Indikation
Formodning om medikamentelt lupus erythematosus syndrom. Udredning af middel/stærkt positiv ANA af homogen type, mønster 7 (se R-nr. 495).
Prøvemateriale
Blod uden tilsætning 5 ml eller serum 2 ml.
Svartid
Svar afgives 1 - 2 uger efter prøvens modtagelse.
Rekvirering
Undersøgelsen kan rekvireres via WebReq i modulet "Klinisk Kemi" eller på blanket nr. 4 "Autoimmun" (violet kant).
Tolkning
Positiv hos 95 - 100 % af patienter med medikamentelt lupus erythematosus syndrom, hyppigst når syndromet er opstået efter langvarig indtagelse af procainamid eller hydralazin. Positiv hos 50 % af patienter med systemisk lupus erythematosus (SLE), hvor antistofferne specielt er rettet mod H1 og H2B, og hos 15 - 50 % af patienter med reumatoid artritis, især ved tilfælde med vaskulitis.
Svar
Svar angives som negativ, gråzone, svag positiv, middel positiv eller stærk positiv.
Referenceværdier / interval
100 raske bloddonorer testede negativt mod histon.
Sensitivitet
79 % i forhold til ELISA for SLE. n=41.
Specificitet
97 % for et panel af ikke-SLE reumatiske sygdomme (Sjögrens syndrom n=14 og sklerodermi n=18).
100 % for raske bloddonorer (n=100).
Udstyr og emballering
Blodprøverør uden tilsætning eller glas med EDTA og beskyttelsesrør.
Opbevaring
Prøven sendes samme dag. Kan prøven ikke sendes samme dag skal den opbevares på køl (2 - 8 °C) og sendes hurtigst muligt.
Undersøgelsens princip
Line immunoblot mod histoner (H1, H2A, H2B, H3 og H4). Undersøgelsen detekterer humane autoantistoffer af IgG-isotypen.