Sygdommes arvelighed
På baggrund af mange års detaljeret registrering af den samlede befolkning i Danmark har vi på Statens Serum Institut (SSI) oprettet en database over alle registrerede familierelationer i Danmark. Ved at koble disse oplysninger med oplysninger fra f.eks Landspatientregistret, studerer vi i Afdeling for Epidemiologisk Forskning ophobning af sygdomme i familier.
Fælles miljø eller gener?
I Afdeling for Epidemiologisk Forskning har vi på baggrund af familierelationsdatabasen studeret den familiære ophobning af f.eks. medfødte sygdomme, infektionssygdomme, tidlig død og for tidlig fødsel. Vi undersøger bl.a. hvorledes sygdomme går igen blandt tvillinger, hel- og halvsøskende og hel- og halvfætre/kusiner. Ydermere ser vi på, hvorledes familietilfælde adskiller sig mht. køn og diagnosealder, og om de er diagnosticeret tidsmæssigt tæt på hinanden. Ud fra sådanne oplysninger kan vi stykke et billede sammen, der kan give en indikation af, hvorvidt en familiær ophobning primært skyldes det fælles miljø eller de fælles gener.
Familiær ophobning af sygdomme af Grønland
Databasen bruges også til studier af familiær ophobning af sygdomme i Grønland. Her har fokus f.eks. været modtagelighed over hvor nasopharyngeal karcinom og Epstein-Barr virusinfektion.
Anden brug af familierelationsdatabasen
Familierelationsdatabasen har ud over studier af sygdommes arvelighed også været brugt til at studere, hvorledes sygdomsrisikoen påvirkes af, hvor mange børn man har fået eller hvor mange søskende man har. Vi har f.eks vist, at kvinder, der fik deres første barn sent, har en større risiko for modermærkekræft. Men da vi fandt det samme for mænd, er det mest sandsynligt, at adfærds- eller miljømæssige faktorer er baggrund for sammenhængen i højere grad end f.eks. hormonelle forhold ved kvindens graviditeter.
Sidst redigeret 13. december 2011