PDF-ikonPrintikonTip en ven

Frit B-Carnitin (R-nr. 669)

Indikation

Screening for carnitin transporter defekt (CTD). CTD er en medfødt sygdom i fedtforbrændingen, der er forholdsvis hyppig hos personer af færøsk afstamning.

Prøvemateriale

Kapillær fuldblod tørret på specielt filterpapir.

Bestilling af filterpapir blodprøve kort
Kortene leveres gratis. Ved bestilling skal kundenummer opgives. Kortene bestilles på eller tlf. 3268 3652.

Prøvetagning

Faste er ikke nødvendig. Bør undgåes ved behandling med pivaloyl-holdige antibiotika, under specificitet.

Synonym

Karnitin

Tolkning

Koncentration under 9 mikromol/L er indikativ for CTD. Mutations analyse kan foretages på filterpapir blodprøven af Klinisk Genetisk Afdeling Rigshospitalet.

Bemærkning

Undersøgelsen indgår obligatorisk i den biokemiske screening af nyfødte (PKU-prøven) i Danmark, Færøerne og Grønland pr. 1. februar 2009. Alle børn født efter denne dato er således screenet for CTD.

Svar

Koncentation angivet i mikromol/L.

Laboratoriesvarnavn

Frit B-Carnitin

Referenceværdier / interval

Middel: 27 mikromol/L.
1 - 99 percentiler: 11 - 69 mikromol/L.

Specificitet

Behandling med pivaloyl-holdige antibiotica kan give en kraftig depletion af B-carnitin og dermed forårsage falsk mistanke om CTD.

Udstyr og emballering


Kapillær blod appliceres på specielt filterpapir som ved neonatal screeningen. Filterpapir med indsendelseskort kan rekvireres ved henvendelse til sekretariatet på afdelingen, tlf.: 3268 3362.
  1. Indstik med lancet i fx. øreflip eller fingerpulpa.
  2. Den første bloddråbe tørres bort; vent til blodet flyder af sig selv.
  3. Blodopsamlingen kan foretages på 2 måder:
    Enten 1: Ved at et kapilærrør på 75 µl fyldes med blod. Centrum af de fortrykte cirkler på filterpapiret berøres forsigtigt med kapillærrøret, således at blodet suges ud i papiret. Det er vigtigt at cirklerne fyldes helt, men heller ikke mere, og papiret skal være gennemblødt, også set fra bagsiden. Undlad at kradse kapillærrøret hen over papiret.
    Eller 2: Ved filterpapiret presses mod en stor bloddråbe, dannet ved indstiksstedet. Også i dette tilfælde skal papiret gennemblødes helt, og cirklerne fyldes. Undgå at kontaminere området i cirklerne både før og efter at blodet er påført.
  4. Blodpletterne tørres ved stuetemperatur i ca. 3 timer, undgå direkte sollys. Det er vigtigt at prøverne er helt tørre før forsendelsen.

Opbevaring

Filterpapir blodprøven er stabil ved stuetemperatur i flere dage ved tør opbevaring.

Forsendelse

I kuvert med almindelig post.

Undersøgelsens princip

Ekstraktion fra tørrede filterpapirsblodprøver efterfulgt af tandem massespektrometri med intern standard.

Fakturanavn

Frit B-Carnitin

Bestillingskode

NPU27536

Svarkode

NPU27536

Artikelnummer

79205

Sidst redigeret 1. april 2010

Søg diagnostisk undersøgelse

Eller

Kontakt

Klinisk Biokemisk og Immunologisk Afdeling
PKU og CTD

Tlf.: 3268 3652
Fax: 3268 8265