PDF-ikonPrintikonTip en ven

Epidemiologisk forskning i Grønland

Statens Serum Institut (SSI) har en lang tradition for assistance til det Grønlandske Sundhedsvæsen. Videnskabelige undersøgelser på Grønland, særligt indenfor infektionssygdomme, er derfor en naturlig og central del af SSIs forskningsaktiviteter.

Infektionssygdomme i Grønland

Infektionssygdomme er særdeles hyppige i Grønland. Tidligere i dette århundrede havde Grønland verdensrekord i tuberkulosetilfælde. Takket være en storstilet indsats mod tuberkulose blev dette mønster brudt, men infektionssygdomme fylder fortsat meget i det grønlandske sygdomspanorama.

Barn får øret undersøgt i Grønland

Statens Serum Institut har en særlig interesse i infektionssygdomme i Grønland og huser i Afdeling for Epidemiologisk Forskning en sektion for grønlandsforskning.

Inden for de sidste 15 år har SSI udført store populationsbaserede studier af infektionssygdomme med de overordnede formål at beskrive epidemiologien af og ikke mindst identificere mulige risikofaktorer for en række særligt fremtrædende infektionssygdomme, herunder luftvejsinfektioner, Tuberkulose, Hepatitis B, HIV og kønssygdomme.

Cancer, allergi og andre sygdomme i stigning

Udover infektionssygdomme studerer SSI også andre sygdomme i Grønland, herunder kræftsygdomme og allergi som er sygdomme, der stiger i hyppighed i takt med hastigt ændrede levevilkår i Grønland.

At nedbringe den alt for høje infektionsshyppighed er et af hovedmålene for SSI’s arbejde i Grønland’
Anders Koch, seniorforsker

Feltstudier, blodbanker og registerstudier

SSI har primært udført feltstudier i Grønland. Herved er bl.a. indsamlet en række blodprøver og andet biologisk materiale, som opbevares i landsdækkende biobanker. I takt med opbygningen af nationale registre udnyttes registre i stigende omfang i SSI’s forskning. Disse registre muliggør populationsbaserede studier i et land, hvor befolkningen er sparsom og bor spredt.

Nationalt og internationalt samarbejde

Levevilkår i Arktis er på mange måder ens for de spredte befolkninger, der bebor de enorme, udstrakte områder. Udover et nært samarbejde med forskere og sundhedsvæsen i Grønland er SSI er involveret i flere internationale samarbejder, som bl.a. har muliggjort studier af infektionssygdommes naturhistorie over landegrænser.

Sidst redigeret 13. december 1011

Sygdomsleksikon

Kontakt

Afdelingschef Mads Melbye

Tlf. 3268 3163


Annemette Kristensen
Sektordirektørsekretær

Tlf.: 3268 3164

Udvalgte publikationer - grønland

Søborg B et al
Ongoing tuberculosis transmission to children in Greenland.
Eur Resp J. 2010;36;878-84

Sakamoto T et al.
Classification of hepatitis B virus genotype B into 2 major types based on characterization of a novel subgenotype in arctic indigenous populations.
J Inf Dis. 2007;196:1487-92

Friborg J et al.
Cancer in Greenlandic Inuit 1973-1997: A Cohort Study.
Int J Cancer 2003;107:1017-22

Krause T et al. 
Frequency of atopy in the Arctic in 1987 and 1998.
Lancet 2002;360:691

Koch, A et al.
Acute respiratory Infections and mannose-binding Lectin Insufficiency During Early Childhood.
JAMA 2001;285:1316-21