PDF-ikonPrintikonTip en ven

DanCARD

Danish Center for Antibiotic Research and Development er et nyt dansk center for antibiotikaforskning og -udvikling baseret på et tværfagligt samarbejde mellem 11 forskningsgrupper fra universiteter og virksomheder. Til etableringen af centret har Det Strategiske Forskningsråd givet en 6-årig bevilling på 31 mill. kr.

Antibiotikaresistens stiger dramatisk over hele Verden, fx ses nu panresistente colibakterier, dvs. bakterier, som er resistente over for alle kendte antibiotika. Samtidig har medicinalindustrien i en lang årrække haft stort set lukket for udvikling af nye antibiotika, fordi indtjeningen på dette område er for lille. Resistensudviklingen stiger hurtigere end udviklingen af effektive lægemidler, og der er i øjeblikket ingen nye antibiotika under registrering.

Petriskål med hæmningszone

Denne udvikling vil DanCARD udfordre på flere fronter, idet centrets forskningsaktiviteter vil have fokus på:

  • at bevare virkningen af eksisterende antibiotika ved at finde metoder til at omgå resistens via hæmning af resistensmekanismer 
  • at udvikle nye antibiotika, specielt antimikrobielle peptider og peptidlignende stoffer 
  • at forstærke effekten af eksisterende antibiotika, bl.a. ved brug af nanoteknologi 
  • at videreudvikle metoder til at undersøge antibiotikas effekt, herunder at finde den optimale brug for et nyt stof og kunne forudsige den korrekte dosering og effekt hos den enkelte patient

 
Centrets ledes af professor, overlæge, dr. med. Niels Frimodt-Møller.

Information om projektet findes på www.dancardproject.dk

Sidst redigeret 28. september 2011

Kontakt

DanCARD
Lars Villiam Pallesen 

Tlf.: 3268 3130