PDF-ikonPrintikonTip en ven

Vejledning for prøvetagning

Blodprøven bør tages 48 - 72 timer efter fødslen. Derefter bør den alligevel tages selvom det ikke er helt optimalt.
Børn født før 32. uge bør have taget en prøve 48 - 72 timer efter fødslen og en prøve når barnet har opnået en alder svarende til 32. uge. 

Inden blodprøven tages bør forældrene have læst informationfolderen til forældrene vedr. "Blodprøve fra nyfødte". Se menuen til venstre.

Det er af største betydning, at blodopsamlingen på filterpapiret er optimal. Der er udarbejdet en særlig blodtagningsposter, som kan rekvireres på tlf.: 3268 3346.

  1. Barnets hæl renses med serviet med isopropylalkohol eller ethanol.
  2. Hælen lufttørres helt eller aftørres med steril gaze.
  3. Indstikket foretages med lancet og skal være under 3 mm dybt. Området lige bag hælen må aldrig anvendes.
  4. Den første bloddråbe tørres bort; vent til blodet flyder af sig selv.
  5. Blodopsamlingen kan foretages på 2 måder:
    Enten 1: Ved at et kapilærrør på 75 µl fyldes med blod. Centrum af de fortrykte cirkler på filterpapiret berøres forsigtigt med kapillærrøret, således at blodet suges ud i papiret.
    Det er vigtigt at cirklerne fyldes helt, men heller ikke mere, og papiret skal være gennemblødt, også set fra bagsiden. Undlad at kradse kapillærrøret hen over papiret.
    Eller 2: Ved filterpapiret presses mod en stor bloddråbe, dannet på hælen. Også i dette tilfælde skal papiret gennemblødes helt, og cirklerne fyldes. Undgå at kontaminere området i cirklerne både før og efter at blodet er påført.
  6. Blodpletterne tørres ved stuetemperatur i ca. 3 timer, undgå direkte sollys. Det er vigtigt at prøverne er helt tørre før forsendelsen.
  7. Prøvekortet indsendes i den specielle kuvert, mærket "Neonatal Screening" der rekvireres ved henvendelse på tlf.: 3268 3111, fax: 3268 3200 eller , varenummer 1000788.

Blodprøve fra nyfødte

Observer at sedlen er korrekt udfyldt (anvend blokbogstaver). Blodprøvetagerens initialer skal altid fremgå af kortets forside. Hvis forældrene fravælger screeningen skal der altid indsendes et prøvekort uden blodprøve, men med underskrift fra forældrene som dokumentation for at prøven er blevet tilbudt.

Forespørgsler vedrørende indsendte prøver (modtagelse, svarafgivelse) rettes til Klinisk Biokemisk og Immunlogisk Afdeling, tlf.: 3268 3346.

Nye prøvekort kan rekvireres ved henvendelse på tlf.: 3268 3111, fax: 3268 3200 eller , varenummer 1000777.

Sidst redigeret 27. august 2010

Kontakt

Klinisk Biokemisk og Immunologisk Afdeling
Afsnit for Neonatal Screening

Tlf.: 3268 3652
Fax: 3268 8265