SSI indeholder fra én til fire af komponenterne difteri vaccine (D), tetanus vaccine (T), acellulær pertussis vaccine (aP) og inaktiveret polio vaccine (IPV), og er i forskellige kombinationer markedsførte vacciner både i Danmark og på udenlandske markeder.
Den kliniske udvikling af kombinationsvacciner i Vaccineudviklingsafdelingen omfatter kliniske forsøg ved ønske om nye indikationer eller markeder, eller hvis produktionsmetoden for en vaccine ændres.
Adjuvans/formuleringsudvikling
Adjuvans, som på latin betyder ”at hjælpe”, har været brugt til at øge immunresponset ved vaccinering siden 1920’erne. De fleste vacciner, der udvikles i dag, er baseret på subunitteknologi, hvor en eller flere rekombinante antigener blandes med et passende adjuvans.
En subunitvaccine er et meget veldefineret produkt, hvor bivirkningerne er minimeret i forhold til en helcellevaccine. Uheldigvis giver mange subunitvacciner ikke et immunrespons på højde med de oprindelige helcellevacciner, og derfor er der specielt brug for adjuvanser til disse subunitvacciner for at kunne opnå beskyttelse.
Adjuvanser bruges både til at få en øget virkning af de peptider, der er indeholdt i subunit vaccinen til at dreje immunsvaret i den rigtige retning (Th1/Th2), til at få en længere virkning af vaccinen og til at få en bedre virkning i immunsupprimerede individer. Samtidig kan man reducere indholdet af antigen i vaccinen, hvilket både resulterer i en billigere vaccine til patienten, samt en reduktion i konkurrencen mellem antigener i kombinationsvaccinerne, hvor man ellers kan risikere et nedsat beskyttelses niveau overfor et eller flere af antigerne.
Vaccineudviklingsafdelingen arbejder med udvikling af SSI´s egne adjuvanssystemer samt med adjuvanser fra eksterne samarbejdspartnere.
En korrekt formulering af vacciner er vigtig for at opnå et stabilt produkt gennem længere tid, enten som frysetørret produkt eller ved en bestemt opbevaringstemperatur, typisk køl eller frys. De forskellige formuleringer karakteriseres fysisk-kemisk, der køres holdbarhedsstudier og en optimal formulering udvælges.
Vaccineudviklingsafdelingen laver analyseudvikling af kemiske og immunologiske analysemetoder til specifikke modelvacciner.
Tuberkulosevaccineudvikling
SSI samarbejder med en række internationale organisationer og virksomheder om at udvikle nye vacciner mod Tuberkulose.
En af vaccinekandidaterne, et fusionsprotein indeholdende to proteiner, Ag85B og ESAT-6, har gentagne gange vist sig at være en meget effektiv vaccine mod infektion med M. tuberculosis i flere forskellige dyremodeller.
Vaccineudviklingsafdelingen har udviklet og implementeret GMP pilotskala produktionsproces samt analyser til karakterisering og frigivelse af produktet. Vaccinen har været i flere kliniske forsøg og har vist lovende safety og immunogenisitets data.
Hudtest til påvisning af tuberkuloseinfektion
Tuberkulin PPD, som er en kompleks blanding af mange forskellige antigener fra tuberkulosebakterien, har været anvendt i 100 år til påvisning af tuberkuloseinfektion ved en hudtest (Mantoux). I tilfælde af smitte ses en lokal rødme og hævelse på injektionsstedet 2-3 dage efter test. Reaktionen kan ses hos personer med tuberkulose i udbrud men også i latentinficerede, hvor sygdommen ikke er brudt ud. PPD giver imidlertid også en hudreaktion i raske, som er blevet sensibiliseret ved BCG-vaccination, eller som har været i kontakt med avirulente mykobakterier fra miljøet. På den baggrund er det klart, at der er et stort behov for en mere specifik test med en veldefineret grænse for, hvornår reaktionen er positiv, og som kun giver udslag i tilfælde af egentlig tuberkuloseinfektion.
På Statens Serum Institut er en række tuberkulose specifikke antigener identificeret, hvoraf to har fundet anvendelse i et nyt hudtestreagens.
De foreløbige resultater af de kliniske forsøg har vist, at hudtestproduktet er sikkert i mennesker, at der ikke kommer nogen reaktion i raske, BCG vaccinerede, men reaktion i TB-inficerede individer.
Sidst redigeret 28. juni 2011